mandag den 14. juli 2008

Tour Montering

Eftermiddagen er blevet brugt på at følge lidt med i Tour de France samtidig med, jeg har kæmpet mig gennem de mange mange lapper, jeg har fået hæklet under de lange køreture i det franske.

Tour de France er balsam for sjælen. Det er smukke landskaber, gode historie fra mit ynglingsland blandet med gode ben og spændende ræs på bjerge. Derudover er det verdens bedste strikketv - og nu også monterings-tv.

Nu ligger de færdig monterede tørklæder foran mig - klar til de lange og mange omgange fastmasker, der skal om dem. Jeg har fundet resterne frem og lægger nu op i farver og overvejer præcis hvilke farver, der skal om, hvilke tørklæder.

Heldigvis er dagen stadig ung. Det er ferie - og det betyder, at jeg har vendt lidt rundt på døgnet. Der snues det meste af formiddagen -tilgengæld nyder jeg roen i nattetimerne - Jeg er udpræget B-mennesket og nyder ikke at skulle gøre vold på mit indre ur - men have friheden til selv at bestemme over nat og dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar