Liberty, London og Love

Mens Stritten gik shop-amok på Oxford Street, lagde jeg de fleste af mine pund i stoffer.

Først en tur i den skønne skønne Liberty bygning på hjørnet af Carnaby Street, som er en oplevelse for både øje, næse og sjæl - hvor alle stofferne lå sirligt og smukt i skønne gamle træreoler, hvor store flotte quiltede tæpper næste tog pusten fra mig og hvor der var en overflod af nips, notesbøger, duftposer, knapper, bånd og stoffer. Den ene etage efter den anden, den ene krog efter den anden, der skulle opdages og udforskes - men også med tårnhøje svimlende priser.

Lige i vores baghave lå Shaukat - som også har uanede og berusende mængder af stoffer. Så godt som alle prints, jeg mindes at have set, kunne findes her i rullevis, med sød og hjælpsom betjening og god tålmodighed til at jeg støvede alle hylderne af og måtte sætte mig på en stol for lige at få pusten og overblikket.

Jeg var forbi flere gange og endte med at slæbe stoffer hjem i metervis og så store mængder, at de måtte i håndbagagen pga overhængende fare for overvægt. Nu ligger de og kalder på mig herinde fra arbejdsværelset. Kalder på at blive syet til skønne nederdele, tasker, punge og andet godt. Jeg skal bare lige have et par ting til en side, inden jeg er klar til at omsætte shop-amok til sy-amok :-)

Uden mad og drikke

At være på tur med Stritten er også at være på tur med en goumand. Hun kan ikke spise af med en kiks her og der og finder store oplevelser og stor glæde i at smage, undersøge og smage mere.

 



 

Hun havde selv en stærk fornemmelse af det, der skulle prøves. Øverst på listen var Starbucks, hvor vi har prøvet flere af varianterne på menu-kortet - dog mest dem uden kaffe-smag. Vi har jagtet den perfekte cupcake og prøvesmagt et hav af varianter. Favoritten var banan-smag med cheesecreme. Vi har kigget og indsnust Macarons i Covent Garden og bygget vores egne burgere med sprøde løgringe og håndsnittede pommes på Gourmet Burger.

 

Jeg fascineres over hendes tilgang til mad-oplevelser, som på mange måder minder om hendes tilgang til livet. Fordomsfri, nysgerrig og med stor appetit. Er ret sikker på, at det er en god og sikker tilgang og adgang til at skabe sig et godt, lykkeligt og rigt liv. 

Harry Potter nørderi

Konfirmations-turens særlige oplevelse var nøje udvalgt - et tur til Harry Potter land udenfor London, hvor de har samlet alle studierne fra filmen, hvor de løfter sløret for, hvordan historien er opstået, hvordan special-effects er lavet, hvor man kan tage en tur med toget, gå gennem væggen på den særlige perron, finde sin egen særlige tryllestav, se de store skakbrikker, møde Voldemort og så meget meget mere.

 



 

3 timer var afsat til besøget, og det kunne kun med nød og næppe gøres på den tid. En masse snak om den magiske verden og en stor lyst til at rive en weekend ud af kalenderen og se alle filmene fra ende til anden. Lige om lidt og måske i sommerferien - lige før jeg hepper på et par dage med regnvejr :-)

To på tur

Hele fire dage i London - masser af oplevelser, seværdigheder, museum, snak, nærhed, god mad, skod-mad og hektisk shopping - og alligevel føles det lidt som at dagene ikke var længere end et par blink med øjnene.

 

Det er fire år siden, jeg var afsted med store-tøsen og lur mig om jeg ikke skal afsted igen om 3 år med mindste-barnet. Det ligner en tradition, at pigerne får en tur til London i konfirmations-gave - og en tradition af de rigtige gode.

En varig gave, der giver masser af gode billeder og historier på den indre harddisk. Alene-tid når man er en i en flok er helt særligt både for mor og barn - og måske særligt denne gang med barnet i midten - som ofte enten er en af de store eller en af de små.

Vi har stor-hygget, og hun er tæske sej ud i det engelske, til at finde vej, til at begå sig og til at spørge for sig, når det er nødvendigt. Jeg nød at kunne træde det der lille skridt tilbage og bare se og være. Bær over med mig, der er nok et par indlæg mere om turen undervejs :-)

Nye græsgange

Retningen har nok egentlig været klar i flere år. Jeg har kunnet se vejen og haft lyst til at gå på den - og alligevel var den endelig beslutning svær og tung at tage. Efter 12 års ansættelse ved samme skole skifter jeg efter sommerferien græsgange.

 



Det er stadig en skole-sti, jeg skal stadig have børn og unge mennesker mellem hænderne hver eneste dag - men rammerne bliver anderledes, kollegaerne nye, og jeg sætter mig i en afdelingsleder-stol med nye muligheder for at sætte retning og pædagogisk fremdrift.

Springet giver sommerfugle i maven, en snert af præstationsangst,spændt spændt forventning, masser af gåpåmod og ideer, der gerne vil have vinger tilsat en god portion vemod over at forlade den verden, jeg kender så godt og har brændt så intenst og inderligt for de sidste mange mange år.

Forventning og planlægning

Lige om straks og i næste uge drager jeg sammen med konfirmanden ud på hendes konfirmationsrejse. Vi skal til London i 4 hele og forhåbentlig lange dage - og vi glæder glæder glæder os. 

Vi glæder os til en masse god shoppetid, til at besøge Harry Potters verden, at besøge Liberty på Carnaby Street, til Oxford Street, Camden Market, til at være i storbyen og indsnuse al dens gode energi. Detaljerne er ikke helt på plads endnu men det kommer de lige om lidt og hen af vejen. 

Mest af alt glæder jeg mig til at have mit mellemste-barn helt for mig selv og helt på hendes præmisser i hele fire dage. Det bliver så helt igennem fantastisk og vidunderligt. 

Folklore

I kurven ligger starten til en af Annes folklore-trøjer. En trøje som jeg allerede strikkede for snart 5 år siden, da opskriften kom - men som jeg af en eller anden grund gav væk, fordi der var en, der forelskede sig voldsomt i den og mente, hun havde mere brug for den end jeg. 

Så i 5 år har trøjen manglet i garderoben - og det har jeg nu sat mig for at ændre. Alle resterne er gravet frem og bærestykket er strikket. Tilbage er det lange og lidt trivielle stykke med mange mange omgange lige ud af landevejen - men jeg ved, at det er værd at kæmpe sig igennem og glæder mig til at trøjen er færdig. 

Wiola

Jeg var solgt lige fra starten, da Wiola begyndte at dukke op både her, der og allevegne. Solgt og alligevel tilpas ubeslutsom og uopfindsom til at kunne finde på min egen farvesammensætning og mit eget udtryk. 

Wiola røg derfor på pindene og hurtigt af pindene igen i orginalfarver og originalgarn. Det går hurtigt ud over stepperne, når der er så meget mønster, og man lige skal nå et par rækker mere for at se mønsteret folde sig ud. Pasformen er fin - ærmerne måske en anelse for smalle - men jeg tror, den bliver et hit og bliver brugt og slidt op. 

Farverne er helt anderledes, end det jeg normalt bruger - og jeg har nok fået en del flere kommentarer på farvevalg end på selve modellen. Mønsterstrik er god strikkeenergi lige ind på kontoen:-)

En mærkedag af de særlige

Rigtig megen tid, mange mange snakke, praktiske gøremål har fyldt her i foråret og fyldt os alle med glad glad forventning. Mellemste-barnet er blevet blevet konfirmeret med pomp og pragt og lige som hun gerne ville.

Hun tog selv meget aktiv del og satte sit helt eget præg på både bordpynt, opdækning, mad og madlavning - og stedet var nøje udvalgt. Kriterierne var klar - det skulle være en fest på børnenes præmisser. En skøn dag med en smuk smuk konfirmand, der strålede og nød at være midtpunkt lige der i midten blandt familie og et hav af børn, der gjorde gange og legeplads på skolen usikre. En skøn dag hvor mange af de nærmeste deltog - enten i festen eller i kulissen omkring festen med madlavning, servering, hårsætning, moralsk opbakning og energiindsprøjtninger her og der og efter behov.

Hun er på vej, på vej ud i livet med al sin livskraft, og jeg glæder mig af et stort svulmende hjerte til at følge hende, vise hende vejen, gå vejen med hende og støtte hende, når der er brug for det. Disse særlige dage forstærker og understreger den grundfølelse, jeg har. En grundfølelse af at være heldig og dybt taknemmelig for at være mor til 3 forskellige og på hver deres måde skønne piger.

Blandede ufærdige projekter

Min rastløshed, de mange tanker og dette og hint, de mange timer på farten og alligevel en trang til at skabe og få skabt det kreative overskud, der giver energi til resten af livet, har betydet, at jeg har startet hav af projekter op - uden rigtig at forfølge dem og følge dem til dørs.

Kurven bugner af påbegyndte strikkerier, der har mistet sin tiltrækningskraft lige nu - men som får opmærksomhed her og der og indimellem. Det er perfekte "med på vejen" strik, hvor det ikke kræver den store koncentration eller ro til ørene. Det er must-haves men ikke nødvendigvis "must-dos"

Holdt op?

Er du holdt op med at blogge ? Holder du pause eller er du holdt op med at strikke...? Ingen af dele og lidt alligevel. Jeg er ikke som sådan holdt op. Det er ikke noget, jeg har tænkt over og taget beslutning om.

Det var mere noget med at blive overhalet indenom af livet, få et par gok i nøden, bevæge sig ud på dybt vand, slå et par kolbøtter i livet - og så lige arrangere en konfirmation og det løse oveni - der på en eller anden måde manifesterede sig i manglende tid og overskud til at vise og dele tanker og kreative sysler.

Nu er det,som om jeg navigerer i mere roligt hav, med mere overskud og lidt mere luft på øverste etage - konfirmationen er levet godt ud, jeg har sagt mit arbejde gennem 12 år op og fundet et andet. Men alt det fortjener vist sine egne indlæg. Lige om lidt - for jeg savner at blogge, dele og selv fastholde en del af virkeligheden i billeder og ord.

Bløde rester

Jeg har fået has på flere ufærdige projekter. En lækker blød kjole i 2 tråde alpaca og fra Knit for your kit. Den er skøn, lækker og smørblød - og jeg finder garanteret en lille pige, den lige passer til og på.

Det der med at udrydde rester er ikke en spidskompetence - jeg synes hver gang, jeg gør forsøget - mangler der lige det sidste garn til at færdiggøre projektet - og så må jeg ud og hente nye forsyninger - og får derved nye rester....

Strømpe strkkepiger

Måske er det noget med, at "nød lærer nøgen kvinde...". Mine piger plager, som i virkelig plager, konstant og altid om hjemmestrikkede strømper. Jeg overgiver mig en sjælden gang i mellem - men ikke tit nok, og jeg er bare på ingen måde leveringsdygtig i store mængder hjemmelavede strømper. Det går som regel fint nok med den allerførste sok - og derefter går det jævnt ned af bakke med både strikkelyst, hastighed og motivation.

Et par feriedage er derfor blevet brugt på at lære pigerne at strikke deres egne strømper. De strikker med magic loop - og med mindstetøsen er indgået et kompromis om, at jeg strikker hælen. De er i mål med første strømpe - og jeg lurer nu spændt på, om de rammes af den samme strømpe-to-apati, som rammer mig.

Tøm-mors-dankort mission

Sammen med alle mine 3 tømte jeg i løbet af et par dage Århus for gode sager. Med base i lånt lejlighed gik den vilde jagt på det perfekte konfirmationstøj både til konfirmanden, til de 2 andre og lidt til moar'en.

En benhårdt og målrettet mission som selv et ondt ondt maveonde ikke kunne sætte af sporet. Der blev shoppet amok - både det på listen og det, der opstod af behov undervejs.

Vi er så godt som klar på tøjfronten - og på det løse - og planen for den næste måned er klar - og fik jeg sagt, at menu står på havregrød, risengrød og luftfrikadeller :-)

Stort feriebrød

Allerede før ferien blev skudt i gang var der mange projekter sådan en hel flok fridage kunne bruges til. Ambitionerne var tårnhøje. Så mange ideer kommer dagligt gennem mit hoved, og jeg mangler i den grad tid i det daglige til at udleve og give dem vinger.

Jeg startede med at klippe aaaalt det op, jeg liige skulle nå at sy. Jeg er ikke i mål - men har brugt mange dejlige timer ved symaskinen med at sy små kosmetikpunge i forskellige udgaver og design. Der ligger stadig masser og mængder af opklippet stof til toilettasker, penalhuse, clutches og net - men intentionen er klar. Der må også i hverdagen blive tid til at trille et par kilometer med den symaskine.

Tøm kurven

Aftalen med mig selv var klar. Ferien skulle bruge på bl.a. at finde bunden på nogle af de mange strikkekurve. Et af de mange ufærdige projekter jeg stødte ind i, var Helga Isagers Honey, som jeg startede på Fanø Festival helt tilbage i 2013.

Jeg var da stor i slaget og mente klart, at den skulle på ryg hurtigst muligt. Jeg havde prøvet modellen i en strikbutik og var solgt på stedet. Alligevel blev Honey et strikketøj, der blev ved med at forsvinde ned i kurven, blev udsat og skudt til side.

Et øjeblik var jeg ved at opgive og sende den til de evige strikketøjs-marker - men et fast tag i nakken, en snert af "jeg-ved-ikke-hvad-jeg-skal-strikke" krise og flere feriedage i streg - og jeg kan nu melde fææææærdig.

Let luftig og smuk smuk i sit udtryk. Den er kampen værd - men tror ikke lige, jeg går i gang med en to'er :-)