Søndags-strikkerier

Nyt strikketøj er kommet på pindene. Et tyndt sjal i bladmønster strikket den et-trådet Kauni, jeg har haft i gemmerne længe længe. Det er et perfekt søndags-strikketøj, som glider af pindene først til New Moon sammen med pigerne, så til håndbold og senere til en gang "Livvagterne" og ro til ørerne, håber jeg.

Jeg har den mest forfærdelige strikkekløe efter en tur rundt i blogland. Der er dukket flere "must-do" op. Den anden dag var det Vivian Høxbro og i går opdagede jeg op til flere DesignClub strikkerier, jeg bare må lave.

Jeg har lavet en Wists med mine "must-do" i siden af bloggen. Det fungerer fint - bortset fra, at jeg gerne ville have den til at "rulle", sådan at man så mine drømme på skift. Nogen derude der har et fif til, hvordan jeg får den til det ?

Amok i striber

Jeg er klar til at gå amok i striber. Både håndledsvarmerne og halstørklæde har ligget færdig-strikket i kurven et par dage og ventet på, at monterings-feberen skulle ramme mig. Fredag aften bød på god tid til nørkle-arbejde med hæftning og knappemontering

I morgen kan jeg drage ud i verden i en ny stribet version, hvis jeg da ellers kan holde fast i og finde mine nye kreationer. Der er flere piger på matriklen, som gerne vil have fingre i sagerne. Der er basis for en masseproduktion. Jeg tror nu, jeg vil vise dem, hvordan de laves i stedet. Er ikke sikker på, at mit system er klar til flere striber lige nu.

Inspirationen til håndledsvarmerne fandt jeg hos Liselotte. Halstørklædet har spøgt i baghovedet lidt længere og er af ældre dato. Opskriften finder du også hos Liselotte lige her : Slagt en hellig ko

Rent bord - næsten

Det flyder stadig med piger i mit hus. I mindre antal og med mindre energi end i går. Det er nu lykkedes mig at tilbageerobre mit domæne og har plantet mig solidt ved skrivebordet med arbejde, pc og garn indenfor rækkevidde.

Fra stuen lyder stadig snak, grin og fjollerier. Mens jeg lader op til dagens arbejde, rydder jeg lidt op, hækler en firkant og surfer lidt på nettet. Jeg hækler firkanter til et måske-sommersjal. Firkanterne kigges an, og jeg er lidt skeptisk - men pyt jeg nyder at hækle dem.

Fuld hus

Mit hus emmer af liv og vrimler med tøser. Storepigen holder fødselsdag, og klassens piger har invaderet matriklen. Selv er jeg efter at have ageret service-organ et par timer, blevet forvist til 1. salen og de små pigers værelse med strikketøj, pc og lidt arbejde.

Der er snak, grin og pjatterier i underetagen - Jeg får ikke lov at høre det hele. Men jeg nyder, at min store pige smiler bredt og sprudler.

Jeg er forelsket

Forelsket igen igen i en omgang strik. Strik, der giver mig søvnløse nætter, voldsom strikkekløe og får mig til at tælle håndørerne i kruset i skabet for at se om der ikke skulle gemme sig en halv million på bunden.

Et nyhedsbrev fra Vivian Høxbro den anden dag, fik mig til at besøge hendes side - og det viste sig, at der var kommet guld til siden sidst.

Målet for min forelskelse er Dancing Stribes Stola. Se selv med her
Billedet er lånt hos Vivian Høxbro

Munden for fuld ?

Det er der nok nogen, der vil mene - og i svage øjeblikke kan jeg selv blive ramt af tvivlen. I et anfald af "alt kan lade sig gøre" blev Store-tøsen og jeg enige om, at 2 små stuer sagtens kan danne rammerne om et tøsearrangement med spisning, overnatning, film og Wii.

I disse dage overvejer jeg så, hvor mit spisebord skal hen. Nu hvor vi har konstateret, at 15 piger kan ikke bænkes ved vores lille bord, men må tage til takke med gulvet. I mit stille sind håber jeg på et par afbud for jeg kan selv med min bedste fantasi ikke finde soveplads til mere end 12 - og så skal de ligge tæt.

Tøsen smiler bredt og er engageret i planlægning - og det andet er uvigtige detaljer vi får styr på. Nu er der ihvertefald købt servietter og lys der matcher dugen - og se det er vigtige detaljer, når det drejer sig om pige-komsammen

Time-out

En lang og lidt hektisk mandag med mange jern i ilden - Ro og tid til eftertanke har været sporadisk og jeg mærker et let adrenalin-rush i kroppen - selv her et par timer efter jeg er landet på egen matrikel.

Nu har jeg sat mig ned med den bog, der faldt ned i kurven under ugens handle-tur. Der er vist et par projekter eller to der råber på at komme på pindene.

Jeg mangler tid. Jeg elsker mit arbejde, men synes lige nu bare det tager alt for meget af min tid.

Søndags-ræs

Jeg ved ikke, hvad der gør det - men mine søndage har en tendens til altid at blive en anelse for hektiske. Der er ikke nødvendigvis så meget på programmet på forhånd, og alligevel ender det ofte med, at jeg er ved at miste pusten.

I dag fik jeg trukket i nødbremsen lige i sidste øjeblik. Sammen med pigerne satte vi os ved spisebordet og trak perler på snor, lavede øreringe, fik vendt weekendens begivenheder og oplevelser.

Der faldt ro over os alle, og snakken gik livligt om weekenden, ugen der er gået og ugen der kommer. Bagefter fandt jeg min egen helt private ro til et afsnit af "Livvagterne" og strik på pindene. Jeg tror nu på, at jeg bliver klar til en ny uge - en hektisk en af slagsen

Fart-striber

Jeg strikker stadig striber - striber på håndledsvarmere, striber på halstørklæde. Der kommer fart på, når de er færdige. Det er lidt hovedet-under-armen strikketøj, der kan kombineres med både snak og tv.

Det er rolig lørdag. Benene på bordet, lys i vinduerne, strik, læsestof og ro til ørerne. Jeg håber på en god film, så jeg kan få has på nogle af striberne, mens nye projekter tager form i mit hoved.

Fredags-slik

Børnene hævder hårdnakket, at fredag er slikdag. Der skal købes ind - helst på tanken ved bland selv hylden, og hver især har de deres favoritter. Det kan tage lang tid at beslutte præcist, hvad der skal i posen

Jeg har nu selv fundet min egen form for fredags-slik, og det købes ind næsten på samme måde. Mekkaet ligger i Holstebro. Butikken er let at overse, og man skal have den vist eller fortalt om den for at opdage dens herligheder. Når det først er sket, tror jeg også, den kan vinde de flestes hjerter.

De drejer sig om Perlefest. En perlebutik af en ganske særlig slags. Der er fylde op og ned med glas fyldt med perler. Der er et stort bord med siddepladser, hvor man kan se, mærke og fylde kurven med diverse perler og tilbehør til at leve den idé, der rumsterer i hovedet ud, eller bare fylde kassen til de idéer, der måske opstår.

Jeg gik derfra i dag med min egen fredags-slikpose. Perlefest findes også på nettet - men det er slet ikke den samme oplevelse som at træde ind i butikken. Jeg er solgt.

Go' strikkedag

Den dag, der startede lidt kaotisk med små-frustrationer over at få væltet dagens program på gulvet, er alligevel endt med at blive en rigtig god en af slagsen.

Det krævede lidt omstilling at lade roen falde over sig og lade sig dumpe ned i sofaen - men da jeg først sad der, nød jeg det tilgengæld også big time - og fik hurtig fart på pindene.

Der er løbet striber af pindene i dag. Jeg skal nok viser nærmere, når den sidste finish er lagt. De stribede håndledsvarmere skal suppleres af et stribes halstørklæde. Det kommer på pindene lige om lidt - for jeg har stadig en aften til strik. Ah det giver god energi på batterierne.

Scraps

Røde æblekinder og blanke øjne. Termometer sagde feber - og jeg måtte lidt modvilligt tage barnets første sygedag. Det er Gitze-tøsen, der har lagt sig. Hun sover meget - men virker frisk ind i mellem. Jeg krydser fingre for, at roen i dag giver bedring i morgen.

Min uventede fridag er blevet brugt ved skrivebordet til at minimere lidt i bunkerne, og samtidig har jeg fået svunget pindene lidt i sofaen. Scraps er færdig, skyllet op og måske klar til brug eller til at sende videre til en trængende sjæl. Den er hot - men jeg er bare ikke sikker på, at den er det til mig i nuværende størrelse.

Arghhhh #¤%*½

Mine KnitPicks har fulgt mig trofast i det sidste års tid. Jeg har været begejstret for systemet, begejstret for altid at have alle størrelser af pinde lige ved hånden, begejstret for kvaliteten af pindene og nydt, når garnet glider let og ubesværet.

Der er ikke så langt fra kærlighed til had og indædt raseri. Wirerne er nu åbenbart ved at være slidte eller noget. Faktum er, at der ryger en wire pr. strikketøj. De skiller mellem gevind og wirer - og det sker altid midt i en kompliceret pind med masser af strik sammen og slå om. Jeg er klar til at kyle pindene i nakken på en eller anden - og afsøger markedet for en afløser

Ta da

Med god og sikker instruktion fra en af mine redningskvinder har jeg nu fået en blogliste, der viser seneste opdatering. Måske mest til glæde for mig selv, når jeg tager på blogrundtur. Tips om forbedring af hjemmesiden modtages altid med kyshånd.

Nu vil jeg forlade skrivebordet for en stund. Dagen byder stadig på et par arbejdstimer, men jeg vil lade roen falde over mig, snuppe et par pinde på strikketøjet og trække vejret dybt ned i maven - inden huset bliver invaderet af børn, der kommer hjem fra skole med et par kammerater lige om ikke så længe.

Teknisk support

Hvordan er det man får en blogliste, der registrerer opdateringer ? Jeg har nu efterhånden set dem flere steder, men kan simpelthen ikke hitte ud af, hvordan jeg gør det. Vil du hjælpe mig ?

Hæfte-helvede

Scraps første del er røget af pindene - og aftenen er gået med at hæfte de mange mange ender. Det er den seje del af processen. Ligeså meget som jeg elsker at strikke, ligeså meget afskyr jeg monterings-delen.

Der er dog ingen vej udenom - nu er enderne hæftet, og jeg er klar til den lidt sjovere del med strikning af kanter i morgen.

Jeg tror, det er en oplagt opfindelse at gå i gang med for Georg Georgløs - en monteringsrobot-maskine. Lur mig om der ikke er et marked for den opfindelse derude i strikkeland ?