tirsdag den 21. januar 2014

Strikkekurvs-udsigt

Min strikkekurv bugner af skønne farver - og jeg bliver glad i låget og små-høj af at kigge ned på sagerne. Jeg aer en del, lægger dem op i forlængelse af hinanden og i forskellige kombinationer OG jeg strikker på livet løs med de skønne sager.

Isagers Kashmir tager form - og et par gode håndboldkampe gør noget ved længden på trøjen. Det er god strikketid uden afbrydelser - jeg hepper på drengene, så jeg får mulighed for at strikke både onsdag, fredag og søndag :-)



I dag har jeg bøvlet med opskriften - den der skråning til skuldrene på forstykkerne kunne jeg bare slet ikke og så overhovedet ikke greje. Uanset hvordan jeg vendte og drejede det, passede det ingen steder - og jeg måtte ty til hjælp og havde strikkeassistance. Det hjalp gevaldigt at have en kyndig stemme i telefonen, faktisk så meget så da jeg læste opskriften op for hende, fik jeg den der "aha....nu forstår jeg det"

En spændende oplevelse på egen krop, som er nær forbundet med det jeg laver i det daglige - hvor mine elever ofte også kan en masse, når jeg står ved siden af og lytter med til deres erkendelseserobringer. I dag fik jeg erobret forståelse af Helga Isagers strikkeformuleringer.

3 kommentarer:

  1. Uuuuh det tegner godt :) ...
    mange a' mine masker kom også til i de indledende kampe :)
    glæder mig til at se din version :)
    knus

    SvarSlet
  2. Uh jeg glæder mig også til at få den færdig - til at vise den frem og til at varme mig i den :-)

    SvarSlet
  3. Jeg kan slet ikke greje hvordan jeg skal lave skuldrene.
    Har læst og prøvet. Og prøvet og læst.
    Hele aftenen er jeg trævlet op og startet forfra.
    Kan du forklare lidt nærmere hvad du har gjort?

    SvarSlet