Estisk strk

Bare en enkelt workshop for at få lidt nye udfordringer til de små strikke-grå på øverste etage, blev det til. Efter en nøje gennemgang af programmen endte vi på Estiske strikketeknikker.

En fin instruktion, frem med pinde i bare størrelse 1,5 og 2,0 og så tungen lige i munden, mens vi slog op med flerfarvet lænkekanter, strikkede fletninger og vandrette masker. Fine og smukke teknikker, der tager tid og kræver tålmodighed men kan skabe flotte flotte resultater.

Sjove og skæve historier om den estiske strikkekultur, hvor piger allerede i 10 års alderen startede med at strikke vanter til brudekisten - som ved bryllup blev overrakt til kommende svigermor, som vurderede svigerdatteren på baggrund af hendes vanter og strikkedetaljer.

Fast, bastant strik med høj holdbarhed og med en detaljegrad og et farvebombardement, der stimulerede sanserne og skabte indre billeder af projekter,der var værd at sætte på pinde. En ny spændende strikkeverden jeg helt sikkert skal have skævet mere til.

Strikketid og strikkekarma

Fanø er også god strikketid med benene op og tid til at svinge en masse pinde og en masse masker. Pigerne vanter blev færdige - jeg manglede det sidste strik og en masse ende-hæftning. Det var en fin måde at komme hjem på - at der også var noget i kurven til tøserne. 

Vejret viste sig lige der midt i efteråret fra sin allerbedste side. Der var grå-elementer men også masser af sol, varme og høj til himlen. Der var terrassestrik, ostemadder og kold cola krydret med en god snak, garn-gramseri og masser af inspiration og ideer fra de andres pinde. 

Garn-høj

En tradition, der snart har flere år på bagen. En god lang weekend, der starter allerede torsdag og først ender sidst på søndagen med en helt sikker dagsorden uden for mange svinkærinder. Det handler om garn og strik i rå mængder.   

Teltet i Nordby blev pløjet igennem af flere omgange og med forskellige tilgange. Først den hurtige gennemgang for at skabe overblik og så et par mindre ture, hvor der var tid til lidt mere fordybelse og tid til at mærke de enkelte fibre, fordybe sig i en særlig farvenuance, diskutere mulige og umulige projekter, smile over kiksede projekter og drømme store drømme om strik og masser af tid til at få pinde til at knitre.

Der er boder, jeg vender tilbage til år efter år. Nysgerrig på at se, hvad Louise Harden har haft på pindene siden sidst. Spændt på at tjekke Strikkebogen ud ligesom jeg altid liiiige skal omkring Birthe Sahls knapper.

I år var der også spændende nye indslag (G)ulds superlækre fibre og virkelig flotte stand. Der kunne jeg godt have brugt en lille million. Biches et Buches - et fransk strikkedesig med kant og et råsejt udtryk og Pink Hazel bag - et nyt og spændende indslag med de flotteste strikketasker og gadgets.

Jeg er fyldt op af ideer og masser af strikkelyst og strikketrang :-)

Symaskine søndag

Igen har jeg været ude på lånemarkedet, efter min egen overlocker ikke rigtig vil samarbejde - og det sætter mig i et særligt gear at være på lånt tid. Hele tre nye kjoler er det blevet til over weekenden. Et par sort/hvide med stjerner, bomber og striber - og så en med lidt mere spræl og drøn på.

Stofferne er meget forskellige i mine kjoler - men jeg har kun 2 mønstre, der fungerer, og hvor jeg næsten ved, at resultatet virker. Jeg trænger til at lære nyt - til at raffinere og få flere detaljer med i syningen.

Jeg har luret på diverse kurser og workshops - men også erkendt, at tiden og overskuddet i hverdagen ofte er minimalt og ikke til hele aftener væk fra pigerne og fra matriklen flere uger i streg. Istedet har jeg sammen med et par gode tøser fundet et weekend kursus ved Doris Vestergaard, som vi før har syet sammen med.

Det er først til januar - men mon ikke også jeg næsten har kjoler nok til ikke at sy flere indtil da ? Jeg glæder mig allerede - og er begyndt at indsamle ideer på den indre harddisk over de ting, jeg gerne vil lære, og som jeg gerne vil have styr på.

Sjælevenner og lys i pæren

Venner af særlig karakter, som går langt tilbage og som jeg deler en lang historie med - som har været der til fest og lykke og til modvind og krise, som jeg har grædt mange tårer med men også som jeg har jublet og rakt efter stjernerne med.

I flere år har vi ikke været alt for gode til at finde stunder sammen - vi har vidst, at vi var lige inde for rækkevidde - men har ikke altid fået rakt ud. Vi har vidst, at tiden igen ville komme, hvor vi ikke hele tiden bliver overhalet af hverdagen - og vi har vidst, at venskabet var solidt nok til at klare det.

Nu har vi fundet en rigtig god form. Vi sætter dato fra gang til gang - og vores børn hygger sig rigtig godt både i hinanden og i vores selskab - lidt som om forældrenes gode kemi også omfavner og rammer børnene.

De sidste par gange vi har været sammen - er vi startet med en aktivitet, en fælles oplevelse for både børn og voksne - og i går mødtes vi i Søndervig og brugte en god time på at kigge på sandskulpturer og gendanne kunstværkerne i sandkassen - inden vi satte kursen hjem til varm kakao, boller, god mad, rødvin og masser af snak, hygge, grin med et skvæt af alvor. Gyldne stunder med både gode vitaminer og god energi.

... og som bonus en mand i huset, der fik skiftet diverse pærer bl.a. i køleskabet - hvilket har medført at mine piger jubler, hver gang de åbner lågen - og taler om, at det er ren luksus med lys i køleskabet - så kan man da tale om at sætte pris på hverdagens små glæder - eller om en mor, der bare er så elendig til det med pærer.....

Varme vanter

Det der strikketøj, som giver lyst til lige en pind mere - som kalder henne fra kurven og som jeg glæder mig til at få fingrene i - har manglet det sidste stykke tid.Måske fordi jeg løber stærkt og mangler den der indre ro til at få pindene til at knitre på den helt rigtige og energigivende måde.

Den anden dag faldt jeg over den bog, der faldt ned i min kurv for snart længe siden og et par vanter kom hurtigt på pinde. Hos pigerne opstod straks akutte behov for vanter (i flertal) og brødet er slået stort op. Vi taler masseproduktion - ihvertfald på tegnebrættet.

Kanten er en lettisk fletning - og den drillede mig så meget, at jeg måtte have hjælp fra youtube (Latvian Braid) - tilgengæld er den nu så fin, at jeg næsten bliver svimmel af at kigge på den og hele tiden må ae den.

Det er hurtig strik på tynde pinde - fordi man lige skal se næste skift og lige skal nå her til. Tilgengæld koster det lidt på søvn-kontoen, fordi det ikke er til at finde sengen, når man liiiige skal.

Fuzzy dots

En kæmpe vams er Pickles Fuzzy dottekåbe blevet - Den er varm, stor og luftig - Popcorn dots over ryg, forstykke og ærmer og en fin i-cord langs hals og forkanter.

Et stykke strik, der langsomt men sikkert har taget form med et par pinde her og der i en ellers hektisk hverdag - med en anelse for lidt strikke- og kreatid.

Trøjen kommer ikke på ryg endnu - men bliver helt sikker lækker at krybe i, når kuldegraderne sætter ind.

På med manchetten

Jeg er medlem af op til flere syklubber på Facebook. Mine færdigheder har stadig i den grad karakter af at være novice - så mest af alt lader jeg mig inspirere og er med på en kigger.

