Jeg elsker den tid, vi går i møde og er midt i - elsker foråret og længes efter de lange dage, efter sol, lyset og varmen - efter at sidde på terrassen og efter at knopperne på træer og buske springer ud. Alligevel chokker min krop totalt over det her sommertid. Jeg bliver snot-rundforvirret. Her til morgen var jeg bare udmattet træt og halvt bevidstløs, senere har jeg slet ikke kunnet følge med, fordi lyset slet ikke var til at gå i gang med aftensmad, til at læse lektier.
Pigerne tilpasser sig lynhurtigt og fræser stadig rundt i have og på trampolinen. Hylene kommer først, når jeg inden længe begynder at snakke om sengetid - mens solen stadig er på himlen.
Inden ugen er omme har jeg fået stillet det indre ur - og synes, at den time, jeg har foræret til intetheden, er godt givet ud - Lige nu mangler jeg min time.....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar