Øjenlågene var tunge og trætte, da pigerne på skift trak i mig her til morgen. Der var vigtigere ting at tage sig til end at få has på det opbyggede søvnunderskud.
Perlekassen var fuld, og det kriblede i deres fingre for at komme i gang. Deres arme kan nu snart ikke bøjes ved albuen, så mange armbånd er de ved at have fremstillet. Nogle til eget brug andre til gaver.
Nu er de gået i gang med klippe-klistre decoupage, og det giver moderen en tiltrængt pause, hvor jeg kan trække vejret og ikke bliver trukket i fra alle sider. De hygger sig og smiler og må gerne trække i mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar