torsdag den 23. juli 2015

Overlevelse og invasion

Sidste uge bød på den skønneste skønneste invasion af Øst. En dejlig familie med 4 raske og rørige børn og en 5. på vej, indtog haven med deres tipi-telt, masser af påfund, energi og nærvær til en gang overlevelsestur i havens vilde natur.

Der blev bagt skumfiduser, fortalt masser af røverhistorier, klatret i træer, fanget haletudser i havedammen, fisket i havet tidligt tidligt om morgenen, besøgt naturvejleder i skoven, spillet spil, snakket, pjattet og grinet - alle børn gik i spænd og hyggede sig sammen til trods for et alderspænd på 15 år.



Når der faldt ro på til natten, og teltet var fyldt af glade trætte unger, blev der strikket, udvekslet ideer og startet nye projekter op. Hele 4 nye projekter i kurven havde "big-mama" med i kurven, da de drog østover igen. Ferie, når ferie er allerbedst.

2 kommentarer: