onsdag den 16. marts 2011

Forårs bud

Solen lokker mig ud i haven. Haven der så længe har været dækket af et tykt lag hvid sne - og som nu hvor sneen definitivt er forsvundet for denne vinter (knock on wood) er efterladt i en sørgelig forfatning. Der skal gøres klar til foråret og det kommer vist til at koste et par vabler at rive blade sammen, ordne bede og rette kanter af.

Haven blev først overtaget i efteråret, da den stod i fuldt flor og var helt vidunderlig. Nu venter jeg spændt på forår-for-alvor, som gerne skulle skabe et overblik over hvad der er i haven. Allerede nu pibler det frem med forårs-bebudere og der er vintergækker til mange mange gækkebreve.

Jeg er mere have-nyder end decideret have-menneske.... men det må jeg vist se at få lavet om på - fornemmer jeg.

1 kommentar:

  1. Ihh hvor bliver det spændende at se hvad der dukker op af spændende ting og sager. Et nyt hus og have er altid en udfordring men også lidt morsomt hvad der viser sig igennem året , så du må nok på med havehandskerne.

    SvarSlet