onsdag den 23. juli 2014

Snorlige rækker

Sirlige Åse har taget hul på oprydning i kælderen. En større projekt, der kan skræmme selv den sejeste væk - men som samtidig byder på mere kølige temperaturer end den bragende hede udenfor.
Der er nu omrokeret, smidt ud, putter i kasser, og orden er mere fremherskende end det totale kaos, der herskede før.

Det smitter det her rydden-op, og pigerne er gået i gang på deres værelser også. Det har dog en lidt uheldig bivirkning i forhold til mit eget projekt. De rydder op og rydder ud - og da så godt som intet må smides ud, ender det hos mig i kælderen - og jeg må så finde plads. Hvordan er det lige man gemmer i omegnen af 3 sække plysdyr?

Jeg er bedre til at rydde op end at holde orden. Jeg ville ønske det var omvendt - og hver gang jeg har taget en omgang, lover jeg mig selv, at nu vil jeg holde fast i det - og alligevel kender jeg mig selv godt nok til at vide - at snart og om et øjeblik sniger kaos sig ind på mine enemærker igen.

4 kommentarer:

  1. Tænk, sådan har jeg det også, jeg elsker orden, kan nærmest godt lide at rydde op, men er elendig til at holde det ryddeligt. Men ih, hvor er det en god fornemmelse at komme ned i en sirlig kælder.
    Jeg venter nu til på lørdag med kælder-oprydning, - solen lokker.

    Har I ikke et lokalt loppemarked, hvor pigerne kan få en stand og sælge nogen af plysdyrene?

    SvarSlet
  2. Jeg kender det kun alt for godt ;-)

    SvarSlet
  3. Uh det lyder velkendt. Jeg tog også lige hele kælderen i går. Dejligt svalende arbejde. Det var så meningen overetagen skulle tages i dag, men det var for varmt, så det endte i strik.

    SvarSlet
  4. Mie det ser godt ud - var det ikke.hos dig jeg lærte bogen"Sæt dit rod på plads" at kende KH Anette

    SvarSlet