torsdag den 19. februar 2009

Her regerer jeg

Dagene på skolen er lange. Der er ikke noget, der hedder en blid og langsom start. Det er fra 10 km/t direkte til 100km/t og de mange bolde er allerede i luften efter kun få dage. Heldigvis har jeg gode kollegaer, fantastiske elever og nyder den daglige udfordring med at få enderne til at hænge sammen.

Det eneste, jeg for alvor mangler, er flere timer i døgnet. Min strikkekurv er blevet grumme forsømt. Ikke en eneste pind er det blevet til siden søndag. Huset ligner en slagsmark, og jeg mangler et par timer til lige at få bund i nogle af de bunker, der er skabt siden mandag morgen. I morgen er det igen weekend - mon ikke jeg når det der ?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar