Teknisk support

Hvordan er det man får en blogliste, der registrerer opdateringer ? Jeg har nu efterhånden set dem flere steder, men kan simpelthen ikke hitte ud af, hvordan jeg gør det. Vil du hjælpe mig ?

Hæfte-helvede

Scraps første del er røget af pindene - og aftenen er gået med at hæfte de mange mange ender. Det er den seje del af processen. Ligeså meget som jeg elsker at strikke, ligeså meget afskyr jeg monterings-delen.

Der er dog ingen vej udenom - nu er enderne hæftet, og jeg er klar til den lidt sjovere del med strikning af kanter i morgen.

Jeg tror, det er en oplagt opfindelse at gå i gang med for Georg Georgløs - en monteringsrobot-maskine. Lur mig om der ikke er et marked for den opfindelse derude i strikkeland ?

Man har vel et standpunkt....

Indtil man tager et nyt. En af mine kæpheste har altid været, at børn ikke får lommepenge for at hjælpe til. Hjælpe til er noget, man gør, fordi man er del af en familie, og i familien hjælper man hinanden.

Mit ellers så klippefaste princip, som jeg indædt og stædigt har holdt fast i i flere år er nu faldet - og faldet med et brag. Pigerne har længe forsøgt at bearbejde mig. At det ville være smart med et system, hvor en bestemt tjeneste udløste et bestemt beløb. Storetøsen har lavet et skema til køleskabet, og jeg er med armen langt oppe af ryggen gået med til at afprøve hendes system med ret til at afskaffe systemet og gå tilbage til retorikken om "at her i familien, hjælper vi hinanden"

Handy-woman

Nød lærer nøgen kvinde..... Jeg er nu fuldt udstyret handy-woman med fod under eget bord. Kun ærgrer det mig, at der ikke følger udførlig brugsanvisning med til de enkelte redskaber.

Heldigvis har jeg en god vicevært, som jeg kan kalde på i værste nødstilfælde. Han er lidt langsom i udrykningen - men tingene bliver ordnet på et tidspunkt.

Jeg ved, jeg kan. Det er mere lysten til at kunne, det kniber med. Måske hjælper det lidt, at jeg ihvertfald ikke går ned på udstyret ?

Klar til strik

Der er nu fyldt op med maskemarkører til de store strikprojekter. Klar til raglan, komplicerede sjalmønstre og tommelfingerudtagninger. Det er en gave til en ganske særlig person i vores liv, og pigerne har haft travlt med alle at bidrage. Den mangler nu bare at blive pakket ind og sendt afsted med kærlige tanker og varme hjerter

Perle piger

Øjenlågene var tunge og trætte, da pigerne på skift trak i mig her til morgen. Der var vigtigere ting at tage sig til end at få has på det opbyggede søvnunderskud.






Perlekassen var fuld, og det kriblede i deres fingre for at komme i gang. Deres arme kan nu snart ikke bøjes ved albuen, så mange armbånd er de ved at have fremstillet. Nogle til eget brug andre til gaver.



Nu er de gået i gang med klippe-klistre decoupage, og det giver moderen en tiltrængt pause, hvor jeg kan trække vejret og ikke bliver trukket i fra alle sider. De hygger sig og smiler og må gerne trække i mig.

Grublerier

Linnea-trøjen er nu blevet kylet hen i et hjørne. Der er intet i vejen med modellen, ej heller med opskriften. Det er mere min strikke-koncentration og strikke-frekvens, der har skabt den ene om'er efter den anden - og lige nu har jeg fået nok.

Istedet har jeg gravet dybt i restekurven og fundet et hav af små rester, der sammen med en koksgrå skal prøves. Modellen er Scraps, som du kan finde ovre hos Anne. Det er strikketøj, der er tv-, børne- og til og fra venligt.

Kontrast

Sneen ligger højt, landskabet hvidt og tæerne bliver ofte våde. Børnene slås i sne og kører med slæde. Vejrprofeterne truer med mere sne søndag, og alligevel går jeg med sommerfornemmelser i maven.

Der er rundt regnet et halvt år til sommerferie, og det føles urealistisk at lægge planer for en så fjern fremtid, når man tager forandrings-tempoet i mit liv i det foregående halvår i betragtning. Idéerne til ferieprojekter har været mange. Nogle mere festlige end andre - og nu er der booket og taget et valg.

Ferien går til udkanten af Berlin. Vi har skiftet teltet og nomadelivet ud med egen pool og spa-bad. Pigerne jubler og mener, at de er skabt til netop den slags luksus. Selv glæder jeg mig mest til at gøre Berlin. En by, jeg hører mange vidunderlige historier om, men som jeg kun selv har besøgt sporadisk i en fjern fortid.

Lader op til opladning

Det er ikke meget, jeg får set til mit hus i daglys i disse dage. Det er som om, det er mørkt, når jeg drager ud og mørkt, når jeg vender hjem. Derfor må I bære over med lidt overbelyste billeder.

I morgen kommer weekenden. Jeg ved nu, at den kommer - selvom jeg undervejs i ugen har været i tvivl - især der tidligt om morgen, når jeg bliver vækket og revet ud af søvnen og den varme dyne. Min indre bjørn trænger til vinter-hi.

Vi lader op til weekenden big-time, og pigerne har mange projekter på tegnebrættet. Der skal laves dagbøger til veninderne, bogmærker, perlekassen er fyldt med perler og hovederne med idéer. Selv håber jeg på lidt god strikketid på Linnea fra Rasmilla, lidt bund i bunkerne på skrivebordet, smil og nærvær og måske lidt læsetid under tæppe på sofaen. Godt det er fredag allerede i morgen

Stille stunder

Vi har gravet os vej ud af huset for længst. Sneen ligger stadig højt her i byen, selvom sneplove hver dag arbejder på at skabe mere plads og rum på veje, parkeringspladser, gader og stræder.

Vi lever det stille liv her på matriklen og har haft gang i ugle-bogmærke-produktionen. Pigerne klipper på livet løs og krydser fingre for at lamineringsmaskinen ikke æder deres fine fremstillinger. Vi taler, tænder lys, drikker kakao og hygger os. Vi mærker det gode liv.

Udtagelsestilstand

Pigerne begyndte allerede i går aftes at snakke om, at vi garanteret ville sne inde. De lagde planer for, hvordan sådan en dag kunne bruges. Mama-skrap nægtede, at der var en fridag i sigte. Skolen ligger mindre end 500 m væk - og jeg mente bestemt, at det ikke kunne komme på tale at blive hjemme, og at jeg ihvertefald selv skulle afsted til en vigtig vigtig dag - også selvom jeg skal passere 30 km gennem skovområde.

De bad til sne-guderne om at sende kaskader af en sådan art og mængde, at selv moderen måtte tie. Det er lykkedes dem at skabe kontakt til de højere magter. Deres skole er lukket, og jeg er nu ved at opgive håbet om sortie fra matriklen.

Døren er totalt blokeret og jeg tøver med at åbne, fordi den åbner indad. Bilen er sneet til, selvom den står i carport, og det ville kræve en kraftanstrengelse af de store at grave den fri. Vejene ligger øde hen, der er ingen tegn på snerydningskøretøjer, og endelig fraråder politiet al udkørsel.

På et eller andet tidspunkt er jeg dog nødt til at gå ud og møde verden. Fødevaresituationen i huset er kritisk. Vi er ikke rustet til denne undtagelsestilstand. Der mangler både boller og mælk til varm kakao.

Inden jeg bevæger mig ud, hygger jeg mig lidt med strikketøj og er ved at være klar til at sy og klippe i min Folklore. Jeg synes altid, det er skidesmart at strikke på rundpind - men hader, når jeg når dertil, hvor saksen skal bruges i de mange strikkede pinde. Lige om lidt tager jeg en dyb indånding og klipper.

Så for den

Nu skal jeg love for, det er ved at være alvor. Sneen vælter fortsat ud af skyerne. Skoleelever bliver sendt hjem, og byen ligger øde hen. En velfortjent pause til de ekspedienter, der har knoklet julen igennem.

