I det små

De knitrer ikke -men er dog gravet frem af kurven. Jeg småstrikker igen. Det er ponchoen, der er på pindene. Første 70 cm er strikket - og planen er at tage de næste her til aften, hvor jeg har lukket arbejdsværelset og sat mig i hjørnet med fjernbetjening og andre vigtige sager indenfor rækkevidde.

Jeg sidder i skæret fra MIN lampe. En lampe, der i mange år stod hos mine bedsteforældre, og som jeg reddede i allersidste øjeblik, da deres hjem skulle tømmes. Ingen andre ville kendes ved rædslen. Mange har i årenes løb forsøgtat fravriste mig lampen og udskifte den med de mere moderne og smarte modeller - Jeg har holdt stand og holder fortsat stand - også selvom skærmene efterhånden er ved at gå til. Jeg holder ved, og jeg elsker min lampe.

Tirsdag aften er min "home-alone" aften - hvor jeg, når først børnene er lagt i seng, regererer enevældigt i huset. Lige så godt som det er at være to til at dele, lige så fantastisk energigivende er det at være sig selv -helt sig selv - bare en gang i mellem.