Jeg har længe haft kig på de dersens manchetter - og opdagede, at der lå den fineste DIY lige til at gå til. Efter at have taget tilløb et par gange - gik jeg ombord - og har nu lavet en meget muse-grå kjole med nydelige manchetter.

At ærmerne så slet ikke har den rigtige længde - og at kjolen på så mange andre områder ikke sidder lige i skabet (eller måske netop kommer til at hænge en del i skabet) gør ingenting - Jeg har knækket manchet-koden og er klar på manchetter både her og der og allevegne :-)

Og nu fortjener min lidt forsømte strikkekurv vist snart noget opmærksomhed og omsorg :-)

På lånt tid

Min egen gamle gamle overlocker slår knuder og vil ikke sådan lige makke ret. Det er ikke foreneligt med mit temperament - og den har været i højrisiko for at tage en tur ud gennem vinduet. Den er nu i hænderne på en mere tålmodig person, der vil nurse og pusle lidt om den.

I mellemtiden fik jeg mulighed for at låne en maskine, der hvis vi havde været i bilernes verden, havde hedder Ferrari - og det skulle udnyttes til fulde. En hel fredag aften og en lørdag - og maskinen brummede lystigt derudaf.

Pigerne skulede en anelse og skruede lidt højere op for TV'et, mens jeg kørte ræs ved spisebordet. Et par kjoler, et par kulsejlede projekter og et syndigt rod senere er roen igen faldet over matriklen. Jeg har prøvet kræfter med at indsætte kiler i mønster, tilpasse og tilrette hals og min opsprætter har i perioder været det foretrukne værktøj.

Jeg er glad tilfreds - og har nu et par kjoler mere i skabet - både til her og nu og til senere, når det bliver lidt køligere. Det er god weekend-energi :-)

Wild thing

Jeg er nok strengt taget mere til symaskine end havemaskiner - så efter en god lørdag i haven, kaldte symaskinen højlydt søndag - og samtidig havde jeg trætte arme og et træt hoved og måtte nappe mig en hurtig morfar, som strakte sig lidt længere end planlagt.

Det gode ved eftermiddags-morfar er, at energi er i top til aften - og jeg fik syet det meste af et par kjoler, inden fornuften sejrede og sendte mig i seng. Den ene har fået lidt opmærksom her på en mandag aften og er nu klar til brug.

Pigerne er lidt skeptiske og synes, stoffet er en anelse for meget. Måske endda lidt mere end en anelse. Jeg synes, den sidder lige i skabet og glæder mig til at tage den i brug. Den anden kjole venter stadig på lidt hals, oplægning m.m. - men mon ikke jeg finder energien lige om straks en af de allernærmeste dage :-)

Hængeparti

Havefolket rykkede ud i weekenden og reddede mig fra vrantne naboer og sure blikke. De mange mange meter hæk omkring en 2400 m2 hjørnegrund trængte til at blive klippet - og det blev ikke på den gode side af Sct. Hans - ihvertefald ikke Sct. Hans 2015.

Hækklipperen kørte flittigt og effektivt, blade og grene blevet revet sammen og fragtet væk - og der var samtidig både mandkraft og energi til at give bede, fliser og det løse en omgang. En uoverskuelig opgave blev løst i løbet af en eftermiddag med gode menneskers hjælp. Jeg er en heldig kartoffel og meget taknemlig

Størrelse Stor

Jeg har stille-strikket lidt i weekenden på en vest størrelse nyfødt. Et eller andet sted er den kikset, så den nu vist nærmere er størrelse 1-1½ år - men pyt jeg finder en glad modtager i den størrelse - og lurer lige nu på, hvor det var filmen knækkede. Strikkefastheden er under stærk mistanke.

Lige om lidt kaster jeg mig bare ud i endnu et forsøg på stille-hygge-strik i størrelse noget mindre - og håber jeg rammer noget, jeg kan bruge som barselsgave. Garnet er højlandsuld og alpacauld i skøn blød forening - og i den sarteste lyserøde tøsefarve. Lidt har også ret - og sådan tror jeg, det bliver det næste stykke tid, hvor meget andet fylder i hovedet :-)

Flyvende fra start

Første uge i en ny virkelighed fløj forbi og sendte mig på weekend med en god og varm mavefornemmelse. Jeg er vild med det - vild med det nye sted, jeg er landet, med de nye kollegaer og med min nye funktion. Det er længe siden, jeg næsten har tænkt "æv er det allerede fredag - og må jeg ikke komme i morgen alligevel :-)"

Jeg tror, jeg har kørt ugen på høj dosis af adrenalin - og har i weekenden mærket efterveerne i form at træthed i både hoved og krop - men den gode trætheden, der gør at batterierne igen er fylde og jeg er klar til, når det igen i morgen går løs igen - og nu kommer alle børnene og giver mig et indblik i den verden, der i virkeligheden er virkeligheden. Jeg er klar og glæder mig

Ny virkelighed

Lige om snart og allerede i morgen tidlig banker hverdagen igen på - vækkeuret er sat, tasken pakket, blyanterne spidset og alligevel er de sommerfugle, der basker i maven i år særlig store og livlige. Jeg træder i morgen ind i en virkelighed og en hverdag, jeg ikke kender.

Inden ferien ramte mig lukkede jeg ikke bare ned for et skoleår, jeg sagde også farvel til kollegaer, elever og til den skole, der har dannet rammen om mit arbejdsliv de sidste 12 år - for i morgen at træde ind i en ny ramme, nye kollegaer, elever og en ny funktion som afdelingsleder.

Jeg glæder mig med den nervøse spænding, der giver sommerfugle i maven og tankemylder på øverste etage. Det føles som om der er flere ubekendte end kendte - jeg er trådt ud af comfortzonen og det føles på en og samme tid magisk og angstfremkaldende. Men mest af alt glæder jeg mig til at tage fat, til at gøre bare nogle af de ubekendte til kendte og til at prøve kræfter - også med mig selv.

På vej mod efterår

Sommerferiens sidste strik er endnu en høstjakke, der varsler det efterår, der vist allerede har ramt os. Jeg har allerede en lys grå udgave, som er blevet brugt flittigt og ofte på kolde dage eller med over armen til at skærme mod en kold vind.

Den nye høst er mørk grå og strikket i en tråd Tweed og en tråd silkeuld - begge fra Garnudsalg. Trøjen er hurtig af pindene - den er sej og letter søvndyssende at strikke - men hele besværet værd. Denne gang har jeg strikket den ekstra lang - og den bliver så god til de kolde efterårsdage. Men først hepper jeg på en god sensommer med lange lyse aftenener - også selvom den egentlige ferie synger på allersidste vers

På forkant

Lige om lidt og når jeg har blinket med øjnene bare et par gange mere, banker hverdagen på. Ferien har været tiltrængt og fyldt af gode sysler, mennesker og oplevelser. Lige sådan en ferie, der giver fuld ladning på batterierne og mod på at kaste sig ud i hverdagens ræs og mange gøremål.

Dog møder jeg hverdagen forberedt. Et par dage er blevet brugt på at fylde fryseren op til randen. Der er mad til madpakker - både af det gode og af det søde. Der er hurtig aftensmad, der bare skal tages op og varmes og der er en klar plan for at få enderne til at hænge sammen.

Hver gang jeg har lavet det her stunt med at fylde fryseren, forundres jeg over, hvor meget man kan lave på en eftermiddag og tænker, det burde være et fast indslag sådan rundt regnet en gang om måneden - for det er dælme smart de dage, jeg kommer lige lidt for sent hjem, lige lidt for træt hjem eller hvor et eller andet sætter grus i det ellers velsmurte maskineri.

Jeg holder af hverdagen - og den kan bare komme an. Jeg er klar :-)