Kaktus-leg

Hæklenålen er blevet svunget og ud er vokset 2 kaktusser. En stor buttet og en mindre smal sag. Der er blevet grint undervejs - og jeg er noget i tvivl om anvendelsen og har truet flere med at placere dem i deres hjem, på deres kontor m.m. - og der er ingen henrykte aftagere - endnu...

De er spøjse, anderledes, mærkelige og et godt smil værdige.

Slut med striber

De sidste striber er løbet af pindene, monteret og klar til brug. Trøjen er blevet vellykket - og lige i skabet. Den kradser lidt, mener tøsen-min - men hun må holde ud og stå igennem i smarthedens tegn. Det kan hun lige så godt lære først som sidst.

Jeg er grumme tilfreds og synes, trøjen er meget bedre til hende, end den var, da jeg lavede den til mig selv i tidernes morgen. Nu vil jeg slå op til nogle af de trøjer, jeg selv mangler, indtil næste bestilling ruller ind.

Nøj

Altså hvor jeg glæder mig og næsten tæller dage. Om mindre en to uger skal jeg til Fiberfest og på kursus med Charlotte Kae og hendes mønsterstrik. Jeg skal strikke med mange farver, lære at lave magiske nøgler og suge inspiration til mig - og som ekstra bonus og icing on the cake er det sammen med min allerbedste ynglings-veninde i hele verden.

Vi skal råhygge i cafeen, strikke, knævre og nyde at være på græs uden andre forpligtigelser end at hygge os af HT. Forberedelserne er i gang både i hovedet og i kurven. En hel weekend med strik kræver garn og masser af idéer - både til kursus, hvor vi skal medbringe 4-trådet uldgarn og til de lange natter, hvor vi skal sidde i skrædderstilling og strikke, mens ordene myldrer ud af munden. Nøj jeg glæder mig.

Kaktus-strik

Eller måske nærmere kaktus-hækling har stjålet min opmærksomhed her på min luksus-dag.

Tirsdag er tidligt fri, og god tid til at følge impulser, når ikke stakkene er for høje på arbejdsbordet. Der er i dag en enkelt stak, der pirker i den dårlige samvittighed - men jeg har haft held med at ignorere den og istedet brugt tid på det rene ingenting i selskab med hæklenål og grønt garn.

Inspirationen er hentet her og her. Det er tidsfordriv af den gode slags. Fra strikkekurven kalder trøjen på lidt opmærksomhed - det skal den nok få - men først er jeg nok nødt til at give den insisterende stak på arbejdsbordet bare lidt opmærksomhed.

Lige ved og næsten

Sikke en dejlig weekend, der sluttede med forårsfornemmelser, høj sol og havefornemmelser. Vi har ikke udrettet, vi har ikke skullet en masse - men har fundet rum og tid til bare at være og følge impulser og skøre indskud.

Striberne er næsten færdige. Jeg mangler kun den allersidste montering, inden den er klar til brug. Mellemste-tøsen tripper og er klar med flere out-fits, der matcher den perfekt.

Monteringen strandede i går aftes, fordi jeg egentlig bedre kan lide at strikke end at montere. Så trods alverdens gode intentioner, startede jeg en ny trøje op, INDEN den anden var færdig. Det turkise garn har nu ligget flere dage i kurven og kaldt på mig - og i går aftes var det ikke muligt at overdøve dets kalden.

Modellen er Louise Hardens Ranva. Jeg mødte Louise på Fanø Strikkefestival og trak hende i trøjen, fordi den allerede der kaldte på mig - jeg havde så egentlig glemt den lidt, inden jeg på en blogrundtur faldt over hendes side igen. Du kan selv kigge med her - der er flere must-have.

Det er ikke som sådan en webbutik - men en opringning er nok til at opfylde alle drømmene og ønskerne. Der er super betjening og hurtig levering.

Strik og kage

Mellemste-tøsen hepper på mig og insisterer på, at jeg strikker med lynets hastighed og uden pauser. Den stribede trøje skulle jo ligesom være taget i brug i går - og nu er hendes tålmodighed ved at være brugt op.

En vis portion realitetssans besidder hun dog - den søde tøs. Når pindene skal lyne og knitre, må der smørelse til - og hun har slået stort brød op i køkkenet og bager nu på livet løs, og hun "ska' nok rydde op efter sig" - Jeg glæder mig til at smage :-)

Godt brølt

Mennesket er lige så lykkeligt,

som det beslutter sig for at være. (Lincoln)

Den mening vi giver vores oplevelser,

er afgørende for kvaliteten af vores liv.

(Shakespeare)

Regn og rusk

Da jeg halvsent i går kørte hjem fra job, var det med en klar mission og en meget præcis dagsorden - hurtigt mad på bordet og derefter sofa-strik med mulighed for energi-optankning.

Når man bor i et hus fra 1926 er det bare ikke altid, dagsordenen holder. I går satte huset en anden dagsorden, da det regnede ind ved vinduerne i kælderen. Alt skulle tømmes ud, der blev tørret op, kløet i hår, og ekspertise blev tilkaldt.

Der er nu tørt - ikke fordi problemet er løst, men fordi regnen er stoppet. Vi udtænker planer og mulige løsninger - og holder vejret, indtil der kommer et bud på pris. Permanent tørke er vel ikke en mulighed ?

Ny bestilling

Mens den ene trøje er færdig - er en ny bestilling løbet ind fra børnerækkerne. Mellemste ønsker sig brændende en stribet trøje med snydelommer, som jeg lavede til mig selv for et stykke tid siden og endte med at trævle op......

Jeg er nu i gang med striberne igen - og for at være ærlig, så keder jeg mig bravt med 4 pinde hvid og 4 pinde sort og 4 pinde hvis og 4 pinde....... Jeg kæmper med trøjen - men hænger i, fordi jeg ved, at lysene i øjnene, når trøjen er færdig, er kampen værd.

