Sandhedens time

Jeg har gjort det - Jeg har klippet i den trøje, som jeg har slidt og slæbt mig igennem - og indtil videre ser det ud til, at det holder. Det var med tungen lige i munden, at jeg syede de nødvendige sting - og med rystende hånd, at jeg satte saksen i strikket. Nu venter der en aften, hvor der skal strikkes kanter og måske allerede i morgen er jeg klar til knapper. Så kan de kolde aftenener bare komme an.

Forberedelse

Jeg får ikke blogget så meget - strikkepindene ligger lidt stille. Andre tanker og gøremål har fyldt meget og samtidig har jeg så småt været i gang med at forberede næste skoleår.

Det er nu næsten sat på skinner. Der er lavet årsplaner, kompendier og undervisningsmateriale. Nu er det tid til at nye resten af sommerferie - og måske få strikke bare lidt på de trøjer, der ligger og hensygner i kurven.

En sød tanke

En af mine veninder har foræret mig en sød gave. Fint og groft på en gang - fine stål hjerter og en rå lædersnor. Jeg er rigtig glad for den og nyder at bære den.



Storm er et ukendt mærke for mig - men de har nogle fede ting har jeg opdaget. Se selv med her
http://www.stormwatches.com/

Børnenes dag

I dag har virkelig været børnenes dag. Vi brugte ikke mindre en 3 timer i den stærkt amerikaniseret kommercialiseret bamsebiks "Build a bear" Gitzen skulle have lavet en kanin i fødselsdagsgave fra Tante H. Køen var urimelig lang og ventetiden ulidelig.


Trods de mange børn, der skiftes plagede, smågræd og hoppede rundt i forventning og spænding var det hele ventetiden værd, da vi så Gitzen kaste sig ind i kampen og fik fyldt kaninen, givet den navn, hjerte og et hav af krammere - øjnene strålede og hun troede på eventyret. Hun var fuldstændig ligeglad med at det var amerikansk og kommercielt når det er værst.


Derefter blev fødselsdagen - nu både fætter M, Gitzen og kaninens fødselsdag - fejret med maner med Tante H's bagerier. Vi er nu så brugte, at vi ikke kan andet end at flyde på sofaen og lave så godt som ingenting. Det hører ferien til.

Ferie-strikkerier

Der blev taget en del pinde på strikketøjet i det varme Sydfrankrig - ikke som mange som sædvanligt. Varmen gjorde det umuligt at håndtere et uldstrikketøj på skødet. Nu efter jeg er kommet hjem er det imidlertid som om det er gået lidt i stå og driller mig.

Stjernetrøjen er efter alt at dømme uformlig - Der er ikke taget ind til ærmer, og jeg tror, de kommer til at skulderen først slutter omkring albuen. Derudover er jeg løbet tør for garn og kan ikke umiddelbart genfinde farven hos http://www.holstgarn.dk/

Trøjen fra Noda er på pindene - men nu hvor jeg snart er klar til at samle til bærestykke er jeg gået i stå og er ramt af klippe-skræk. Jeg fulgte flere råd om at prøve mig frem med at klippe den op efter at have strikket den - Nu er jeg i tvivl om, hvor det egentlig er jeg skal klippe - helt ude i kanten eller i midten af de 6 masker der skal klippes i ?

For at forhindre at jeg går helt i stå, har jeg lavet en feber-strikke-redning og indkøbt nyt garn til en vest, som skal på pindene lige om lidt.

Ferien er gået videre og vi befinder os nu hos ynglingsfamilien i Valsgård. Der er dømt fredags-nydning med strikketøj og film på TV - så nytter det jo ligesom ikke at jeg sidder og fedter med problemtrøjer. Argumenterne for nyindkøbet er der mange af.

Vive la France

Pludselig var den her alligevel - ferien - 14 dage i Frankrig. Først Paris og Disneyland, derefter Pyrenæerne og tilsidst Alsace. Vi har levet på fransk i 14 dejlige dage, spist baguettes, foie gras, melon og smagt en masse dejlig vin.

Vi har levet i en lille fransk landsby omgivet af bjerge og skøn natur. Der er kommet ny energi på batterierne - og vi er nu klar til at drage videre på ferie de næste 3 uger. Det er nu, det betaler sig at være degn.

Eksplosionsfare

Det er et held, at jeg er her endnu - Jeg har været i overhængende fare for at blive sendt afsted med de andre hekse i dag. Energien er nu i den grad forsvundet, at lunten er tæt på ikke-eksisterende, og jeg har flere udfald dagligt af irritation og vrissen. Jeg er tæt på at eksplodere over det mindste.

Heldigvis er mine omgivelser overbærende og kender godt alle symptomerne på overtræthed og manglende overskud. Håber energien bærer mig igennem de sidste 3 dage uden, jeg får trådt for mange for meget og for hårdt over tæerne.

Time-out

Det grå er væk - Solen står igen højt på himlen, og jeg kan mærke helt ned i storetåen, at sommeren er her. Jeg tanker energi fra solen og ved samtidig, at hvis jeg levede under sydens mere konstante varme og sol, ville jeg kun få udrettet det halve af det, jeg normalt får fra hånden. Solen kalder mig ud og væk fra arbejdsbordet.

Et hurtig smut til stranden, hvor jeg kunne mærke sandet mellem de bare tæer og en stikken i rumpetten fra marehalmen har givet mig det nødvendige skud energi til at tage hul på den sidste uge inden ferie i morgen.

Det bli'r ved

På kalenderen kan jeg se, at jeg er snart er i mål med dette skoleår. På "to-do" listen er det ikke helt så indlysende. Det er som om det bare bliver ved med at vælte ind med opgaver og ting, der lige skal ordnes, inden ferien kan skydes igang. Det er det samme cirkus hvert år, og alligevel glemmer jeg det.

Den kommer dog - ferien - uanset om jeg når at blive klar eller ej. I denne weekend står den på lidt opstart-pakkeri. Vi tager afsted, så snart ferien er skudt i gang og har alle mange jern i ilden op til. Det føles lidt urealistisk at pakke allerede nu - men tvingende nødvendigt. Vi forsøger at overbevise hinanden om, at det jo ikke er et uland, vi skal til - og det som vi helt sikkert glemmer også kan erhverves i Frankrig.

Hænger i

Det er det samme hvert år. Man ved, ferien er lige om hjørnet, kroppen drosler lige så stille ned, og de mange opgaver, der skal løses i netop den måned, rammer en lige midt i panden. Jeg hænger i og hænger på, nyder hver enkelt opgave og forsøger at tage det opgave for opgave.

Strikkepindene ligger lidt stille, og drømmetrøjen skrider ikke så hurtigt frem, som jeg gerne så det. Nu er jeg færdig med ryggen og skal i gang med de mange mønsterpinde til forstykket og have mig regnet frem til halsen. Den skal nok blive den drøm, jeg forestiller mig - og det gode kommer vel fortsat til den, der har tålmod og venter.

Der er røget et par bøger i tasken til ferien. Den samme taske, som indeholder garnet til den skønne færøske trøje, det kribler i fingrene for at få gang i. Jeg fortsætter lidt med Elsebeth Egholm. En dansk krimi-dronning, der kan lægge arm med de mange svenske kvinder.

Regnfuld onsdag

Vestjylland er gået i gråtoner for alvor. Solen har ikke vist sig i dag, og hele dagen har tætte tykke grå skyer hængt truende over hovederne på os. Indimellem åbnes sluserne, og jeg trøstes ved, at jeg nu ikke behøver vande krukker på terrassen.

Ellers fryser jeg en vis legemesdel af - måske fordi jeg helt klart nægter at gå tilbage til lange bukser, sko og strømper - men stædigt trisser afsted med bare tæer i sandaler. Det er vel sommer for dælan.

I aften vil jeg slynge et kæmpe sjal omkring mig og putte mig i biografens mørke til et par timers god underholdning med Tom Hanks i "Engle og dæmoner" Jeg glæder mig og tager en hurtig morfar lige om lidt for ikke at blive ramt af overmandende træthed der i mørket

Ordnung muss sein

Det er lige før jeg går stræk-march. Jeg har stået med hovedet i papirer både på det ene og det andet arbejdsværelse i dag. Papirer er blevet hentet på fra kælderen - og jeg har nu sirlige mapper med kategoriserede papirer i plastlommer og med skilleblade. Man skulle på mængden af papirer tro, at jeg har været lærer i mindst 25 år.

