torsdag den 9. juni 2011

Blomster-flor

To dage med unge mennesker, der er trådt ud over scenekanten og blæst igennem med alt hvad de har, har efterladt mig glad, tilfreds og træt træt..... Jeg kan ikke rigtig slippe arbejdet og komme igang med at slappe af - ved at når jeg slipper gashåndtaget, går jeg ikke bare i tomgang - jeg går i stå. Spændt på om jeg kan startes op igen.

En runde i haven var balsam for en træt sjæl. Der er blomster i alle hjørner og kanter - et væld af dem og mange af dem blandt absolut ynglings-sorterne. Det er fantastisk at opleve det første forår i en ny have med så mange skjulte skatte, som kommer op af jorden.

Nu vil jeg gribe til en omgang aftensmad til hobenaf unger på matriklen og så forhåbentligt snart havne i sofaen - og tage et par pinde. I går endte jeg også der - men fik ikke strikket, fordi jeg kollapsede totalt og knap havde energi til at forlade den for at finde sengen.

Minder mig selv om dagligt at det er DERFOR at skolelærere har så lang en sommerferie. Ingen grund til ynk - belønningen er lige om hjørnet :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar