lørdag den 8. juni 2013

Langsomme lørdag

Weekenden er skudt i gang med en gang strikke-marathon fredag aften/nat, hvor det lykkedes mig at få lavet forstykkerne til den lilla cardigan. Lørdag morgen og formiddag har jeg tilbragt under dynen med al mit grej indenfor rækkevidde - og med en klar monterings-plan. Der er strikket kanter, hæftet ender, syet sammen og syet knapper i. Den mangler nu kun sølle 2 ærmer, inden den er klar til brug.



Knapperne er fra Birthe Sahl og indkøbt i Saltum - og allerede nu dunker jeg mig selv i hovedet for min tøven mht købekraften. De er så flotte og så lækre, at jeg klart burde have købt til lager. Heldigvis er der rygter om, at hun er at finde på Fanø til efteråret. Den gule er måske lidt skarp til den lilla ? Hvad synes du ?

Nu hvor jeg har forladt sengen, kan det godt være, jeg bliver nødt til at skæve lidt til de andre opgaver, der ligger og gerne vil løses her i løbet af weekenden - eller jeg kunne give mig i kast med at få reddet den grå Peasy med rullekant........ Ah frihed og weekend.

6 kommentarer:

  1. De er lidt frække, men gode.
    De kan jo altid skiftes, hvis du på et senere tidspunkt vil ændre udtryk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er rigtig - jeg skifter dem bare, når jeg bliver træt af dem - tak for det input :-) Jeg var sådan lidt låst fast i enten-eller - jeg kan jo bare gøre både-og :-)) Kh

      Slet
  2. De ser gode ud til det lilla.

    Strik i sengen ;). Det må prøves ;))

    God weekend, yt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det skal du klart prøve Yt - det er det allerbedste - man skal bare sørge for at have alt indenfor rækkevidde eller nogle hjælpsomme hjælpere... kun savner jeg en, der bringer mig morgenmad på sengen også :-) God weekend også til dig :-)

      Slet
  3. Faldt med det samme for kombinationen af det lilla strik og de blanke, gule knapper - et hit, synes jeg :-)

    SvarSlet
  4. Dejligt det er et hit :-) Nu glæder jeg mig til at få den helt færdig - så den kan blive luftet :-) Knus

    SvarSlet