Rejseklar

Lige om lidt skydes ferien i gang. Taskerne er pakket og klar til en weekend i København i selskab med gode venner. Om lidt vender min familie hjem og så skal bilen pakkes fuld, inden vi drager afsted.

Min arbejdsformiddag er fordrevet med pakkeri, oprydning og et par runder på mit hækletøj. Jeg kæmper for at komme så langt, at resten kan tages i bilen.

En hel uges ferie venter forude. Jeg trænger - trænger til at sove længe, trænger til at kunne nørkle til midt på natten, trænger til at kunne læse lige det, jeg har lyst til, trænger til selv at skulle bestemme over min tid.

Kombinations-strik

Så kunne jeg ikke holde tørklædet med halerne ud mere - men måtte bare have noget nyt på pindene - gad vide om det andet nogensinde bliver færdig - jeg håber det, for jeg tror virkelig på, at det kan blive et fantastisk tørklæde også selvom jeg ikke rigtig nyder processen.

Et nyt tørklæde er røget på hæklenålen og strikkepindene - der er en dejlig afveksling mellem hækling og strikning. Farverne er jeg lidt i tvivl om, men heldigvis er der god mulighed for at tilføje nye nødvendige farver undervejs. Det bliver et rigtig forårstørklæde, Der skal en hvid kant omkring det - og det kommer til at matche mine hvide cowboybukser perfekt.

Nye drømme opstår ud af kedsomhed

Mit hæklede tørklæde vokser, fordi kurven er ved at være tom for andre værdigt trængende projekter. Der skal godt nok hækles mange haler for at få et tørklæde i en brugbar længde ud af det - og det går lidt trægt.

Jeg drømmer om nye og andre projekter - og mine drømme har indtil nu ført mig forbi http://www.blogger.com/www.idebazar.dk hvor jeg har lagt billet ind på følgende strikke-godter.

Capen skal strikkes i den her lilla-farve og bliver brand-flot med sort bluse og bukser.

Derudover har jeg forelsket mig i den grønne mohair-trøje fra samme sted, som dog skal være petroleumsfarvet - Den bliver skøn til en gang hundeluftning.

Fastelavnsmandag

En festdag for børnene af de helt store startede tidligt i morges med udklædning. De store slæbte afsted med tunge poser med udklædning og andet udstyr og med store sommerfugle i maven. De har festet, slået katten af tønden og raslet sig til godter og penge. Rasleriet kæmpede jeg i flere år imod. Det strider imod alt i mig at lade mine børn gå fra dør til dør og "tigge". Men det er en kamp jeg har tabt, og nu må jeg så bare sørge for, at udklædningen er så god, at ingen genkender dem som mine børn :-)









Jeg er endelig blevet færdig med "bestillings-sjalet".Det er nu blokket og lagt sammen - klar til aflevering. Jeg er noget i tvivl om, hvad jeg kan forlange i "strikke-løn" - men regner med at der gerne skulle være til et tilskud til den der strikke-taske, som jeg ikke kan leve uden.

Masser af nye projekter presser sig på. Jeg har bestilt garn til en mohair-trøje i den flotteste petroleumsblå og en stor og løs jakke i varm lilla hos http://www.idebazar.dk/ Desværre var garnet ikke hjemme, så jeg må væbne mig med tålmodighed. Det er ikke en af mine dyder - tålmodighed altså - men jeg har trukket nogle af de ufærdige projekter op af kurven med en fast intention om at få dem givet et par pinde.

Stadig i taskeland

Jeg befinder mig stadig i akut taskemangel - hvordan har mit liv fungeret uden en strikketaske, forstår jeg ikke - Jeg ved nu, at jeg simpelthen må eje en rød taske til mit strikketøj, og den skulle strengt taget helst være landet på matriklen i går. Dog har jeg stadig problemer med hvilken det skal være - det er et af de helt store problemer - næsten af eksistentiel art - eller sådan føles det ihvertefald lige nu. En tredje spiller har meldt sig på banen. Namaste everyday.
Alle 3 tasker råber på at bo hos mig. Det er nu op til mig at vælge den helt rigtige. Jeg vejer fordele og ulemper.

Fettich eller basalt behov

Jeg har opdaget et behov, jeg ikke anede, jeg havde. Et behov så insisterende, at jeg nu har brugt flere timer på nettet for at afdække markedet, se på forskellige modeller og farver. Jeg har ikke en strikketaske.


Adskillige skoletasker, pusletasker, håndtasker, mobiltasker, små tasker, store tasker, weekend tasker, små rygsække, store rygsække - ja, det har jeg - men ikke en strikketaske. Farven er jeg afklaret med - den skal være rød. Jeg har "narrowed it down to" to modeller. Enten en Namasta jetsetter eller Jordana Paiges Knitter's satchel - men hvilken en skal det være ? Hjælp, erfaringer og kommentarer modtages gerne.















Billederne er lånt hos http://www.nusseognoerkle.dk/ og http://www.purlescence.co.uk/

Langsom lørdag

Uhm.........hvor jeg nyder ikke at skulle noget - men at kunne noget. At have friheden til at gøre lige, hvad jeg lyster og også bare kan lade være at gøre noget som helst. Vejret har vist mange forskellige facetter, og det har været frysende koldt. Der ligger nu et fint lag sne/is og det er spejlglat. Pigerne har forsøgt sig med leg i sne og har tonset rundt i haven med hunden med skarpe formaninger om ikke at spise gul sne.

Tjapper-hunden har været ude på tur og har forsøgt at støve isen op med næsen, samtidig med at den kurrede hen over fortovet. Ældste-tøsen har været til fastelavnsfest, og vi andre har fordrevet dagen med så godt som ingenting.

Nu er der tændt op i kakkelovnen og der er skruet op for stearinlyst. Fjernsynet er indstillet og med tre piger i huset, er der vist ingen vej uden om at aftenen kommer til at byde på Melodi Grand Prix

Huset emmer

Huset er nu renskuret, tingene igen lagt på deres rette plads. Det er forvandlet fra ugens slagmark til et hus klar til weekend. Der er kommet friske blomster i vaserne, og jeg mangler nu blot et par timers arbejde ved skrivebordet, inden jeg er klar til at hilse weekenden velkommen for alvor.

Weekenden skydes i gang med besøg af venner, der har været med hele vejen. Venner vi deler historie med og som altid byder på både dybde og sjove grin. Jeg glæder mig.

Stormen raser

Det rusker stadig i det gule hus, og vi kryber sammen i stuen til en god gang torsdag hygge. Det føles lidt som evakuering, men det gamle hus knager og brager så meget, at det føles godt at ligge tæt og varmt i husets midte med den gnitrende kakkelovn, der spreder en herlig varme, der gør dynen overflødig.

En lang dag på skolen, hvor mørket faldt på, mens stormen rasede og regnen væltede ned. Det gør det mindre surt at skulle være indedøre, når vejret ikke kalder på udendørs aktiviteter alligevel. Forude venter nu 72 timers frihed, inden en ny uge melder sin ankomst. De mange timer skal forvaltes godt og fordeles på en række af mine ynglingsprojekter.

Der skal laves nyt undervisningsmateriale, der skal nye blomster i stue og måske et par krukker på terassen. Stuerne skal tørres over med en våd og velduftende klud og de mange ufærdige idéer i strikkekurven skal ses efter i sømmene og plejes lidt.

Jeg nyder det allerede på forhånd og får svært ved at finde min seng. Måske jeg lige skulle tage de første par kapitler i den sidste bog af Stig Larsson. Jeg har haft den længe og gået omkring den uden at ville tage hul på den. Jeg ved, at når jeg først går i gang, får den alt for hurtigt ende - og lige nu nyder jeg bare de gode læseoplevelser, jeg ved, venter mig i Larssons univers.

Flade batterier

Dagens energi er brugt. Gode oplevelser, dejlige grin og alvorlige stunder med elever og forældre har fyldt min dag, og jeg sidder med en varm og rar fornemmelse af have haft og have skabt en god dag for mig selv og andre - Samtidig tynger trætheden kroppen, og jeg har ikke mere energi at give af i dag. Nu skal jeg i laderen, så batterierne igen er fyldte til en lang dag i morgen.

Snuden i bøgerne

Det har været en af de lange dage i dag. En af de dage, hvor de ene projekt ubemærket flyder over i det andet, og hvor hver gang man får sat et kryds presser nye ting sig på. De næste par dage er også overfyldte i kalenderen, så da vi i eftermiddags så vores snit til et par timer i sofaen, mente tøserne, at det kaldte på boller og rutebiler. Rutebiler er noget af det mest hæslige, der findes - men mine børn synes, det er himmelsk og ren råhygge.

Efter et par gode timer hvor vi fik samlet op på dagens oplevelser, diskuteret lidt fastelavnsudstyr til næste uge vendte jeg igen næsen mod bøgerne. Nu er dagens dont overstået, og der er faldet ro over huset. Jeg snyder mig til et par pinde på strikketøjet og lader rod være rod og konstatere, at det nok også er der i morgen, hvis jeg ikke er så heldig, at der kommer nogen og rydder op i nattens løb.

Nedarvede behov

Det smitter det her behov for at have noget mellem fingrene, og behovet for at frembringe ting med egne hænder. Alle mine 3 piger nyder, når vi åbner den store kreative kiste for at finde alle tingene frem. "Det kribler i mine fingre. Det er som om, de bare skal lave noget kreativt" siger Stine på 10 ofte. Hun har arvet sin helt egen kreative kiste - og bruger eftermiddagene på at afprøve teknikker og færdigheder. De sidste mesterværker er lavet med maling, lærred og en pose knapper.

Derudover har hunden måttet stå model til et portrætbillede. Den har en stor plads i hendes hjerte og er "det bedste, der er sket for mig - altså lige bortset fra, at jeg blev født"

Det varmer mig helt ned i maven at se deres glæde ved kreative sysler. Dog kan jeg ikke overbevise nogen af dem om strikningens magi. Det er for langsomt og for møjsommeligt. Men jeg opgiver ikke

GULD

De gjorde det - de hentede endeligt det ædleste metal, og champagnepropperne sprang og der blev spist Guld-kage "til den store guldmedalje". Så pyt med at de har haft en tendens til at gøre det lidt for spændende og spolere ellers gode strikke-rytmer.

Det kribler og krabler

Tænk engang at vågne op til blå himmel og vindstille. Det er næsten som om, det er en ny verden, der viser sig i dag. Kulden bider stadig - men i haven ses de første tegn på forår. Det kribler og krabler lige under overfladen og i mine fingre for at få gjort haven forårsklar.

Jeg har forsøgt at tage billeder - men mit kamera er ikke i stand til at zoome tæt ind på alle forårsbebuderne. Istedet fryder jeg mig over, at mit rosmarintræ har overlevet vinteren.

Hamsterburet er rengjort, og Tjapper mente helt sikkert, at det var en fejl, at den ikke havde et sådan bur. Høet fik en ordentlig tur, inden hamsteren igen fik lov at indtage legepladsen.

Nu venter håndboldfinalen, forhåbentlig en lidt roligere kamp med solid dansk føring hele vejen igennem, der giver mulighed for at få taget et par pinde på strikketøjet. Jeg glæder mig helt vildt og overvejer, om champagnen skal på køl. God kamp

Tusind tak for de mange kommentarer til min blog. Det er på en gang grænseoverskridende og bekræftende at have jer til at læse med og kommentere på mit liv og tanker. Bliv endelig ved :-)

Hvad er det nu man gør ?

Fantastisk at komme hjem og lige vende omkring computeren for at opdage, at utrolig mange har været omkring min blog, og mange af jer har efterladt søde og varme beskeder. Beskeder jeg har lyst til at give et svar - men usikkerheden mht det her bloggeri melder sig - hvad mon kutymen er her i bloglandet ? Skriver man tilbage på jeres blogge eller svarer man efter kommentarerne - Jeg vil gerne at mine beskeder, når jer og har brug for lidt hjælp :-)

Lørdag aften bød på spontant samvær i gode venners lag. Det startede med en fantastisk nervepirrende håndboldkamp, hvor jeg måtte lægge strikketøjet fra mig for at bide i både negle og pude. Sikke et helvede man skal igennem for at få lov til at strække armene i vejret og juble. En sådan kamp og en sådan sejr krævede en sejrsfest, og vi invaderede et par venners hus og gik først, da vi blev sparket ud for lidt siden :-)

Nu sidder jeg og nyder de allersidste rester af lørdagen, som vist er blevet til søndag. Fyldt med den gode energi, det giver at være sammen med dejlige mennesker, der både giver og tager, lytter og taler, rummer og udfordrer. Det er denne følelse, der skal genkaldes, når jeg engang imellem føler mig så brugt, at det eneste jeg tror kan hjælpe er isolation, og jeg desperat forsøger at holde verden på afstand for at mærke mig selv. Det er ofte i selskab med andre, at energien og følelsen af sig selv genfindes.

Her kommer mutter med kost og spand

Jeg har ikke sat en fod udenfor døren i dag. Det blæser, som det kun kan blæse i vestjylland, og himlen åbner med jævne mellemrum sine sluser.

Dagen kalder på indesysler, og jeg startede dagen med et projekt, jeg troede, var jævnt hurtigt overstået, men som viste sig at gribe om sig. Oprydning på pigernes værelser. I drømmer ikke om, hvad der kan gemme sig i hjørnerne, og hvor meget der kan hobe sig op under en seng. Nu er de som blæste, og der er igen plads til, at legene og drømmene kan folde sig ud.

Nu mangler vi bare en gang hamsterburs rengøring, inden sofaens kalden bliver så overdøvende, at den ikke mere kan ignoreres. Jeg skal videre med mit bestillingssjal herfra http://markno.dk/

Mønsteret har jeg været igennem flere gange, og det keder mig lidt. Nye projekter presser sig på, og jeg kunne fristes til at starte de her op

http://www.knittingzone.com/