tirsdag den 12. august 2014

Overhalet indenom

Hverdagen har banket på - og jeg var vist ikke helt klar. Vi er ikke løbet over ende - men klart overhalet indenom af realiteterne - og den nye virkelighed, der tegner sig ikke bare for degnen - men også for familien.


Jeg øver mig. Øver mig i at have lange dage, øver mig i at arbejde med et hav af kollegaer omkring mig, øver mig i at blive afbrudt og ikke have fordybelsestid,øver mig i at holde fri, når jeg er herhjemme. Jeg slider lidt på gulvtæppet omkring arbejdsbordet her på matriklen, fordi jeg føler mig bagefter og godt lige kunne trænge til et par gode timer med fordybelse og ro.

Og i dag har vi også holdt fødselsdag for mindste-barnet. Lidt hæsblæsende fordi jeg både mødte tidligt og fik sent fri - men vi nåede det med hiv, sving og godt humør. Vi skal nok finde op og ned, hoved og hale - det kræver bare lidt tilvænning og lidt mere øvelse.

8 kommentarer:

  1. Tillykke med fødselsdagen til din datter,og håber SÅ meget at du lander rigtigt på fødderne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have Gitte - Jeg tror fuldt og fast på, at jeg lander på fødderne og finder det fede arbejdsliv i alt det nye :-)

      Slet
  2. Tillykke med datteren og pøj pøj med at øve den nye hverdag KH Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Anette - og nøj hvor jeg øver mig ;-) Knus

      Slet
  3. Tillykke med datteren.

    Min første erfaring med hverdagen er, at jeg har langt mindre tid til samarbejde med kolleger..., noget af et paradoks, men ikke desto mindre sandt. Vi er simpelthen ikke klar samtidig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Eva - og ja det er lige præcis den følelse, jeg også har - at jeg ikke kan finde tiden til at mødes ordentlig og gøre tingene ordentligt. Håber bare noget af det kommer med øvelsen - for lige nu er det ikke det hele der er lige kønt.....

      Slet
  4. Der er mange bindinger i det nye - men jeg tænker også det må være ret befriende at kunne have fritid når man kommer hjem - uden arbejdsmæssige forpligtelser. Egentlig FRItid :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er det helt store og magiske Mona - følelsen af at have fri - og have efterladt det hele på arbejdspladsen. Det ved jeg, jeg kommer til at nyde max, når jeg lige har øvet mig og vænnet mig til det :-)

      Slet