Afbræk

En uge der på papiret tegnede helt forfærdelig med lange lange dage, der aldrig fik ende. Med dage med så mange punkter, møder og "must-do", at det kunne tage pusten fra hvem som helst og gjorde det næsten umuligt at komme ud af sengen mandag morgen - byder nu pludselig på et pusterum - her tirsdag formiddag og eftermiddag.



Det er ikke et afbræk af kærkommen slags. Anledningen er sygdom blandt poderne - en hvinende mavepine og kvalme, der bliver lindret under dynen. Jeg hader de der morgener, hvor der er drøn på, og hvor et barn klager over dette eller hint. Jeg hader at skulle vurdere, om det er alvorligt nok til, at vi skal blive hjemme - eller om det går over igen og er udtryk for almindelig træthed.

Jeg har så svært ved at vurdere og tage beslutningen og hader, når jeg vælger forkert. Både de gange hvor vi er blevet hjemme og "sygdommen" på mystisk vis er drevet over, når klokken har passeret 8 - men mest de gange, hvor jeg har sendt afsted og er blevet ringet op og har måttet returnere og hente et vitterligt sygt barn.

Vroum

Hold da op - den weekend fik lynhurtigt ben at gå på - Jeg nærmest hverken så den gå eller komme. Dejligt selskab, gode timer med snak og ved symaskinen. Det røde sjal er færdigt og taget i brug. Det er lækkert, blødt, varmt, og der er knald på. Der blev syet gardiner til pigerne værelser. De er ikke alle færdige - men de er på vej.


Det er godt selskab, som jeg nyder og finder roen i - samtidig bliver tiden meget komprimeret og løber hurtigt - fordi der så meget vi vil, så meget vi vil nå at gøre og tale om, at det kan være svært at få trukket vejret og kan give en fornemmelse af ikke at have fået nok, når de igen forlader matriklen. Det må jo strengt taget bare betyde, at vi skal ses lidt oftere ?

Vagtværn

Da jeg forlod matriklen i morges - var det velordnet og med rene flader - da jeg kom hjem, så det ud som om huset var ramt af en orkan, og jeg måtte på det nærmeste sparke mig vej gennem entréen. En hurtig afhøring af pigerne afslørede, at det ihvertefald ikke var nogen af dem, der var ansvarlige - og de anede ikke, hvor tingene var kommet fra. De var tæt på at tilslutte sig teorien om, at tingene var dumpet ned fra himlen.... Nu overvejer jeg vagtværn og en udvidet forsikring, der dækker mod naturkatastrofer indendørs.


Et eller andet sted i bevidstheden ringer en klokke og jeg ser mig selv stå som min egen mor og himle over alt rodet. Jeg begynder at tro, jeg er ramt af ond-ond karma - og at alt det rod, der blev ryddet op efter mig i min barndom nu rammer mig lige fluks i nakken. Der er ikke så meget andet at gøre end at smøge ærmerne op og få det skovlet væk, inden jeg lige om lidt får invasion fra Øst - en invasion jeg virkelig glæder mig til

Grøn

En pludselig og meget påtrængende forkærlighed for grøn har ramt mig. Jeg drømmer om grønne tørklæder, trøjer, strømper, støvler m.m. Jeg forsøger at finde ud af, hvor det kommer fra - og tror, det er noget med at have set et eller andet, der så fedt ud, som så har plantet et frø hos mig. Den grønne blomst står nu i fuld flor, og jeg kan ikke få nok.......


Heldig rad som jeg er, var der en, der mærkede mit behov næsten før mig selv og lod den fedeste og sejeste grønne læderjakke falde ned i min turban. Heldigvis er det snart weekend, og jeg kan bruge tid på at fine den rigtige grønne farve til alt det tilbehør, der hører til.

Hvor kom den fra?

Et smut omkring byen - bare for at snuse og tjekke et par ting ud, kan være farlig. Jeg har længe manglet en jakke til overgangen mellem tynd trøje og varm vintervams - jeg har manglet den de sidste par år for at være mere præcis.


Og så lige pludselig og uden forvarsel hang den der - lige foran mig. Den nærmeste kastede sig på ryggen af mig og insisterede på at komme med hjem. Det kunne jeg ikke stå for og jeg er nu den lykkelig ejer af en lækker overgangjakke - sort med de fineste sprælske detaljer.

Et fint brev

Et fint fint brev dumpede ind af min brevsprække i dag. Et af de her breve man næsten ikke nænner at åbne, som får lov til at ligge lidt for man bare kan nyde det. Brevet var fra Ønskefeen og bragte opskrifter på hæklede kager og en fin instruktion til nogle af de særlige teknikker.


Måske en idé for nogle af mine tøser, som lige nu pløjer igennem alle hobbykatalogerne i jagt på årets julegaver. De gør sig mentalt klar til julemandens værksted i efterårsferien. Idéerne begynder at tage form - men der er endnu et stykke vej til bestillingerne ryger afsted. De svinger mellem at ville lave de fineste og mest komplicerede ting til at ville lave noget, hvor det kan blive færdigt i en fart.


Det er en kunst at lære sin børn glæden ved fordybelsen, synes jeg. Mine er mest til de hurtige processer, og jeg har derfor svært ved at få dem engageret i f.eks. strik. Jeg kan godt blive lidt irriteret over, at jeg synes, de japper gennem tingene, bare vil blive færdige - og stiller sig tilfreds med resultater, der med lidt omhyggelighed og tid ville have været helt anderledes og af en helt anden kvalitet.

Hæklede dukkemennesker

Et hæfte med hæklerier fra Panduro faldt ned i kurven - Små søde dukkemennesker, som skal prøves og allerede er blevet tilbudt hjem på både førstesalen og i kælderen. Tilbage er kun at finde tiden til at få dem fremstillet - OG så har jeg lavet en aftale med mig selv, at det røde sjal skal gøres færdig først...
.

I morgen er det hjemmearbejdsdag - To-do listen er forholdsvis lang, men jeg vil, kan og skal finde tid til også at få taget et par pinde og smurt sjælen med en gang garn-balsam.

Ny ynglings

Fettichist - jeg ved det godt - men min svaghed for tasker er overvældende og til tider belastende for budgettet. Et par timer i Fields og jeg var hele to tasker rigere. En lille handy-taske til det mest nødvendige, som allerede er blevet brugt rundt i Staden - den anden en større model, der bliver fantastisk vidunderlig til strikketøj og andre løsdele, der skal fragtes anstændigt rundt.

De andre på turen fik et billigt grin over mit vægelsind - og samtidig handlekraft, da jeg ikke var i stand til at vælge mellem de to tasker og endte med at købe dem begge. Måske du selv kan finde dit eget vidunder her : Dreamsshoppen

Doven søndag

Jeg dovner til den store guldmedalje.... Et par timer ved skrivebordet og resten af tiden har jeg bare dalret rundt. Lavet 2 gange ingenting og bare ladet hængepartier været hængepartier.


Mine projekter i kurven har fået lov at hvile og til gengæld har jeg været omkring Karen Klarbæks verden og ladet mig inspirere - det affødte en ren produktion af 7 armbånd i går aftes.

Formiddag, middag og eftermiddag

Mellem formiddags-, middags- og eftermiddagsluren er det lykkedes mig at lave et bogmærke fra Garnstudio. Trætheden efter at have været på i det meste af en uge er overvældende. Jeg dalrer rundt og laver mindst muligt.


Sjalet jeg strikker på er en anelse kedeligt, og jeg kæmper mig vej mod halvvejs, fordi det plejer at give blod på tanken og tro på, at processen får en ende. Imens kaster jeg mig over en række små projekter med hæklenålen, bare fordi jeg har tid og lyst. Det gør ikke sjalet færdig - men jeg hygger mig og genvinder kræfter.

Fine sager

En helt torsdag eftermiddag til fri shopping i København var balsam for sjælen. Shopperiet var med en kyndig København-kender og med god smag og sans for detaljen. Jeg nød turen i de små gader, hvor hun viste mig nogle sine ynglings-steder. Ønskesedlen over "must-have" er udvidet betragtelig. Jeg forsøgte at holde dankortet i lommen, det bedste jeg evnede. Det lykkedes til en vis grad og ikke helt alligevel :-)

København tur-retur

4 skønne dage med et hav af unge mennesker og vidunderlige kollegaer. Jeg har set, oplevet, udforsket og blevet udfordret. Jeg har fået ny energi og brugt den eksisterende energi. Lige nu er jeg træt - træt helt ind i knoglerne - men det er træt på den gode måde. Træt af oplevelser, af snak og af at have været på farten. De oplevelser og de relationer, vi sammen har haft og skabt giver grobund for de næste mange måneders skoleliv.

Stilhed før storm

Roen i huset er slående. Tre tøser afsat for de næste par dage, hvor den står på København med en stor flok teenagere. Det går løs i morgen tidlig. Tasken er pakket, der mangler kun de allersidste ting - indtil da nyder jeg roen i mit stille hjørne med mit strikketøj.

København garn-tjek

Lige om lidt og meget tidligt mandag morgen sætter jeg mig på toget sammen med 35 unge mennesker og sætter kursen mod hovedstaden. Vi skal tilbringe 4 dage i København med at opleve, suge til os og være sammen. Jeg glæder mig oprigtigt - også selvom det bliver hårdt arbejde at have et øje på hver finger og samtidig have fingeren på pulsen.


Har brugt lidt tid på at finde listige steder, jeg kan besøge - Listige steder der byder på fibre af forskellig art - og lur mig om jeg ikke har en kollega, der gerne gør mig følgeskab. Det hele handler om timing - om at få pacificeret de to mandlige kollegaer et godt sted sammen med de mange elever og så lige så stille liste af. "Hvor der er vilje, er der vej" - Vi finder vejen.

Jeg drømmer indtil nu om Isager, Sommerfuglen, Uldstedet og måske hvis vi virkelig er skrappe Garniture på Frederiksberg. Andre steder vi bare må forbi ?

Næsten weekend

Den er her næsten - weekenden. Mine fredage starter sent og slutter tidligt - Jeg nyder den rolige start herhjemme, og smager friheden, som er lige om hjørnet. Weekenden er absolut ikke "to-do" fri - men jeg håber og drømmer om tid til at lade de kreative tanker flyve lidt og måske endda få fingrene i sagerne. God weekend når den kommer til dig

Proces og tålmod

Det kræver sin kvinde - og sin mand - at flytte, at istandsætte og at komme på plads. De store linjer blev hurtigt og med god hjælp trukket allerede den første uge - Det gik stærkt, var præget af høj aktivitet og effektivitet. Vi er nu nået over i små-tings afdelingen og har konstateret, at Rom ikke blev bygget..... De der småtterier, som ikke ser ud af meget, men som alligevel er afgørende for at være flyttet rigtig ind og have indtaget huset. Detaljer som lys over spisebordet, knage i gangen, planter og lys på de rigtige steder osv. osv. Det skrider sikkert frem med en god indsats efter endt arbejdsdag - hver dag.


I dag har jeg tilladt mig et åndehul i anledning af, at solen skinner, og jeg trænger. Jeg har fundet mig en krog og sat mig med alle nødvendighederne omkring mig. Jeg har været på havevandring og fundet et hav af modne bær og frugter. Jeg slapper af og nyder det. Vi får det godt her - det kan jeg mærke helt ind i sjælen