søndag den 21. juli 2013

Kratterier

Måtte med hård mine ignorere både symaskine og strikkekurv for at styre direkte ud i haven. Det er et stort vildnis. Ukrudtet spreder sig med lynets hast, skvalderkålen vælter ud over alt, og illusionen om en bare nogenlunde-plejet have kan ikke mere skabes med plæneklipperen alene.


Bevæbnet med saks, rive og havehandsker gik jeg løs på første bed i dag, kørte med trillebør, ordnede og regerede.Jeg opdagede planter og blomster, jeg ikke havde set komme frem - nogle var velkommen - andre mindre velkomne og fik en tur med saksen og riven.

Måske fordi jeg have sovet meget lidt de sidste par dage - måske fordi havearbejde ikke sådan rigtig bider på mig - måske fordi det i min verden egentlig er en mande-ting - blev jeg efterfølgende overvældet af en overvældende træthed og måtte simpelthen have en morfar på sofaen. Jeg er nu oppe igen - men lidt tummelums af sådan noget midt-dags-soveri.

2 kommentarer:

  1. Det er da en stor, flot have du har, så jeg kan godt forstå, sofaen kaldte til en morfar

    SvarSlet
  2. Billederne viser en flot og velplejet park. Det kan da nok fortjene en morfar i sommervarmen :)

    SvarSlet