tirsdag den 8. oktober 2013

Gyldent efterår

Det er lige til at miste pusten over - alle de farver, som efteråret bombarderer os med. Jeg elsker denne tid, hvor kulden river lige tilpas, og den der kolde friskhed rammer kinderne om morgenen. Jeg elsker farverne - og den sprøde knasen under fødderne, jeg elsker stearinlys og hygge, vind, regn og rusk, når jeg bare kan blive inde.


Og jeg elsker at finde gyldne honning dråber fra en kollegas bistader i mit skab. Pigerne faldt også helt i svime over den ganske særlige smag på en efterårs-lunken bolle. Og lige om lidt og lige om straks banker efterårsferien allerede på - og vi har mere tid til bare at være og til at nyde.

3 kommentarer:

  1. Aaahhh JA - jeg eeeelsker simpelthen også efterår og synes at farverne er helt fantastike i år! :-D

    SvarSlet
  2. Jeg har minsandten haft så travlt, at jeg lige tænkte "hvad for et efterår"? Men nu er skole-hjem-samtaler overstået, og efterårsferien skal godt nok bruges til at arbejde, - men der SKAL være plads til at se, om efteråret er pænt! Jeg må huske at skrive det på listen over gøremål.....

    SvarSlet
  3. Åh ja det er så smukt - selv på en gråvejrs dag ... Og så er det ikke helt tosset med en nybagt bolle med lækker honning
    Ønkser jer en dejlig ferie
    Knus

    SvarSlet