For nogen falder det helt naturligt at holde orden i sagerne undervejs. Det er det så ikke for mig. Jeg rydder tit og ofte op og holder på ingen måde orden. I mine mapper, skuffer og gemmer hersker altid total kaos. Jeg kan finde tingene - men ærgrer mig ofte over det manglende system. Jeg er dybt misundelig på de mennesker, det falder naturligt for - og jeg kæmper mod min egen kaotiske side.

Men nu er der orden og sirlighed på hylderne - så længe det varer.

Ferie-strik

Der kom en pakke fra Færøerne i dag. Garnet til mit sommerferiestrik lå og ventede på mig, da jeg vendte hjem. Det ligger nu foran mig på bordet, og jeg taler stramt og skrapt til mig selv. Der skal ikke tages hul på det FØR ferien. Jeg må gerne ae det og læse opskriften igenne - men jeg må IKKE tage hul på selv strikkeriet. Mon jeg kan holde mig i skindet ? Fortsættelse følger.

Det viste sig at være endnu en gang "klippe-strik", hvor der skal strikkes på rundpind og klippes op foran bagefter. Lur mig om modet ikke også med denne model svigter, og jeg ender med at strikke frem og tilbage og tage de lidt strenge vrangpinde med i købet. Kan man mon komme ind i en klippe-stime ?

Modifikationer

Det er stadig slow-strik, der tester mig på min tålmodighed - og situationen er absolut ikke blevet bedre af, at jeg har valgt at ændre på mønsteret, hvor man ellers skulle have fortsat rundt for til sidst at klippe op til ærmer og hals.

Den teknik er jeg bare aldrig blevet fortrolig med. Jeg tør simpelthen ikke klippe op i det strik, jeg har brugt lang tid på at strikke. Istedet har jeg delt ved ærmerne og strikke nu både ret og vrang pind. Det tager længere tid - men jeg slipper for saksen.

Valg-is

Børnene tripper - De hundser med os og mener vi snart skal op og gøre vores borgerpligt og afgive vores stemme. Valg fylder altid meget her i familien - ikke fordi vi er mere politisk engageret en gennemsnittet - men fordi traditionen er, at når der valg fejrer vi demokratiet med frit valg på ishylden i kiosken.

Det er en vidunderlig tradition, der får børnene til at gå op i, hvornår vi skal stemme og om hvad. Det er vist det man kalder gulerods-pædagogik - men pyt det virker.

Tre skridt bagud

Der er gået eksamensræs i den her på matriklen - eller jeg er ihvertefald ramt og bladrer febrilsk i mine mange papirer, tjekker tekster og udtænker spørgsmål, så det er lige før jeg mister pusten. Selvom jeg nu befinder mig på den anden side af bordet, har jeg opdaget, at det ikke nødvendigvis gør den store forskel på nervøsiteten og heller ikke på forberedelsesfaktoren.

Jeg har den præcis samme angst for at gå i sort, ikke at kunne huske at tale sproget, ikke at kunne finde ordene eller huske teksterne - og den præcis samme præstationsangst - nu bare ikke på egne men på elevernes vegne. Samtidig ville det være lyv at sige, at ikke også jeg bliver vurderet på deres præstationer.

Jeg føler mig bagud og kæmper for at komme med. Nøgternt set er jeg helt med, men jeg mærker lige en snert af det vanvid, som drev mig i starten af mit arbejdsliv - Trangen til at være på forkant. Jeg opdagede på et tidspunkt, hvor jeg i flere år havde arbejdet i døgndrift og på de mærkeligste tidspunkter af døgnet, at strategien med at "være på forkant" ikke fungerer for mig - Hver gang jeg kom "på forkant" blev der frigivet energi til at se nye opgaver - og istedet for at få tid til andet - fik jeg blot mere tid til mere arbejde.

Nu kalder strikketøjet og inden længe en forhåbentlig god fodboldkamp - mens jeg lige tager den sidste tørn ved skrivebordet, nyder jeg det fantasktiske slot, min datter har lavet mig med raku-brænding. Farverne er flotte og formen helt unik.