De gode gamle dage

Lørdagen blev brugt på en dejlig udflugt til Hjerl Hede, hvor vi holdt vejret og krydsede fingrene for at det holdt tørt. Interessen var det ikke så svært at holde. Vi fik en fin rundvisning af en god fortæller - og snusede selv lidt rundt i de gamle bygninger. Jeg bliver igen igen fascineret af mine børns begejstring for Hjerl Hede, og den historie der fortælles der. Da de var mindre kunne en tur på Heden slå en tur i Legoland - og størstetøsen drømte om at deltage i levendegørelsen om sommeren. 

Hjerl Hede er klart et besøg værd - for både historieinteresserede og for børnefamilier. Der er masser af mulighed for at suge historien til sig - men også mange rekreative områder, hvor børnene kan prøve at cykle på væltepeter, spille gamle spil eller komme på skolebænken, som i de gode gamle dage. Det er suverænt bedst at besøge i perioden med levendegørelse. Anbefalingen er hermed videregivet :-)

Kagebord

Vi har været på wellness ophold hos Tante H og Onkel P med super forplejning, kagebord, sofatid og snak til langt over midnat. Vi er blevet vartet op og er droslet så langt ned, at vi næsten er gået i stå. Dejligt dejligt og god energi lige ind på kontoen for både børn og voksne.

Vi er nu landet tilbage i egen andedam og er klar til at tage imod weekendens gæster. Så må vi se om, vi kan mønstre et serviceniveau, der bare når Tante H til sokkeholderne. Jeg tvivler......

Østkyst-råhygge

Efter en uge, der selvom den har været kort, har trukket hårde veksler på energi og tålmodighed, føles der sim ren luksus at plante sig i en god blød sofa på Østkysten med udsigten til et par gode dage med hygge af høj karat, fænomenal forplejning og lange nætter til at motionere de forsømte strikkepinde.

Mit feriestrik er en Vidgis fra Filcolana med pink på kanten. De skrider næsten planmæssigt frem - dog satte trætheden en naturlig kæp i hjulet for en helnats-strikke-seance - men i morgen vågner jeg (ikke for tidligt) med ny og frisk energi og så skal den få en ordentlig omgang, skal den...

God miniferie til dig derude:-)

Kom sol, kom sommer, kom energi

Det her heldagsregn flere dage i streg, det her gråt i gråt uden skyggen af blåt og det frysen om tæerne er ved at tage pippet fra mig.

Jeg mærker det om morgenen, hvor min søvn er dyb, og jeg kun nødigt vækkes og skal hentes fra en helt anden og meget fjern verden. Jeg mærker det om aftenen, hvor jeg hænger i bremsen og glipper med øjnene langt før dagens opgaver er løst.

Jeg vil gerne bede om lidt sol, varme, terrassetid og den gode energi, der følger med.

Opskrift-bank

Filcolana alias Silkeborg Uldspinderi har et hav af opskrifter. Der er mange fine ting imellem til både små og store, og alligevel mister jeg lidt pusten over den måde, de har valgt at præsentere deres side på, hvor man skal klikke sig ind for at se billeder og navigerer rundt bare ved hjælp af navne. Jeg glemmer navnet på den fede trøje, jeg har set og skal nærmest hele raden igennem for at finde den igen.

Midt i mellem alle mine eksamensopgivelser, pensumlister og andet forefaldent arbejde er jeg nu gået strikkekold. Der er masser af projekter i kurven - men mest de der småprojekter, som ikke for alvor trækker og giver det nødvendige pusterum. Filcolana har fået endnu en chance, og jeg har støvet ikke mindre end  3 projekter op - skrevet navnene ned - så jeg kan finde dem igen og er nu gået i tænkeboks mht hvilket projekt, der skal følge mig i de snart kærkomne fridage.....Jeg må vist runde garnpusheren i dag :-)

Zip it

Etuier til opbevaring må der til - og mange - rigtig mange af dem. Da jeg aldrig rigtig er blevet gode venner med min symaskine, og vi egentlig helst går langt uden om hinanden, har jeg kastet mig over hæklenålen og en gang bomuldsgarn.

Den første clutch røg af nålen allerede i torsdags - men så gik der ambitioner om foer og lynlås. Jeg besluttede mig for at slutte våbenhvile med symaskinen.....

Våbenhvilen holdt ikke længe, og vi ligger nu i åben krig igen. Den hæklede clutch er dumpet hos en veninde med en bøn om hjælp - og også hjælp til selvhjælp så jeg selv kan en anden gang. Jeg må altså få lært det med den symaskine.... Engang når den ikke er så dum...

Rent bord

Det her hæften ender har taget om sig. Alle kurvene har nu fået sig en tur, og jeg har tilbageerobret de mange skåle, der efterhånden var inddraget til garn og diverse strikprojekter.

Jeg har et hav af kurve på alle etager og i mere eller mindre samtlige af husets rum. Mine projekter har det med at sprede sig, og jeg forsøger at bevare bare en smule overblik ved at holde dem samlet i en kurv, et fad eller en skål. Bare en gang i mellem gør det godt at få det samlet sammen, få styr på pinde, hæklenåle, garnbeholdning og i gangværende projekter.

Sådan et overblik har jeg lige nu - ihvertfald over den del af mit liv, der handler om strik - og natten er stadig ung og jeg er klar til at producere:-)

Effektive Åse

Helt alene hjemme, og jeg har fundet et supergodt hjørne med alverdens nødvendigheder omkring mig.

Der er masser af ting, jeg kunne, skulle og burde... Men istedet har jeg samlet alle mine kreative sager omkring og sidder og nørkler.

Jeg synes faktisk, det er ok at forsømme stakkene af vasketøj, når jeg nu tilgengæld har hæftet alle enderne på Rasmilla sjalet og strikket et par kedelige håndledsvarmeree , der skal med til workshop og broderes på i Silkeborg, når Grib garnet skydes i gang.

Krea-tøser

Lige om lidt spænder jeg trolley efter det sorte lyn og vender snuden mod storbyen, hvor en af mine ynglingskollegaer indbyder til krea-aften og hvor jeg skal sysle og nørkle med dejlige piger. En skal have startet en hæklet cardigan op, jeg har opskrifter med til en storfamilies garderobe, og jeg krydser selv fingre for hjælp til foer til den fineste lille pung, jeg har kastet mig ud i at hækle. 

Mit projekt med hæklede punge krævede, at jeg gik på jagt efter lynlåse og foer og andre finurligheder i en endnu uudforsket butik, der bød på noget af det sygrej, jeg ellers ikke har vidst, hvor jeg skulle finde. Et par nøgler bomuldsgarn røg ligeledes ned i kurven hos Søstrene. Man må jo proviantere til en sådan aften.

Jomfruelig

Der er noget magisk og næsten helligt over at sidde med en hel ny og frisk kalender. Jeg elsker de blanke sider og at skrive de første ting ind i det ellers helt nye ogr blanke år. Jeg nyder at sætte de nye streger, der tegner det nye år. For mange andre starter et nyt år i januar. For mig ligger årskiftet efter sommerferien. Det er her, der tages hul på noget nyt. Her tavlen gøres rent, og her alle får mulighed og chance for at gøre tingene om og gøre dem bedre. Og der er nu kun sølle 34 arbejdsdagw til dette år slutter....

Selvforskyldt

Det er i den grad min egen skyld - jeg var advaret, og det stod klart og tydeligt i opskriften - HUSK at hæfte ender undervejs. Et Rasmilla sjal er løbet af pindene - og istedet for at hæfte undervejs, var det så meget sjovere bare at hækle løs og få lavet alle dimsedutterne.

Nu sidder jeg så overfor en næsten uoverskuelig opgave med at hæfte en million-milliard ender. Der er kun et at gøre. Tråde nålen og så tage dem fra en ende af - men nu først lidt arbejde ude i den virkelige verden - og lur mig om jeg så ikke finder et oversprings-strikketøj eller to, som jeg kan simultan-strikke, mens jeg strikker :-)

Giro halløj

Lidt Giro-festivitas ramte os alligevel i går, da feltet på det nærmeste passerede gennem baghaven. Byen var klædt i lyserøde, og det var umuligt at komme hverken til eller fra. Mellemste-tøsen ville gerne lege med en veninde i den anden ende af byen.

Det var ikke muligt at komme frem med bil - og hun var noget frustreret over ikke bare at kunne cykle derover sammen med alle de andre, der cyklede den vej alligevel. Smiler lidt ved tanken om hende liggende bagerst i feltet sammen med alle cykelrytterne. Hun måtte tage til tak med en eftermiddag sammen med os andre, hvor hun så tilgengæld bagte Giro-kage:-)

Tju hej

Sådan kan en masse dage lige pludselig været gået, fyldte af gode mennesker og livtag med livet i al almindelighed.

En pludselig indskydelse og en kærkommen invasion fra Øst gjorde sit indtog. Gode snakke, grin og dejlige mennesker at dele tanker og liv med. Det blev til lidt krea-sysler, men mest til bare snak og hygge af den gode og energigivende slags.

Den hæklede regnbue var knap af hæklenålen før den blev erobret og aftaget af ældstetøsen, som bestemt mente, at den var lavet lige præcis til hende og passede perfekt. En låne-dele-ordning blev aftalt, og den har hængt om halsen på hende siden.

I dag er Giro'en i Lemvig. Byen genlyder af højtaler speak og alt, og jeg mener virkelig alt, er lyserødt. Vi følger sådan lidt sporadisk med i det - og tripper op til vejen for at se karavane og cykelrytter, uden at det på nogen måde er fanatisk.....

Solskins hæklerier

Endnu en ægte sommerdag med sol lige i skærmen på terrassen og en god lang lang eftermiddag på terrassen med masser af kold cola, et blad og et lækkert nyt hækletøj, der skal blive til en lang hals-tingest. Det er perfekt solskins-håndarbejde, der ikke varmer unødigt, hvor der ikke skal følges med i en opskrift, og hvor mange stop og afbrydelser ikke betyder en pind :-)

Det er lige ud af landevejen og de mange farveskift gør, at kedsomheden ikke er overvældende - ihvertefald ikke endnu. Idéen og inspirationen er fundet og tyvstjålet lige her. Lækker blog med mange gode idéer og sjove indfald.

Godt kørende

Største-tøsen har valgt en ny cykel, der er pragende, sej og lækker-rød. Den "sparker rumpet", synes jeg, er anderledes på den fede måde - og hun er så tilfreds med jernhesten.

Det er sommer, når ungerne kaster sig på cyklerne og lader sig transportere både her og der. Når der spilles rundbold efter aftensmaden, og når man næsten ikke kan tage sig sammen til at lave mad og spise på den tidlige side af kl. 20. Vi nyder sommeren alt, hvad vi overhovedet kan og forsøger at trække al energien ud af den - også bare i tilfælde af, at vejrfolkene har ret i, at weekenden byder på vintervejr......

Hønsestrik og sømands-bobler

Midt blandt alle de smarte og nye krea-bøger på biblioteket stod der en gammel svend af den sjove slags. En gang hønsestrik fra 70'erne med et hav af diagrammer og forslag til ankellange kjoler, for datiden smarte veste og andre rædsler, der alligevel fik et smil frem på læben. Bogen røg fluks i kurven, og jeg tænker nu, at det må være tid til at mine tøser får en trøje, et halstørklæde el. lign med et rigtig kvinde-statement på.

De er ikke præsenteret for idéen endnu - men mon ikke de bider på? Ellers må jeg jo lave en rigtig pædagog-sag til mig selv:-)

Vesten til fætter er færdig - og vi er nu klar til en ny kusines ankomst - i god tid for det er først til september. Godt at være på forkant på bare nogle fronter.