torsdag den 4. juli 2013

Elendig amatør

Jeg har vovet pelsen - og kastet mig ud i noget symaskineri i dag UDEN støttepædagog. Der er mange bumb undervejs - mange af de her "hva'dælan gør jeg nu" - oplevelser - og mange steder, hvor jeg bare prøver mig frem - laver og laver om.



Det bliver vind og skæv - og jeg er træt af det, jeg får fremstillet allerede inden det er færdig. Tålmodigheden er ikke stor nok - jeg er ikke sirlig nok til at få klippet helt lige - og så syr min maskine altså også af pommern til. Det kan godt være det er en fejl 40 - men jeg forstår ikke maskinen - og ved ikke hvad der går galt eller hvad jeg skal gøre ved det. Engang imellem er det som om den bare laver en snor med løkker omkring på bagsiden - og det hverken holder eller ser kønt ud. Den springer over-tråden for et godt ord og mere eller mindre konstant - og jeg trækker vejret dybt.....

Men nu er min makeup kommet i en make-up-pung af egen produktion. Vind og skæv og med en million-milliard fejl og mangler. Men jeg turde - og jeg skal nok få taget på den maskine - og hvis ikke - ryger den gennem vinduet og jeg ønsker mig en ny. Jeg vil, vil, vil lære at sy.......

10 kommentarer:

  1. Hej søde
    Vender undertråden korrekt? Kan du måske løsne spændingen på overtråden? Dette forudsætter at der er en knap til det. Jeg er sikker på, at du er godt på vej.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej søde du - du taler russisk eller symaskinisk - jeg forstår overhovedet ikke et ord :-) Knus og tanker til dig

      Slet
  2. Ha, ha Mie, du er sjov :-) Fedt at du viser det frem :-)
    Det er akkurat sådan, jeg har det med at strikke - jeg VIL, men der er et stykke vej før, jeg er i mål. Af en eller anden mærkelig årsag (som i hvert fald ikke har noget med mig at gøre) bliver ret lidt for stramt og vrang bliver alt for løst..... ???
    Rigtig god aften :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg viser også gerne det skæve frem - fejltagelserne og det mindre heldige - har før oplevet at få et hav af gode råd, som gjorde det skæve helt rigtigt i næste omgang. Det med at strikke handler helt sikkert om øvelse - der kommer den rigtige "spænding" ved at blive ved - er bare ikke helt sikker på at det er tilfældet med syningen :-) Også god aften til dig kære Mette :-)

      Slet
  3. Søde Mie - du gjorde det ... Sejt :) ...
    Det er fa... ikke nemt når maskinen driller :( ...
    Som fru Skov skriver ,tror jeg også det er noget med spændingen og trykket og måske en ny nål...
    Hvis du ikke helt har tabt gejsten kan jeg anbefale dig at lave et stykke ( til boxen ) der er for stort og så klippe det til når det er quiltet ...
    Hvis du ikke allerede har set Maria's tutorial synes jeg du skal lure lidt på den ....

    http://allmomasquilt.blogspot.dk/2010/07/sy-en-boks.html

    Knus og pøjpøj med den næste

    SvarSlet
  4. Kære Marianne - jeg giver maskinen en stor del af skylden :-) men ved også godt at egne evner er begrænsede. Jeg må have en maskin-kyndig, der taler sproget til at kigge på skidtet - for det der spænding og tryk er altså volapyk for mig.... Jeg kan dreje på knapperne - men ved ikke hvad der sker, når jeg gør det :-) Jeg tjekker fluks den der tutorial ud :-) Dejligt du hepper - det giver mig lyst til mere :-)kh

    SvarSlet
  5. Næste gang vi ses, tager du den der maskine med;) Kan ikke love jeg ved, hvad der skal gøres, men jeg kan forsøge..;)
    Men fedt du fik brugt skabelonen og fik motioneret maskinen...
    Kram

    SvarSlet
    Svar
    1. Det blev lidt noget juks - men jeg forsøgte - maskinen skal dog nok have et eftersyn af en eller anden slags - eller et hårdt slag med en hammer :-)

      Slet
  6. Smukke stoffer - her er også nogle gode DIY'er KH Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anette - du glemte lige at skrive, hvor de gode DIY'er er :-)

      Slet