fredag den 14. maj 2010

Konfekt og strik

Vi har haft gæster. Dukkehuset har emmet af liv og glade børnestemmer. Hver eneste kvadratmeter er blevet brugt og udnyttet til det yderste. Det er gæster af den særlige slags, der får en til at smække sig ned og nyde roen og nærværet midt i virvaret. Der får en til at nyde at rumstere i køkkenet, til at udtænke kreative idéer og til at lægge planer for endnu et besøg - snarest og helst allerede i morgen, fordi man ikke har fået nok og gerne vil være mere sammen.

Det er er gæster, som spiser konfekt, strikker og smider sig i sofaen. Det er gæster, der giver god energi og en dejlig varme i hjertet. Det er venner, når de er allerbedst.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar