søndag den 16. december 2012

Glas-mageri

Søndag eftermiddag blev brugt i stille kreativ fordybelse sammen med mine 3 tøser ved et langbord i Bøvlingbjerg. Vi besøgte Gammelgård Glas, som åbnede dørene med diverse workshops her i weekenden. I går var det smykker og figurer - og i dag var det sandblæsning af glas, hvor alle mine piger med hver deres færdigheder og evner kunne være med.

De fik lavede hver deres fine ting - små glas, skåle, olielamper og fyrfadsstager. Det var frihåndstegning, og der var tid og ro til at finpudse og gøre tingene ordentligt. Der var tid og overskud til at selv den mindste fik lov til at sandblæse sine ting og fik en forklaring eller to med på vejen.


Stedet kan klart anbefales både vidt og bredt. For både børn og voksne. Der er udfordringer for både nybegyndere og mere garvede glas-kunstnere - smittende kreativ hjerterum, der giver mod og lyst til mere. Jeg kommer helt sikkert igen - måske allerede snart - men uden tvivl til sommer, hvor de kører med fuld workshop-plan de fleste af ugens dage.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar