Lige om straks og i næste uge drager jeg sammen med konfirmanden ud på hendes konfirmationsrejse. Vi skal til London i 4 hele og forhåbentlig lange dage - og vi glæder glæder glæder os.
Vi glæder os til en masse god shoppetid, til at besøge Harry Potters verden, at besøge Liberty på Carnaby Street, til Oxford Street, Camden Market, til at være i storbyen og indsnuse al dens gode energi. Detaljerne er ikke helt på plads endnu men det kommer de lige om lidt og hen af vejen.
Mest af alt glæder jeg mig til at have mit mellemste-barn helt for mig selv og helt på hendes præmisser i hele fire dage. Det bliver så helt igennem fantastisk og vidunderligt.