Vi har igen besøgt et af Jyllands skønneste steder. Weekenden er tilbragt med gode venner i deres sommerhus lige ned til en af Silkeborg søerne. Der er stille - helt stille - også selvom der er 7 børn, der huserer. Øjet hviler og omgivelserne tager pusten fra en. Hvis jeg nogensinde får brug for ro i sind og sjæl - må det være stedet at finde det.Formålet med denne tur var dog ikke at få ro i sind og sjæl - men at deltage i årets Regatta. Turen gik til Silkeborg, hvor havnen var pyntet til fest med musik, lys, boder og et hav af mennesker. Egentlig er det nok ikke "my kind of thing" men i godt selskab bærer man over med de alt alt for mange mennesker og de alt for mange tombolaer og kaninører med lys i, som børnene er klar til at give deres højre arm for at eje.
Ældste-pigen har fået svunget pindene flittigt og er ved at være en habil strikker. Halstørklædet er nu klar til at blive svunget om halsen og et nyt projekt i fleece-kugler er startet op. Hun har tungen lige munden - og skal ind i mellem have lidt hjælp - men hun er tæt på at være selvkørende og har allerede flere projekter på tegnebordet. Mon det er det, man kalder arveligt belastet ?
Mon vi gik forbi hinanden i menneskemylderet i aftes?!
SvarSletJeg bryder mig overhovedet ikke om Regatta, jeg klarer ikke alt det tivoli-bralder og de mange alt for fulde folk, men fyrværkeriet i aftes, det var sgi da imponerende flot!