En weekend, der føles som et skridt ud af virkeligheden. Vi er blevet vartet op, fået tid på sofaen og lavet lige, hvad der nu faldt os ind. Jeg må indrømme, at det ikke var meget, der faldt mig ind. Pindene har knitrer lidt, mens fødderne er blevet varmet ved brændeovnen. Vesten fra i torsdags er blevet færdig - men stadig våd og ikke for alvor testet. Pigerne er kommet fremad med deres tørklæder, og Folklore har også fået et par pinde med på vejen.
Vi har spist dejlig mad og kager - og har endda fået dåser med hjem til julemåneden - forseglet med tape, så vi ikke åbner før tid. Det er vi nu kommet til alligevel :-( Godt, trygt og sikkert selskab var lige, hvad jeg trængte til for at få fuld ladning på batterierne. Kom an uge.

0 kommentarer:
Send en kommentar