Foråret trænger sig så småt ind i det lille hjem. Vi mærker det om morgenen, hvor det nu er lyst, når vi tager afsted - også de dage, hvor vi skal tidligt afsted. Overalt lokker forårsbebudere, som lyser op i karme og på borde. Det giver fornyet energi og snart begynder jorden udenfor at lokke - men først vil jeg se om, jeg ikke skal have givet huset en ordentlig omgang forårsrengøring.
En ordentlig buket forårsblomster er også afleveret hos vores egen personlige "Skatte-dame", som igen i år har sørget for, at vi havde penge tilgode hos skattevæsenet. Det er jo strengt taget penge, der har manglet i det daglige budget og alligevel føles det hvert år som en gave. Vi smiler stort og bredt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar