Forkælet

Posten har fundet mit nye matrikel nummer og bragte i dag en spændende pakke fra www.tulipanerogtomater.dk . En smuk og vidunderlig taske med det fineste rosenbroderi. En ganske særlig gave fra en særlig person, der synes, det var lige mig, og noget jeg fortjente.

Jeg nød at pakke den fine pakke ud og jublede over indholdet. Jeg føler mig forkælet, set og værdsat. Jeg smiler bredt.

Tasken passer præcist til mit taskebehov. Et stort rumt, hvor alle mine småting bare kan væltes ned i, og hvor man rører rundt for at finde lige det, man står og mangler. Den bliver slidt op.

Strikkernes paradis

Har hørt andre tale om det, har set billeder derfra, mærket på garn og alligevel var det som om jeg trådte ind i en verden hel for sig selv og nærmest aldrig troede jeg ville forlade stedet igen, da jeg den anden dag for første gang besøgte Tind Mohair.

Det var en overvældende oplevelse. Der var alt det garn af den lækreste kvalitet, man kan drømme om og små-savle over. Der var strikmodeller fra de ypperste designere Geilsk, Høxbro, Seyfart, Design Club, Noro og meget meget mere - og næsten bedst af alt - alle modellerne var strikket op - lige til at mærke på og prøve på. Jeg har fundet mig et ynglingssted, som snart kan få lettet pengepungen gevaldigt.

Jeg holdt mig godt i skindet, når jeg skal sige det selv og tog derfra med en model, der længe har været på ønskesedlen. Geilsks Rundt regnet i den flotteste mørke røde farve - og nåh ja så en enkelt sjalsnål. Jeg har aet garnet og nydt at læse opskriften og har også her til aften fået sat garnet på pindene. Ah det er balsam for sjælen

Varme til halsen

Der er gået bomber i den her i huset. Pigerne har strikket halstørklæder i lange baner de sidste par dage både til sig selv, til veninden og til lillesøster. Nu er alle udstyret med varme-klud til halsen, og jeg kan generobre mit strikkehjørne ved lyset i sofaen.

There's a new man in town

En ny mand er rykket ind på min matrikel - og ikke en hvilken som helst mand. Det er tale om selveste Obama - godt nok i miniformat, men der kommer kloge ord ud af munden på ham - så som "Together ordinary people can do extra-ordinary things"

En af de smarte ting ved den her mand er, at man kan lukke munden på ham bare ved at holde fingrene fra den røde knap. En sød gave fra en kollega.

Weekend på ryggen

En weekend, der føles som et skridt ud af virkeligheden. Vi er blevet vartet op, fået tid på sofaen og lavet lige, hvad der nu faldt os ind. Jeg må indrømme, at det ikke var meget, der faldt mig ind. Pindene har knitrer lidt, mens fødderne er blevet varmet ved brændeovnen. Vesten fra i torsdags er blevet færdig - men stadig våd og ikke for alvor testet. Pigerne er kommet fremad med deres tørklæder, og Folklore har også fået et par pinde med på vejen.

Vi har spist dejlig mad og kager - og har endda fået dåser med hjem til julemåneden - forseglet med tape, så vi ikke åbner før tid. Det er vi nu kommet til alligevel :-( Godt, trygt og sikkert selskab var lige, hvad jeg trængte til for at få fuld ladning på batterierne. Kom an uge.

Strikke tøser

Sygdom satte en stopper for store-pigens optræden til skolefest. Kompensation og plaster på såret må der til. Aftenen er reddet efter jeg har været en tur omkring Marianne hos http://www.markno.dk/.

Nu knitrer pindene, og der er fyldt op på alle pladser i sofaen. Begge de store piger strikker halstørklæde, mens lillesøster stadig feber-sover.

Selv faldt jeg for vesten i det nye Filati blad, som Marianne også var leveringsdygtig i. Det er et lige ud af vejen projekt, der falder godt i hak med den lidt usikre strikning hos Stritten, der kræver en hjælpende hånd tit og ofte.

Billedet er lånt hos Markno

Two down

Endnu inden mindste-tøsen har rejst sig har ældste-barnet lagt sig - sofaen er nu fyldt op med syge børn, og vi raske er forvist og må finde andre steder at slå os ned, når der ikke trækkes i os for at hente og bringe til de underdrejede. Symptomerne er forskellige og mange. Det er en sej omgang, og der er stadig flere i huset, det kan ramme. Jeg holder vejret og krydser fingre for, vi snart har fået vores andel.

Folklore fremskridt

Det er med små skridt og nogle dage kun med enkelte pinde, at folklore skrider frem. Jeg er lidt forpustet over de mange tråde, selvom jeg ved, de ikke skal hæftes. Stadig usikker på det færdige resultat. Kuberne har været sjove at strikke. Nu kommer det lange seje træk med det ensfarvede stykke. Hvis jeg bare finder tiden, skal jeg nok få bugt med det.

Vi er lidt underdrejede med et barn nede med sygdom. Det koster på kræfterne, at få ender, der i forvejen har svært ved at nå hinanden, til at hænge sammen med et sygt barn, der kræver omsorg og trænger til ro og nærvær. Vi finder kræfterne og trækker lidt hårdere for at enderne skal nå hinanden - godt hjulpet af gode mennesker omkring os.

Nyt legetøj

Langt om længe - og efter at have ønsket mig en ny telefon i, det der føles som, uendelige tider har jeg endelig fået nyt legetøj.

