Wiola

Jeg var solgt lige fra starten, da Wiola begyndte at dukke op både her, der og allevegne. Solgt og alligevel tilpas ubeslutsom og uopfindsom til at kunne finde på min egen farvesammensætning og mit eget udtryk. 

Wiola røg derfor på pindene og hurtigt af pindene igen i orginalfarver og originalgarn. Det går hurtigt ud over stepperne, når der er så meget mønster, og man lige skal nå et par rækker mere for at se mønsteret folde sig ud. Pasformen er fin - ærmerne måske en anelse for smalle - men jeg tror, den bliver et hit og bliver brugt og slidt op. 

Farverne er helt anderledes, end det jeg normalt bruger - og jeg har nok fået en del flere kommentarer på farvevalg end på selve modellen. Mønsterstrik er god strikkeenergi lige ind på kontoen:-)

En mærkedag af de særlige

Rigtig megen tid, mange mange snakke, praktiske gøremål har fyldt her i foråret og fyldt os alle med glad glad forventning. Mellemste-barnet er blevet blevet konfirmeret med pomp og pragt og lige som hun gerne ville.

Hun tog selv meget aktiv del og satte sit helt eget præg på både bordpynt, opdækning, mad og madlavning - og stedet var nøje udvalgt. Kriterierne var klar - det skulle være en fest på børnenes præmisser. En skøn dag med en smuk smuk konfirmand, der strålede og nød at være midtpunkt lige der i midten blandt familie og et hav af børn, der gjorde gange og legeplads på skolen usikre. En skøn dag hvor mange af de nærmeste deltog - enten i festen eller i kulissen omkring festen med madlavning, servering, hårsætning, moralsk opbakning og energiindsprøjtninger her og der og efter behov.

Hun er på vej, på vej ud i livet med al sin livskraft, og jeg glæder mig af et stort svulmende hjerte til at følge hende, vise hende vejen, gå vejen med hende og støtte hende, når der er brug for det. Disse særlige dage forstærker og understreger den grundfølelse, jeg har. En grundfølelse af at være heldig og dybt taknemmelig for at være mor til 3 forskellige og på hver deres måde skønne piger.

Blandede ufærdige projekter

Min rastløshed, de mange tanker og dette og hint, de mange timer på farten og alligevel en trang til at skabe og få skabt det kreative overskud, der giver energi til resten af livet, har betydet, at jeg har startet hav af projekter op - uden rigtig at forfølge dem og følge dem til dørs.

Kurven bugner af påbegyndte strikkerier, der har mistet sin tiltrækningskraft lige nu - men som får opmærksomhed her og der og indimellem. Det er perfekte "med på vejen" strik, hvor det ikke kræver den store koncentration eller ro til ørene. Det er must-haves men ikke nødvendigvis "must-dos"

Holdt op?

Er du holdt op med at blogge ? Holder du pause eller er du holdt op med at strikke...? Ingen af dele og lidt alligevel. Jeg er ikke som sådan holdt op. Det er ikke noget, jeg har tænkt over og taget beslutning om.

Det var mere noget med at blive overhalet indenom af livet, få et par gok i nøden, bevæge sig ud på dybt vand, slå et par kolbøtter i livet - og så lige arrangere en konfirmation og det løse oveni - der på en eller anden måde manifesterede sig i manglende tid og overskud til at vise og dele tanker og kreative sysler.

Nu er det,som om jeg navigerer i mere roligt hav, med mere overskud og lidt mere luft på øverste etage - konfirmationen er levet godt ud, jeg har sagt mit arbejde gennem 12 år op og fundet et andet. Men alt det fortjener vist sine egne indlæg. Lige om lidt - for jeg savner at blogge, dele og selv fastholde en del af virkeligheden i billeder og ord.

Bløde rester

Jeg har fået has på flere ufærdige projekter. En lækker blød kjole i 2 tråde alpaca og fra Knit for your kit. Den er skøn, lækker og smørblød - og jeg finder garanteret en lille pige, den lige passer til og på.

Det der med at udrydde rester er ikke en spidskompetence - jeg synes hver gang, jeg gør forsøget - mangler der lige det sidste garn til at færdiggøre projektet - og så må jeg ud og hente nye forsyninger - og får derved nye rester....

