Sikke en dejlig dag i går - hvor en af ynlingsnevøerne var midtpunkt, uden at blive midtpunkt på den der "jeg er teenager og det her er dødpinligt" måde. Han var tilpas der blandt familie og venner og havde et stort smil smurt ud i ansigtet hele dagen. Særlig stort blev det, da et bæst af en computer blev afsløret efter kirkegangen. Et kort øjeblik var vi flere der frygtede ikke at se ham mere den dag.
Madlavningen klappede, tidsplanen og to-do listerne fungerede helt efter hensigten - og jeg har nu fundet metoden til at beregne, hvor meget mad der skal laves til fest. Jeg skal bare tage det, jeg tror, der bliver spist og dividere med to. Derefter handler det om at have en god portion is i maven - og ikke blive panisk over at det ser ud af lidt.
Vejret var fænomenalt og tæerne blev luftet i høje sandaler. I dag er vi godt brugte og er trillet hjem til eget matrikelnummer. Vi forsøger lige nu at finde kræfterne til at få startet en ny uge allerede i morgen. Lige nu trænger vi mest af alt til weekend.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar