Grib garnet

Hold da op hvor et imponerende arrangement de 6 piger bag Grib garnet har stablet på benene. Jeg er dybt imponeret og håber inderligt, at de høster alverdens anerkendelse og ros for deres indsats og mange påfund. Jeg håber af hele mit hjerte, det har været sliddet så meget værd, at de gentager succes, når de engang igen har fået vejret.

Hele 3 dage har jeg levet i strikke-garn- og broderi-paradis i det allerbedste selskab. Armene er blevet lange af at slæbe mange finurlige, fede og spændende indkøb hjem til vores B&B. Fødderne slidte af de mange ture op og ned af gaderne op hovedet summer af de mange mange indtryk og ideer, der er opstået.

Energigivende at være i selskab med 2 skønne kvinder, der deler mit syn på liv, børn, strik og alt det løse i livet. Dejligt også at hilse på nogle af jer, der læser med her og nogle af de, jeg følger i cyperspace.

Jeg er så klar til et liv som festivalsrotte - strikkefestivals-rotte:-)

Stille stund

Fodbold på tv, tasken er pakket og et behovsstrikketøj er på pindene, mens jeg sidder stille og glæder mig til i morgen, overmorgen og over-overmorgen. Hele 3 dage med ikke andet end strik og krea på programmet. Det er balsam for sjælen - også selvom jeg skal op med hanens galen i morgen tidlig.

Jeg strikker en småtrist koksgrå cardigan - den mangler i garderoben - og med lidt flid kan jeg være så langt, at der kan broderes på den på fredag.

Jeg glæder, glæder, glæder mig:-)

Den anden side

Ahh jeg mærker tydeligt, hvordan jeg trækker vejret helt anderledes, og hvordan jeg bedre kan overskue, gennemskue og finde energi - jeg er på den anden side af årets eksaminer, og der bliver nu mere plads til 'vil' og 'vil gerne' end det 'skal' der har fyldt i livet det sidste stykke tid.

Jeg tusser rundt og smårydder på de mange flader, der er forsvundet i arbejdssumpen. Jeg nyder at småpakke til strikkefestival, og jeg er klar til at starte et nyt strikkeprojekt op.

Jeg har nydt det, mens jeg stod i det det (ihvertfald det meste af tiden:) men nøj hvor jeg også nyder at være på den anden side.

Lige om straks

Om sølle 3 arbejdsdage smider jeg alt, hvad jeg har i hænderne, vender snuden østover og griber garnet i Silkeborg.

Det bobler i maven af glad forventning. Jeg glæder mig til at lære nyt, se nyt, opleve og suge til mig. Jeg glæder mig til at være i godt selskab, til at grine og pjatte, snakke alvor og spas, strikke den halve nat og ikke have forpligtigelser af nogen art.

Jeg skal bl.a lære at brodere på strik. En kunst jeg ikke mestrer, og hvor jeg er total novice. Jeg var lige ved at miste pusten, da jeg modtog materialelisten over, hvad jeg skal medbringe.....

Ord som vliesofix, soluvlies, stramnåle, amagergarn og genbrugsmaterialer til applikation bragte ingen billeder frem på min nethinde, og panikken ramte mig et kort øjeblik, inden jeg blev enig med mig selv og min med-novice om, at vi møder op med alle vores talenter og gode intentioner og håber det rækker...:-)

Og det løse

Forhåbentlig er der skoleårets sidste arbejd-igennem weekend, der nu lakker mod enden. Bunkerne på arbejdsbordet er ordnet og mangler bare lige den sidste ekspedition, før jeg kan begynde at vende blikket mod planlægningen af det næste år.

Det er på krea-fronten mest blevet til tøm-kurven weekend, og det er lykkedes helt godt, når jeg skal sige det selv. Der er godt nok stadig meget garn i kurven, men ingen halvfærdige projekter.

Halsen på ponchoen er lavet om - den er skyllet op, og jeg er klar til at kaste den over hovedet - grin eller ej.

Stjernetrøjen er blevet klippet op og har fået kanter. Den skal bare lige have de helt rigtige knapper, før den kan bo på mig..

Jeg er nu sådan lettere desperat over ikke at have et strikketøj, der kalder og tripper lidt rundt om mig selv og pines af mine abstinens-lignende symptomer:-)

Alvor på en fredag

Lidt lavvande i strikkekurven fik mig til at finde symaskinen frem og med tungen lige i munden og ansigtet lagt i alvorlige folder, syede jeg med mine begrænsede evner ud i symaskinekunst to mere eller mindre lige stigninger og satte forsigtigt saksen i strikken.

Skidtet holdt, selvom det altid er med bankede hjerte, at jeg klipper. Trøjen er nu monteret med forkant - og mangler kun en opskyldning og et par fede knapper, inden jeg er klar til at slide den op.

Spændetrøje

Ponchoen er færdig - måske.... Min familie brød sammen i grin og rullede på det nærmeste rundt på gulvet med mavekramper. De mente bestemt, at jeg havde strikket mig selv en spændetrøje.

Jeg lurer selv lidt på halsen, som ikke er som den skal være. Den skal helt sikker være mindre, for den falder ned over skulderen......

Mobilos i strik

For snart lang lang tid siden blev der startet en produktion af Iphone covers her på matriklen - både moar og tøser gik i gang med hvert deres design. Processen er imidlertid gået lidt i stå, fordi andre ideer fyldte mere og pressede sig på. Etuierne lader vente på sig og imens er min telefon klædt i strik fra Etsy. Vel strengt taget meget passende for en der har et lettere neurotisk og tvangspræget forhold til det at skulle strikke.

Ideen med at fremvise mobil-beklædningen er hentet lige her http://karenklarbaeksverden.blogspot.dk/ - og nu skal jeg altså have hittet ud af, hvordan jeg indsætter links fra IPad....

Posca-tuscher

I en af fødselsdagsgaverne til Stritten var der en hel håndfuld Posca-tuscher. Jeg har luret på dem før, stået med dem i hånden og tænkt, at sådanne tuscher må jeg eje.

Nu er nogle af farverne i hus, og jeg har fået lov til at lege med og er kun blevet bekræftiget , at de er et absolut nødvendigt redskab i en krea-hule og gerne i hele farvepaletten.

Små fremskridt

Den næste uges tid bliver med tungen lige i munden og blikket rettet fokuseret på vejen og opgaverne, der ligger foran mig. Det meste af i går blev brugt ved arbejdsbordet, og jeg fik gjort et godt og solidt indhug i bunkerne.

Jeg tillod mig selv lidt royalt sus fra England og gav den gas på ponchoen under balkonscenen. Den skrider hurtigt frem, er sjov at strikke, og jeg er tæt på en 'mester-titel' i det der spytsplejsning. Vil du kigge med?

Langsom start

Grundlovsdag - dagen hvor vi fejrer vores demokrati, og jeg har valgt at bruge min selvbestemmelsesret til at blive lidt længere i sengen. Jeg slænger, surfer lidt rundt og forsøger at indgyde mig selv gejsten til lige om lidt at forlade dynens varme og finde arbejdsbordet, hvor der venter en række eksamenstekster, der skal analyseres i bund.

Det hæklede etui, jeg havde på nålen for et stykke tid siden er nu med en venindes hjælp gjort færdigt. Det har fået det fineste grønne foer og en lilla lynlås. Hvis du også bøvlet med lynlås og foer, har Annchen vist en DIY i støbeskeen lige her.

Og nu er jeg ved at løbe tør for overspringshandlinger og må springe til arbejdsbordet....

Knald på farverne

Selvom der har været alt for lidt strikketid og alt for meget køkkentid i den her weekend, er det alligevel blevet til nogle pinde på ponchoen. Der er knald på farverne, det er et sjovt strikketøj, hvor man liiige skal tage en pind mere - og så skal jeg love for at jeg har fået spytsplejset ender og haft uld i mund.

Der er nu slået op til sok 2, så jeg måske, hvis jeg er heldig, kan tage et par pinde, når jeg fylder eftermiddagen op med møder.

Starten på en poncho

En børnefødselsdag er et perfekt tidspunkt for at lave magiske nøgler - eller det blev det ihvertfald - garnet råbte efterhånden så højt efter mig, at det overdøvede alt andet, og jeg bare måtte handle på det - børnefødselsdag eller ej.

Mange af pigerne stoppede helt i det, de ellers havde gang i og snart havde jeg en rand af tøser siddende omkring mig, som interesseret spurgte ind til processen, til strik og til kreative sysler mere generelt. Der er klart basis for at lave en fødselsdagsfest, hvor pigerne skal nørkle - en anden gang og hvis jeg kan få solgt ideen til pigerne.

Jeg er nu så klar til at få ponchoen på pindene - efter generel oprydning, afhentning af de sidste piger, eksamensforberedelse og besøg på dyreskuepladsen.... Godt det kun er... Nå ja.... Søndag :-)

A piece of cake

Huset fyldt med piger. De er spist af, har været på skattejagt og tøser nu rundt og laver tøseting, mens jeg har fundet et roligt hjørne.

Det er som om, der er kommet en vis rutine over det her børnefødselsdag. Der er mindre forberedelse, mindre tankevirksomhed og mere nydelse end de første par gange et sådant arrangement løb af stablen, hvor huset nærmest var i undtagelsestilstand i flere uger før.

En god håndfuld af pigerne bliver til
i morgen, så service-mor tager lige en slapper, inden det igen er 'fodrings-tid' Stritten smiler og hygger sig - og jeg smiler med og hygger mig med, at hun stadig nyder den her form for fest.

Sidste skoledag

Sikke en flok dejlige unge mennesker, jeg har haft under vingerne de sidste par år og nu har givet slip på i sikker forvisning om, at langt de fleste af dem er flyveklar og parat til at gå egne veje ud i livet.

De kvitterede med en god sidste skoledag, hvor jeg udover den fineste vase, de skønneste blomster, god chokolade også fik en lang køretur rundt i byens gader i trækvogn i hippitøj og med en krads makeup. De tabte mig kun en gang:-)

Vi har sagt farvel til hinanden med gode ord og ønsker - det er dage som disse, der gør det hele sliddet værd og giver mig den der gode følelse af at have verdens bedste job.

Lige om lidt

Først skal jeg lige have sendt en flok glade teenagere på læseferie, når de har fejret dagen med et brag af en fest, der indbefatter de sædvanlige karameller og udklædning af en klasselærer....

Jeg skal have ryddet huset og gjort klar til børne-invasion i morgen, hvor Stritten holder fødselsdag med både klassen om dagen og særlige veninder om aftenen og natten.

Jeg skal have læst og analyseret et hav af eksamenstekster, så jeg er klar til at støtte, hjælpe og guide mine elever gennem danskeksamen i næste uge.

Men når jeg liiige har ordnet de par små ting, vil jeg gerne finde roen, slå rumpetten i sædet og give mig i kat med Charlottes Kaaes poncho. Garnet er fundet, opskriften downloadet fra Raverly - og jeg er så klar til at lade pindene knitre - jeg skal bare liiige