lørdag den 3. oktober 2009

Overhalet indenom

Min store pige har kreative fingre og mange gode idéer, som hun afprøver og udlever. Hun ser ting og forsøger sig selv. Senest har hun forelsket sig i hårbånd med halve julestjerner. Hun fik et lynkursus af en venindes veninde og er nu i gang med en stor produktion, der ender med at ruinere moderen.

Silkebåndene lægges sirligt op, sprayes med hårlak og foldes derefter. Hun sætter dem på spænder og pandebånd - og lur mig om det ikke bliver årets julegaveidé fra hendes hånd.

Der er nu kun en uge til julemandens værksted skydes i gang. Kassen i kælderen er ved at blive fyldt med materialer til en produktiv uge. Der er projekter til flere børn i alle aldre og det kribler i fingrene på os alle for at komme i gang

Ingen kommentarer:

Send en kommentar