Strømpe strkkepiger

Måske er det noget med, at "nød lærer nøgen kvinde...". Mine piger plager, som i virkelig plager, konstant og altid om hjemmestrikkede strømper. Jeg overgiver mig en sjælden gang i mellem - men ikke tit nok, og jeg er bare på ingen måde leveringsdygtig i store mængder hjemmelavede strømper. Det går som regel fint nok med den allerførste sok - og derefter går det jævnt ned af bakke med både strikkelyst, hastighed og motivation.

Et par feriedage er derfor blevet brugt på at lære pigerne at strikke deres egne strømper. De strikker med magic loop - og med mindstetøsen er indgået et kompromis om, at jeg strikker hælen. De er i mål med første strømpe - og jeg lurer nu spændt på, om de rammes af den samme strømpe-to-apati, som rammer mig.

Tøm-mors-dankort mission

Sammen med alle mine 3 tømte jeg i løbet af et par dage Århus for gode sager. Med base i lånt lejlighed gik den vilde jagt på det perfekte konfirmationstøj både til konfirmanden, til de 2 andre og lidt til moar'en.

En benhårdt og målrettet mission som selv et ondt ondt maveonde ikke kunne sætte af sporet. Der blev shoppet amok - både det på listen og det, der opstod af behov undervejs.

Vi er så godt som klar på tøjfronten - og på det løse - og planen for den næste måned er klar - og fik jeg sagt, at menu står på havregrød, risengrød og luftfrikadeller :-)

Stort feriebrød

Allerede før ferien blev skudt i gang var der mange projekter sådan en hel flok fridage kunne bruges til. Ambitionerne var tårnhøje. Så mange ideer kommer dagligt gennem mit hoved, og jeg mangler i den grad tid i det daglige til at udleve og give dem vinger.

Jeg startede med at klippe aaaalt det op, jeg liige skulle nå at sy. Jeg er ikke i mål - men har brugt mange dejlige timer ved symaskinen med at sy små kosmetikpunge i forskellige udgaver og design. Der ligger stadig masser og mængder af opklippet stof til toilettasker, penalhuse, clutches og net - men intentionen er klar. Der må også i hverdagen blive tid til at trille et par kilometer med den symaskine.

Tøm kurven

Aftalen med mig selv var klar. Ferien skulle bruge på bl.a. at finde bunden på nogle af de mange strikkekurve. Et af de mange ufærdige projekter jeg stødte ind i, var Helga Isagers Honey, som jeg startede på Fanø Festival helt tilbage i 2013.

Jeg var da stor i slaget og mente klart, at den skulle på ryg hurtigst muligt. Jeg havde prøvet modellen i en strikbutik og var solgt på stedet. Alligevel blev Honey et strikketøj, der blev ved med at forsvinde ned i kurven, blev udsat og skudt til side.

Et øjeblik var jeg ved at opgive og sende den til de evige strikketøjs-marker - men et fast tag i nakken, en snert af "jeg-ved-ikke-hvad-jeg-skal-strikke" krise og flere feriedage i streg - og jeg kan nu melde fææææærdig.

Let luftig og smuk smuk i sit udtryk. Den er kampen værd - men tror ikke lige, jeg går i gang med en to'er :-)

Spredt fægtning

Sygdommen vil ikke rigtig slippe sit tag i os og i husstanden - forrige uge var jeg underdrejet og ikke mange sure sild værd. I den her uge har først det store barn og efterfølgende det mindste barn været nede og vende godt og grundigt. Høj feber, hovedpine og ondt i maven. Det er en sej omgang, der sætter selv de sejeste ud af spil.

Sådan 14 dage for nedsat kraft sætter sin spor. Vi er bagud - både på arbejde og på al det daglige herhjemme. Jeg er havnet i sådan et krea-vacuum, hvor jeg ikke rigtig kan finde på og ikke rigtig kan finde det og de projekter, der trækker i en på en sådan måde, at man er villig til at give den halve nat for lige at komme dertil.


Lige om straks og om 5 arbejdsdage er det påskeferie - tid og overskud til at få både styr på dit og dat og mærke efter og finde de helt rigtige projekter.

Nørklede snørklede forberedelser

Det fylder på den der gode og stille måde, hvor vi trækker det frem ved spisebordet, hvor det kommer ind i snakken, og hvor vi har startet et hav af lister. Mellemste-barnet skal konfirmeres i starten af maj.

Hun har kæmpet sig gennem de sidste invitationer her i weekenden. Formen blev udviklet for snart flere uger siden - men hun er indædt modstander af kopimaskine og har insisteret på at håndtegne alle invitationerne ned til mindste detalje - og detaljer tager tid.

Nu er de klar til at blive sendt afsted, og vi går videre til andre gode forberedelses-opgaver. Det bliver et dejligt forår.

Frem fra gemmerne

Det er lækkert strik - og alligevel har den ligget nederst i strikkekurven, været gemt væk på bunden af et skab siden Fanø 2013 - halvandet år hvor jeg kun har taget enkelte pinde, og hvor trøjen har forfulgt mig som en ond og dårlig samvittighed.

Normalt lader jeg ikke strik forfølge mig så længe - så bliver det aflivet, smidt ud, trævlet op og brugt til noget andet. Når det har været anderledes med Isagers Honey, er det, fordi det er en lækker strik, der klart fortjener at blive færdig og komme i brug.


Processen har bare været uendelig på små små pinde og tyndt garn. Det har kedet mig så meget, at jeg har opgivet, inden det overhovedet kom op af kurven. Nu har jeg trukket den helt frem i lyset og er nået til ærmerne. Jeg har et hårdt tag i nakken på mig selv - og en klar aftale om, at nu skal den strikkes til ende. Kamp eller ikke kamp - den kan ikke mere bo på bunden af kurven.

Sprinkle tørklæde

En hel kurvfuld tweed rester og et par pinde. Et par trætte aftenener og lidt lige ud af landevejen strik med indbygget fremdrift i form af ....skal lige se den næste farvekombination.... og jeg har nu fået en lækker lækker cowl, der kan nå et par gange om halsen og spræller lige tilpas.

Overskuddet er til lette hurtige projekter - og jeg kigger nu ned i kurven og grubler over, hvad det næste bliver. Garnet er der og mon ikke en ide tager form lige om lidt. Nu har jeg ihvertefald weekend og tid, plads og rum til at forfølge de ideer, der måtte poppe op. God weekend derude :-)

I reformationens fodspor

Et af ugens højdepunkter var en lang dag med mange mange skridt i Viborg og omegn med en flok præster, der var ivrige efter at vise, fortælle og formidle kirkehistorie til en flok unge mennesker af meget forskellige herkomst, tro og nationalitet.

Hald Ege, Jørgen Friis, Søndermarkskirken, Hans Tausen og Domkirken var bare nogle af indslagene på den 15 km lange vandring dagen bød på. Jeg sugede til mig, mens jeg drev de unge mennesker, der havde ømme fødder og svage kadavre frem med bolcher og tudekiks.


Jeg fik styr på en del huller i min viden omkring forskellen mellem lutheranere og calvinister, omkring Chr II, Frederik I og Chr II,  Spøttrup slot og meget meget mere - og havde en dejlig dejlig dag med en flok skønne elever i fri dressur :-)

Blålig arving

Det blå grønne tweed garn fra Garnudsalg har været på pinde af flere omgange. Farven er vidunderlig og skulle helt sikkert omsættes til noget til mig selv. Jeg glemte bare lige, at jeg faktisk ikke er særlig vild med blå og ikke helt kan finde ud af at gå i blå.

Nu har jeg en blå Arving. Det var noget af det strik, jeg fik af pindene i løbet af weekenden, mens jeg snuppede et par afsnit af den nye sæson af House of Cards. Jeg elsker min sorte arving og er godt på vej til at slide den op. Den blå-grønne skal nok blive et hit sammen med et stort sort tørklæde - og skal indvies, så snart den er tør. Jeg øver mig med det blå :-)

Det gjorde godt

Alt for længe har alt for meget arbejde fyldt for godt op i livet og holdt energiniveauet i et jerngreb, der har resulteret i kollaps på sofaen, manglende overskudt og irritation. Den her weekend lykkedes det mig endeligt og meget tiltrængt at få fuld ladning på batterierne - med en næsten tom kalender og god tid til bare at være og flyde med strømmen.

Der er ordnet i strikkekurven. Et par projekter er blevet færdige, nye startet op og energi flyder igen direkte ind i årene fra strikkepindene. Samtidig er fryseren fyldt med dejlig hverdags-mad og madpakke brød og sager.


Vasketøjkurvene bugner stadig - og der løber store nullermænd rundt på gulvet - men energien og overskuddet til at sige "pyt, og vi når det nok" er tilbage. Det var en weekend af de gode, og ude lurer foråret med endnu mere energi og overskud.