mandag den 21. maj 2012

De gode gamle dage

Lørdagen blev brugt på en dejlig udflugt til Hjerl Hede, hvor vi holdt vejret og krydsede fingrene for at det holdt tørt. Interessen var det ikke så svært at holde. Vi fik en fin rundvisning af en god fortæller - og snusede selv lidt rundt i de gamle bygninger. Jeg bliver igen igen fascineret af mine børns begejstring for Hjerl Hede, og den historie der fortælles der. Da de var mindre kunne en tur på Heden slå en tur i Legoland - og størstetøsen drømte om at deltage i levendegørelsen om sommeren. 



Hjerl Hede er klart et besøg værd - for både historieinteresserede og for børnefamilier. Der er masser af mulighed for at suge historien til sig - men også mange rekreative områder, hvor børnene kan prøve at cykle på væltepeter, spille gamle spil eller komme på skolebænken, som i de gode gamle dage. Det er suverænt bedst at besøge i perioden med levendegørelse. Anbefalingen er hermed videregivet :-)

1 kommentar:

  1. Hjerl hede er et spændende sted.
    Jeg husker jeg var vild med at komme der som barn ..
    Hilsen Mona

    SvarSlet