Spekulationerne har gået på om det skulle være en Iphone eller en anden touch-telefon. Mine elever har været sat på opgaven med at opstille for-og-imod og efter meget seriøse overvejelser og diskussioner faldt valget på en Samsung Jet.

Det er en rigtig tidsrøver, og jeg har været svær at komme i kontakt med den sidste lille uges tid, fordi alle de nye funktioner skulle udforskes. Den ligger godt i hånden og kan alt - næsten alt.

Folklore-klar

Det kribler nu for alvor i fingrene. De indledende øvelser er gjort. Garnet er kommet hjem med vanlig god service fra http://www.holstgarn.dk/, opskriften skrevet ud, rester og pinde fundet frem. Nu mangler jeg kun en eller to timers ro, så pindene kan få lov at knitre.

Det bliver vist først efter sengetid. Først er der lige et par madpakker, der skal smøres, en flok børn, der skal fodres og bades af, skoletasker, der skal efterses og alt det løse. Men jeg er klar, så snart roen falder på - og jeg glæder mig

Mini-forbryder

Ah det gjorde godt at hæfte de sidste ender, skylle op, klappe i hænderne og sige "færdig arbejde" Mini-forbryderen er nu færdig og klar til aflevering til rette ejer.

Når jeg strikker, er jeg meget impuls-styret og ikke særlig god til at lave bestillings-arbejde. Processen er styret af modtagerens forventninger om resultatet - og jeg kan ikke lige lave justeringer eller indføje nye idéer. Det bliver meget produktorienteret.

Eller noget

Forandring fryder eller noget. De sidste par uger har stået i opbruddets tegn. Den megen tumult i efteråret har nu betydet, at jeg er gået fra 250 m2 til 80 m2. Det kræver en del oprydning og smiden ud med hård hånd, skulle jeg sige. Nu er vi installeret i vores lille dukkehus og finder langsomt men sikkert roen, smilet og nærværet.

Strikkepindene er fundet frem - og jeg er tæt på målet med en Forbrydelses-sweater størrelse 5 år til en kollegas barnebarn. Det kribler i fingrene for at få den færdig. Næste projekt på tegnebrættet er Folklore - og jeg glæder mig.

Forbryderens julerier

Selvom det stadig kniber med tiden og overskuddet her på matriklen, er forbrydelsens 2 dog blevet færdig. Jeg er ikke 100% tilfreds med resultatet. Mønsteret på bærestykket er blevet for smalt - men samtidig er det en lækker - "jeg hopper lige i"-trøje, der nok skal finde anvendelse, nu hvor temperaturen går nedad.

Pigerne fik taget hul på Julemandens værksted i efterårsferien. De første julegaver blev produceret - også selvom omfanget ikke nåede tidligere års højder. Der er dog stadig god tid, fortæller vi hinanden - og vi skal nok nå det.

Trægt men fremad

Det går lidt trægt. Ting tager længere tid - Egentiden er blevet begrænset, og jeg tager livstag med livet. Strikkepindene er dog fundet frem, og jeg nyder deres knitren, når jeg får mig sat. Når jeg finder roen til en time eller to i sofaen.

Dog er jeg ikke tilfreds med ikke at få fremstillet og ikke få fremstillet i det vante tempo. Således er den nye forbrydelsestrøje langsomt undervejs. Selve trøjen og det ene ærme er færdigstrikket - og lige om hjørnet venter efterårsferien og muligheden for at få den gjort færdig.

Overhalet indenom

Min store pige har kreative fingre og mange gode idéer, som hun afprøver og udlever. Hun ser ting og forsøger sig selv. Senest har hun forelsket sig i hårbånd med halve julestjerner. Hun fik et lynkursus af en venindes veninde og er nu i gang med en stor produktion, der ender med at ruinere moderen.

Silkebåndene lægges sirligt op, sprayes med hårlak og foldes derefter. Hun sætter dem på spænder og pandebånd - og lur mig om det ikke bliver årets julegaveidé fra hendes hånd.

Der er nu kun en uge til julemandens værksted skydes i gang. Kassen i kælderen er ved at blive fyldt med materialer til en produktiv uge. Der er projekter til flere børn i alle aldre og det kribler i fingrene på os alle for at komme i gang

Små-knitren igen

Strikketøjet har ligesom så mange af mine andre sysler været lagt på hylden. De sidste par måneder er gået med at navigere i kaos, sove og få styr på et hav af tanker. Nu vender energien så småt tilbage, tror jeg - ihvertefald har jeg rakt ud efter mine strikkepinde igen. Et hurtigt sjal er det blevet til. Det er en mini-udgave af det halve kongerige. Opskrift og garn er fundet og købt her : http://www.markno.dk/. Der er rift om tørklædet, og alle mine piger vil gerne have det. Fornemmer, at der må flere af slagsen på pindene.

Samtidig er jeg gået i gang med en ny "Forbrydelsestrøje" Den strikkes efter den gamle opskrift til stjernetrøjen - jeg forestiller mig at mønsteret skal være stjernemønsteret strikket i ret og vrang. Den strikkes i pladegarn. Det er ikke mit foretrukne garn, og ofte bliver jeg voldsomt frusteret undervejs, når jeg bliver lidt for ivrig og får rykket garnet over mange gange. Resultatet er dog let, løst og lækkert. Trøjen skulle helst have været på i går - og jeg mærker lysten til at strikke - dejligt.