torsdag den 23. december 2010

Glædelig jul

Det er jul, og lige om lidt er vi også klar til at tage imod julen. Der har været drøn på det sidste døgns tid - men nu er det lige før, vi lader julefreden sænke sig og hygge os med lidt madlavning, lidt småpynteri, varm kakao og risengrød.


Tøserne har brugt formiddagen på at pynte træet, mens de sidste gaver er blevet købt og pakket ind. Butikkerne er tømt for madvarer og vi er klar til at nyde både juleaften og de efterfølgende juledage.

Der mærkes lidt på gaver, og hvor pigerne glæder sig allermest til i morgen aften, tror jeg, jeg glæder mig mindst ligeså meget til 1. juledag, hvor vi traditionen tro skal tilbringe en hel dag med ingenting. Nattøj, dyner og gaver i stuen - en rigtig flyder dag, hvor ingen planer er tilladte og hvor gæster ikke er velkomne.....

En rigtig glædelig og fredfyldt jul til dig, der læser med :-)


4 kommentarer:

  1. Ahhh det lyder præcis som vores jul, hvor 1. juledag er "hellig" således at vi absolut ingen aftaler har denne dag. Har haft det sådan fra jeg var barn og min mand har taget ideen til sig med glæde. Vi har haft de mest vidunderlige 1. juledage med bål i haven med popcorn og pandekager og bare roen til at være.
    Dejligt at andre også har denne vane.
    Glædelig jul.

    SvarSlet
  2. 1. juledag er essensen af søndagsstemning, men i helt ren uspoleret form. I love it!

    SvarSlet
  3. Det er den bedste del af julen - men sådan har det ikke altid været - engang ræsede vi rundt til familie i hele landet i juledagene - indtil vi fik nok - som i rigtig meget nok - og meldte os helt ud af ræset. Det har vi nydt lige siden :-)
    God jul og 1. juledag til jer også :-)

    SvarSlet
  4. Første juledag skal man da slappe totalt af......ingen planer overhovedet.

    Rigtig god jul til dig og dine piger.

    SvarSlet