Et stk lilla ananas

Mindste-tøsen smiler bredt, og synes hendes mor er fantastisk. Et stk lilla Ananas trøje er nu helt færdig og taget i brug. Der gøres mange overvejelser over, hvilket tøj der skal på i morgen sammen med den nye trøje.

Selv synes jeg ikke den er blevet helt så fantastisk, som hun synes. Det er en lang cardigan til en kortbenet tøs. Trøjen er dog bedre end de billeder, jeg har fået taget - overbelyste og forkert belyst - men I får lov at kigge med alligevel

Så til hest

Ferien er slut, og hverdagen har ramt mig lige i nakken eller fjæset. Jeg holder af hverdagen med alle dens små og store opgaver - men jeg skal bare lige vænne mig til ikke at have tid til bare at være og bare at være længe.

Bliver altid lidt overvældet over de mange bolde, der skal holdes i luften hver dag både på job og på hjemmefronte - når ferien er slut. Lige om lidt jonglerer jeg ivrig, og når præcis det jeg skal, og det jeg kan. Nu skal jeg bare lige finde det rigtige gear.

Når jeg først lige har fået lavet lidt mad, smurt lidt madpakker, strøget tøj til i morgen, hente et par børn her og der, forberedt morgendagens undervisning..... så skal jeg finde roen og måske hvis jeg er rigtig heldig sofaen med mit strikketøj.

Fest for strikkere

Et hurtig kig i kalenderen viser, at foråret byder på masser af strikke-fester. Først og lige om lidt Fiberfesten i Ry, hvor jeg er meldt til en spændende workshop med Charlotte Kae sammen med en af mine ynglings-strik-sammen-med-veninder. En hel dag i strik-himlen med tid til fordybelse, for garn-gramseri, for ny inspiration og for uafbrudt knæveren mellem to tøser, der aldrig løber tør for samtale-stof eller samtale-emner.

Senere og helt fremme, hvor sommeren banker på, ligger endnu en mulighed for at deltage i strikke-fest i Silkeborg. Jeg venter spændt på, at programmet og diverse workshops offentliggøres - og lur mig om der ikke er en event eller to, man snildt og let kunne have lyst til at deltage i ? De lokker med sjove indslag, som strik i biografen, strik i kanoen og højtlæsnings-strik - dog ikke strik i svømmehallen.

Der er meget at glæde sig til her på en sidste dag i ferien :-)

Farven lilla

Der er gået lilla i min søndag. Lilla blomster i vaserne, lilla kop på bordet og lilla bælte undervejs til den næsten færdige Ananas-trøje. Mindre forhindring er, at barnet ikke er at finde på matriklen - og jeg har så meget brug for at måle hendes mave for at se, hvor langt bæltet skal være.....

Der må andet strik på pindene hurtigst muligt - for at holde den dobbelte-søndags-depression fra livet. Ikke nok med at det er søndag - det er også sidste dag i ferien - her hjælper kun strik - og lilla strik :-)

Smug-strik

Ferien sidste par dage har budt på en del timer ved arbejdsbordet. En af frynsegoderne ved at være degn er, at der også som regel er en god portion arbejde til ferien. I denne ferie har jeg gemt det til sidste del af ferien - og nu skrives der elevplaner og laves materiale til, når vi mandag tager fat igen.

Jeg snyder mig dog til et par pinde på strikketøjet her og der - fordi jeg kan, og fordi det trods alt stadig er ferie. Mindste-tøsen har bestilt en lilla ananas-trøje fra Anette Danielsens snart legendariske bog Hønsefødder og gulerødder. Jeg strikker på livet løs og håber at være langt med den, når hun i morgen vender næsen hjem.

Garnet er fra Garnudsalg - og farven er helt fantastisk - den smukkeste lavedel-lilla - og jeg sparer på garnet og krydser fingre for at der er rest nok tilbage til et smukt tørklæde eller sjal til mig selv. Lur mig om der ellers ikke er mere garn at hente, hvor det kommer fra :-)

Hep mutter

Mens de små poder har ryddet op og ryddet ud på værelserne , er jeg blevet plantet ved spisebordet med strenge ordrer om at hækle. Der blev tegnet mønster og udtænkt farvevalg og design, inden mellemste-tøsen forsvandt.

Inspirationen var pingvinen fra den anden dag, som var tiltænkt postkassenøglen, men som endte som cykelnøgle-holder for mindste-tøsen, hvilket jo var SNYYYD - og jeg måtte kompensere for den umiddelbare forskelsbehandling.

Nu er smilene brede - ihvertefald indtil storetøsen vender hjem, og jeg vil se om, jeg ikke kan snyyyde mig til et par pinde på mit eget strikketøj. Det trænger til at blive motioneret - bare en smule......

Strik på stribe

Vinterferie når det er allerbedst. Alle mine bedste piger i hele verden samlet omkring mig. Der var trængsel i sofaen, og pindene knitrer. Både Tante H's veste, kusinens tørklæde og mine egne pigers halstørklæder. Fjernsynet kørte men det var ikke så vigtigt, hvad de viste - det vigtige varde småsnakke, der opstod omkring strikken og den varme, der bredte sig til hjerte og sjæl, når jeg kiggede mig omkring.

Mit eget strikketøj har været en anelse forsømt - tilgengæld har mange andre fået noget på pindene, som de brænder for og som får dem til at smile og arbejde sig frem maske for maske. Mit skal jeg nok komme efter, skal jeg.

Nogle af de kære har nu forladt vores matrikelnummer - og vi savner dem grueligt og glæder os til at ses igen - gerne lige om straks.