Dukkehuset er indhyllet i hvid masse og snart er både veje ind og ud lukket. Mine børn skal bjerges lige om lidt, så jeg er sikker på, at få dem sikker i huse. Sådan en dag kræver vist varm kakao og tante Hs boller - hvis jeg ellers kan komme i skuret, hvor fryseren står.

Jeg tænker strikketøj og tæpper, tv og lys, varme drikke og kolde kinder. Kom an sne - vi er klar til kamp

Vi pakker os

Himlen har åbnet sine sluser. Det vælter ned med sne, og det ser ikke ud til at stoppe sådan lige foreløbigt. Pigerne leger med tanken om at sne inde og har allerede flere projekter på tegnebrættet i tilfælde af, at det skulle ske.

Jeg er mindre begejstret og ser ikke frem til at skulle kæmpe mig gennem Klosterheden i morgen for at nå frem til arbejde. Jeg har kun 2 timer i morgen - og fornemmer, at det risikerer at blive et værre slid at nå frem og tilbage.

Så enten sner det - så der ikke er nogen tvivl om, at vejene ikke er farbare eller også kan det godt snart stoppe. I mellemtiden har vi pakket os sammen i stuen med lys, tæpper og hygge. Det giver en vidunderlig ro i krop og sjæl, at se snefnuggene dale fra himlen og se verden blive hvid.

Føj for den

Det var umanerligt svært at få sparket sig selv i gang i dag. En kamp at komme ud fra dynerne, ud af døren og videre ud i virkeligheden. Alt i kroppen skreg på mere ferie, selvom ferien er godt brugt, og energien burde være i top. Erfaringen siger, at om et par dage har kroppen glemt smagen af frihed og nyder det daglige ræs og de mange udfordringer, livet der byder på - men lige i dag var det slemt.

Vi har kompenseret klippe-klistre her i eftermiddag. Hygge ved spisebordet med en stak kulørte papirer og en idé hentet hos Hendes Verden blev forvandlet til de fineste bogmærker. Nu mangler vi blot nogle lamieringsark, som ikke er at opstøve på matriklen og at udtænke, hvordan vi laminerer uden at benene bliver plastificeret også ?

Hverdag er også fantastisk - jeg skal bare lige i gang med den.

Taknemlighed

Tilbage på matriklen i vestjylland. Der er pakket ud, og vaskemaskinen snurrer muntert. Vi er klar til at tage hul på det nye år - også her i egne omgivelser.

Energien på batterierne er stabil efter et rent kurophold hos Tante H og Onkel P. Der bliver kræset om, talt, analyseret og fundet tid til bare at være. Hurra for dem i mit liv. Det er mennesker med vitaminer. Mennesker af den slags man skal værne om og prise sig lykkelig for at dele livet med.

Nu skal strikketøjet have et par pinde, inden vi drager ud i verden for at spise rester hos gode venner. Så slipper vi også for at afsøge "tomt køleskab" og lave mad ud af det bare ingenting. I morgen byder vist på en handletur af de helt store, hvis vi skal blive klar til den bratte opvågning og hverdag mandag.

Vær velkommen

I godt selskab kom vi i går ud af 2009 og ind i et nyt og ubrugt år. Status på 2009 orker jeg næsten ikke - bundlinjen er, at verden ser meget anderledes ud end den gjorde sidste år, da vi sprang ind i et nyt år. Overgangen var præget af spændt forventning men samtidig også af melankolsk eftertanke.

Forude ligger et hav af udfordringer og forhåbentlig herlige oplevelser. Jeg vil skabe glæde, smil og solskin for mig og mine gennem nærvær og kærlighed. Jeg vil udfordre verden, smile til den og håbe den smiler igen. Jeg vil finde ud af at stå solidt på egne ben og igen mærke, hvad det er for værdier, der har betydning for mig. Jeg vil satse benhårdt på at skabe et liv på basis af disse værdier.

Godt nytår til verden derude og til dig, der læser med.