tirsdag den 17. marts 2009

Overspringshandlinger

Listen over To do er ondt som et langt år. Alligevel er det som om, jeg ikke rigtig kan få taget hul på den. Jeg flyder lidt rundt og får ikke rigtig udrettet noget. Efter en kort dag på skolen skinnede
solen så meget, at arbejdsværelset mange kroge med sol trak hårdt i mig. Jeg fik taget livet af den sidste kardinal og reddet Peterskirken i "Engle og dæmoner" og nuppede en hurtig lille morfar.


Det nye kamera er ankommet. Det skulle undersøges, lades op og brugsanvisningen kaldte også på mig. Det var der jeg for alvor blev klar over, at jeg er i gang med overspringshandlinger for ikke tage hul på To do'erne, for normalt går jeg i en stor bue uden om brugsanvisninger og forventer, at andre forklarer mig, hvordan jeg skal gribe det an eller jeg improviserer og finder først langt langt senere de smarte detaljer.

Endelig hæftede jeg lidt ender på min vest. Den vilde jagt på knapperne til den har været sat ind og er blevet opgivet. Jeg købte knapper, da jeg købte garnet - men de er forsvundet fra jordens overflade.


Nu er der snart ingen vej udenom - Jeg rejser mig og går igang - lige om lidt, tror jeg nok.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar