To nye klude

Efter en del bøvl med maskinparken, kyndig assistance fra et par gæve kvinder og lån af handymand, som pillede skidtet fra hinanden og samlede det igen med sikker hånd - var jeg i går flyvende. Hele stuen var omdannet til systue og her fredag morgen bærer huset stadig præg af gårsdagens aktiviteter.

Et par nye klude røg gennem maskinen. Det er asymmetriske kjoler efter et Stof og stil mønster. Jeg går lidt omkring og ved ikke om, de bare er alt for store og klodsede - eller om det er en hel god model. Det er vist et af de tilfælde, hvor det bliver tiden, der kommer til at vise om det er "hot" or "not"


Det gjorde godt at fordybe sig, at fortabe sig, at arbejde med og skabe. Jeg har haft svært ved at slippe arbejde i denne ferie. Ikke som i at jeg har arbejdet herhjemme - men det har kørt oppe i hovedet og så har jeg været så uendelig træt, at jeg næsten ikke har kunnet svinge mig op til noget som helst. Jeg mærker efter, lytter til kroppen og konstatere, at jeg skal være bedre til at passe på mig selv - også i hverdagen

Et gammel hit

Jeg har beundret mange smukke udgaver af Tempelblomsten både in real life og her i cyperspace. Den har været på listen af projekter, der skulle på pindene på et eller andet tidspunkt - og nu er den både kommet på og af pinde.

Et hurtigt projekt - især i starten - mens de sidste omgange er uendelig lange med mange mange masker. Min udgave er i en smuk blå-grøn, strikket i 2 tråde højland og 1 tråd alpaca fra Garnudsalg. Om den nogensinde kommer på mine skuldre ved jeg ikke - men den finder helt sikkert en anden glad modtager, hvis jeg dømmer den ude.

Og så er det befriende, at mine strikkepinde altid virker, og ikke pludselig ophører med at fungere uden at jeg kan regne ud hvorfor, som det var tilfældet med den sk... overlocker....

Ikke helt efter planen

En kvinde med en mission, var jeg, da jeg åbnede øjnene i morges. Symaskinen og overlockeren skulle spinde - et par kjoler var på tegnebrættet og havde en klar 1. prioritet.

Min mission stødte hurtigt ind i problemer. For det første var pladsen ved maskinen allerede optaget af mellemste-barnet, der havde sin egen mission om at sy de der hår-dimser i form af elastik med stof omkring, som jeg husker fra min barndom og egentlig troede var så meget old-fashion.

Overlockeren skulle bare liiiige trådes om - og så startede balladen. Nålen knækkede og skulle skrues ud - den vilde jagt på en passende skruetrækker og jeg var klar. Nålen blev skiftet, maskinen trådet om og så var jeg klar. NOT min overlocker kan nu ikke sy. Jeg endte med ren overgivelse og træk manualen frem - og tiltrods for min store indsats og enorme tålmod, lykkedes det mig aldrig at få maskinen til at køre.

I morgen drager jeg ud i verden for at finde ekspert-hjælp og få blodtrykket sænket. Hvis problemet ikke afhjælpes, overvejer jeg om en tur gennem vinduet måske kan udvirke mirakler?

Sommerferie tjek

Ideen opstod, da der i Marie var en artikel om krea-steder i Barcelona. Et udtalt behov og et hav af impuls-handlinger senere, har vi sommerferien på plads. En uge midt på Ramblaen i hjertet af Barcelona med masser af planer om at støve i krea-butikker, se Gaudi, bade på stranden, spise tapas og paella, shoppe finurligheder og suge til os.

En rigtig tøsetur, hvor der er tænkt på alles behov. Det er en svær balancegang at finde en ferie, der rummer og passer til alle fra 10 til 40 år - og det er en vigtig forudsætning for at ferien lykkes og bliver rigtig god - og det her bliver en fantastisk ferie.

Forberedelser i massevis

Mellemste-barnet har en stor dag under opsejling. En dag, der kræver forberedelser - mange forberedelser og detaljerede forberedelser.

Nu er kjolen på plads - efter en del tilløb, flere butikker og mange kjoler over hovedet og tilbage igen.  Der er købt ind til leg og eksperimenteren med invitationer og bordkort - og stakken af ynglingskogebøger er fundet frem - og alle sejl og alle eksperter er kaldt ind med hensyn til planlægning af maden.




Det er dejlige forberedelser og ren råhygge at sidde der ved bordet og udtænke, diskutere og planlægge. Jeg sætter alle sejl ind på, at det bliver en dag lige efter hendes hoved - og vi har heldigvis hele tre måneder til at fintænke og få styr på både de store linjer og detaljen.

Ene kylling i reden

Kun mit store barn har været hjemme her i weekenden, mens de to små var på weekend hos deres far. Det skal der være fryns ved. Vi har leget service-mor med enebarn. Pandekager til aftensmad serveret på bakke, hjemmebag og den bedste plads i både seng og sofa. Fri taxakørsel både tidligt og sent.

Vi hygger os med vores ene-weekender - og jeg tænker, at den der uddelte opmærksomhed har alle børn egentlig krav på. Ikke hver dag og hele tiden - men bare en gang i mellem. Nu er kurven igen fyldt med kyllinger - her emmer at snik-snak, diskussioner, grin og pjat og et enkelte skænderi her og der.

Det er lige som det skal være - og lige om lidt banker en ny uge på døren. Vi er toptunede klar - med mad til de første lange dage i køleskabet, med friskbagt brød i fryseren og god energi på batterierne. Ihvertefald med strøm nok til at komme til fredag, hvor vi heldigvis rammer vinterferien :-)

Sprutter og drillepind

Mit strikketøj driller. Ikke som at jeg strikker forkert eller ikke kan læse mønsteret - men som i at jeg ikke kan finde gejsten og det helt rigtige strik. Jeg zapper lidt mellem projekter uden rigtig at finde brænding og tænding.

Jeg kender processen og bliver alligevel voldsom frustreret, når jeg rammer ind i den her slags "strikke-kriser". Jeg går omkring mit garn, bladrer i bøger, afsøger nettet og ender med et par små projekter, som ikke helt giver den der wauw-effekt.

Weekenden er blevet brugt på et par "Sprutter" et hurtig stykke hækletøj med indbygget tilfredshed med at være blevet færdig og nået i mål. Nu tripper jeg igen rundt om kurvene og leder efter det helt rigtige projekt.

En klar plan

Fredag lige omkring kl. 14 løb mine pædagogiske evner og spændvidde ud. Ugens energi var brugt - mere end brugt og jeg kørte hjem gennem skoven med en klar mission - en mission om at tanke en masse energi med mange gode sysler.

Symaskinen skulle spinde, pindene knitre og alle de ideer, der kører i baghovedet skulle tage form og have liv. Planen var klar - en krea-weekend, der skulle udnyttes til fulde. Allerede fredag fik jeg kørt en taske igennem. En taske med en del skønhedsfejl, som helt sikkert hang sammen med den manglende energi - værst var nok, at inderlommen sidder nede ved bunden og med åbningen MOD bunden.

Derefter var energien for nedadgående - og alle projekter føltes uoverskuelige og sofaen kaldte insisterende og højlydt. Man kan sidde i laderen på forskellig vis - og der var ingen tvivl om, at jeg i denne weekend trængte til et kraft-stik.....

Riddari lige i øjet

Efter et hav af tilretninger, omstrikninger, en enkelt ed her og der og seriøse overvejelser omkring det at lave strikkeprøve, hænger min Riddari nu til tørre lige her ved siden af mig - den er klar til at kaste på ryggen i morgen og tage livstag med en ny uge.

Halsen er gjort bredere, den er strikket oppefra og ned, ærmerene justeret, længden tilpasset - og jeg har prøvet kræfter med at klippe i strik med flere farver ved med hæklemetoden. Lige der holdt jeg vejret godt og grundig samtidig med at jeg krydsede fingrene for at trådene ikke løb.

Farverne og texturen er lige, som jeg drømte om. Lett-lopi er krads, ihvertefald indtil det bliver vasket - men intet andet garn giver det samme uldne udtryk. Jeg er fan - og de helt perfekte knapper fandt jeg hos Garnudsalg. Det bliver en god trøje på de kolde dage

En håndfuld dejlige kvinder

Lige fra jeg landede på egen matrikel i fredags til næsten lige nu, har huset emmet af knitrende pinde, kvindesnak, grin, pjank og dyb alvor. En ganske særlige flok kvinder fra nær og fjern, nogle af dem forskellige som dag og nat - men alle med lyst til at være sammen og med passion for garn og strik giver den der varme dybe følelse af rigdom og lun lykke.

Anledningen var, at vi skulle lægge planer. Strikkeplaner, Fanø-planer og bare planer. Sommerhuset til efterårets strikkerier er nu booket og tilbage er lang tid til at glæde sig. En masse af god inspiration, smarte fif og livet i de store hele sorteret, ordnet og lagt på rette hylder. Et energi-boost, der er tiltrængt i en total sammenpresset hverdag.

Drillepind

En travl uge og alligevel har jeg fundet et par åndehuller til at strikke på en Riddari. Jeg bruger mit garn godt og grundigt og har strikket bærestykket om flere gange. Ikke en ord om strikkeprøver - selvom jeg nu selv har tænkt det er par gange undervejs.

Garnet er Lett-lopi. Der er flere, der får nervøse trækninger over garnet, som har en kradshed - ihvertefald indtil det er blevet skyllet op - og måske en anelse også derefter. Jeg elsker Lett-lopi for dets lethed og fluffines. Det er perfekt til en islænder - og jeg har på ingen måde en sart hud, der reagerer på uld-krads.

Farverne er skønne, og valget var svært. Jeg vaklede mellem gul og rosa til bærestykket. De gule sko, jeg har i garderoben trumfede den gule igennem - men jeg ved allerede nu, at den rosa skal bruges til en anden trøje. Måske jeg kunne nå at få mere af pindene, hvis jeg kun strikkede det en gang :-)

En arving

Mens sæson-premieren blev skudt i gang til Arvingerne på DR1 søndag aften - lukkede jeg af for min arving sidste søndag - lige inden jeg blev sendt til tælling af en ond virus. En hel uge er gået uden de store krea-krumspring.

Dog har jeg strikket om igen og igen. Halsen er lavet af 4 gange. Først en smal rouleau-kant, som blev til en rib, som blev til en større rib og som endelig endte i en breder rouleau. Så kom turen til ærmerne, som i første omgang blev for korte og for smalle. Så blev de for lange og først i 3 hug blev de perfekte.

Det lignede undervejs et fordømt projekt - og jeg endte med at tro, at når jeg fik den i skabet, ville jeg også være frisk - det holdt ikke helt stik - men nu har jeg den lækreste arving poncho strikket i Italiensk tweed og en tråd mohair fra Garnudsalg. Jeg bliver glad for den - det kan jeg mærke

Dybt under dynen

Mandag eftermiddag gik jeg hjem fra arbejde - jeg kravlede dybt dybt ned under dynen med influenza-lignende symptomer og brugte 2 hele dage på et indædt forsøg på at sove det væk. Det virkede ikke - og jeg forsøgte i stedet at gå på arbejde og arbejde det væk. Det gik der to dage med, og det virkede heller ikke.

Nu sidder jeg her søndag og forsøger at overbevise mig selv om at jeg har det bedre - men mærker klart og tydeligt, at jeg stadig er underdrejet. Jeg sover uendeligt meget og hele tiden, jeg fryser og sveder og har ondt inde omkring knogler. Jeg har ikke tålmodighed til det her sygdoms-pis. Jeg vil handle, skabe og udleve - al det søvn er spild af god tid og godt liv.

I morgen når jeg vågner, er jeg tilbage i mit gamle jeg, min gamle form med energi, ideer og en hjerne, der ikke kører i tomgang og går i dvale. Så vil jeg udleve en masse både på arbejde, på krea-fronten og herhjemme med mor-kasketten.

For en femmer blandet

Fredagsudflugt af de ganske særlige slags. Bilen fyldt op af dejlige piger - både af egen avl og af godt selskab og snakke-slags og så stik nordpå mod Garnudsalg og Ikea. Der blev fyldt i spande - store spande og vist mest af mig og de mange mange andre, der var i butikken i fredags.

Et par projekter er på tegnebrættet - og Ikea fik vi også tømt i en sådan grad, at bilen lå tungt på vejen, da vi vendte snuden sydpå igen til en fredag og lørdag med strik, snak og lækker mad. Det var en god afslutning på en dejlig juleferie.

I morgen truer hverdagen - og selvom jeg ikke føler mig helt klar. Selvom jeg ikke har fået gjort helt rent bord og ikke er helt på forkant - ved jeg, at jeg ikke skal lande i mange sekunder, inden jeg mærker, at jeg sidder på den rette pind. Tænker at det er heldig nok, når jeg nu skal sidde der i så mange timer.

Reprise

Juleferien er blevet brugt på at strikke endnu en Marthe-jakke fra Skappel. Den forrige er brugt meget og flittigt og trængte til en lys makker.

Det er en lækker sag strikket i drops Nepal, alpaca og brushed alpaca og til meget små penge. Selve opskriften er nem, pindene store, og det kan klart anbefales som et begynder-projekt. Jeg glæder mig til at slide den op.

Nyt år 2015

Kæreste du, som læser med her. Jeg ønsker dig et godt nyt år - fyldt med lykke, smil og solskin. Årets sidste dage og årets første dage bruges ofte til en slags status og skuen fremad mod nye højder og nye vidder.

En fokusering på og bevidsthed om, hvad der er godt og fungerer i livet - og en sætten-skarp på ting, der kunne trænge til opmærksomhed, og som der måske skal skrues lidt på. Flere har brugt metaforen med en blank bog med 363 sider, der skal skrives. Spændende tanke - at vi selv skaber og skriver vores liv.

Jeg glæder mig til 2015 og har tro på, at jeg selv kan påvirke en stor del af livet og enten finder styrken til at stå i det, der kommer til mig - eller støtten, der kan hjælpe mig til at stå også i stormvejr. Kom an 2015