Hverdags-ramt

Det er lidt som om jeg bliver overhalet indenom af hverdagen. Jeg holder af hverdagen og er landet på en rigtig god pind, der giver masser af indsigt, udsyn, adrenalin, fordybelse og hurtige beslutninger i rette og passende doser. Men også en pind, der har en tendens til at fylde godt både i arbejdstiden og i fritiden - og det har kostet på tiden til både de kreative sysler, den almindelige hushold og i det hele tiden nærværende tid herhjemme.

 

 

Jeg arbejder fortsat på at få doserne til at passe, at få det hele til at gå op i en højere enhed, så der bliver plads til hele livet med alle dets facetter. Det skal nok lykkes - og selvom jeg ikke får nørklet så meget lige nu - samler jeg ind til projekter, der efterhånden står i kø for at blive levet ud. Og lige om snart er det ferie med tid til langsomhed og fordybelse i strik, symaskine, kagebageri og fødderne på bordet. Jeg glæder mig og ved, at jeg også trænger, når vi kommer til slutningen af ugen. 



Ferieramt og stadig lidt forpustet

Ferien har ramt mig - tiltrængt og lige i nakken. Julefreden har ikke helt sænket sig endnu. Der er mange hængepartier efter en hæsblæsende måned, og tempoet er stadig lidt hektisk, pulsen høj og listerne lange lange.

 

I morgen giver jeg den en ordentlig skalle - både herhjemme og ude i virkeligheden sammen med den million-milliard andre, der garanteret er i samme situation, som mig. Jeg tager en dyb indånding og kaster mig ind i kampen.

I dag har været sådan en overbliks-dag, hvor en kjole til største-barnet er gjort færdig. Der er blevet lagt seriøse strikkeplaner samtidig med at jeg har skrevet handle-lister, to do lister og sikret mig, at vi nok skal komme i mål - uden for mange hængepartier.

Lige dele

Eftermiddagen er brugt i høj sol og i konstant vekselvirkning mellem have og terrasse. Der er blevet klippet, revet og fjernet - ikke med stor kundskab men med så stor iver, at jeg har fået en kodyl og meget ond vabel - jeg har tvunget pigerne til at give mig en halv time med havearbejde - og det gav godt - 4 rykker bare bedre end en 1-mandshær.

På terrassen har jeg nydt varmen, solen og fået styr på de mange lapper, som en veninde reddede over to aftener med et tålmod, jeg faktisk ikke anede hun havde. De er blevet lidt vinde og skæve, lidt nulrede og flade - men nu gør jeg forsøget på at få dem sat sammen med hvidt - først skal jeg dog lige have hæklet de sidste 20 - som mangler..... Jeg har vel også en portion tålmod derinde et eller andet sted?

Min dejlige post

Jeg har et meget venskabeligt forhold til posten. Jeg elsker, når der ligger små pakker, store pakker og bare pakker og venter på mig enten i postkassen eller i garagen.

I dag var der hele to af slagsen med mit navn på. Min gevinst fra Badel-Baduskis giveaway - hele 7 nøgler arwetta Indiecita i skønne afstemte farver til en skøn cowl - og en skøn gave fra uventet kant uden anledning andet end at ville gøre mig glad - og det blev jeg. Det flotteste grove armbånd, der passer mig perfekt og matcher mine andre smykker smukt.

Min piger har samme forhold til posten - og har opdaget at man både på etsy og ebay kan sikre et vist flow i postkassen. De finder og indkøber fine, sjove og spøjse ting - og jeg har i de perioder, hvor de venter pakker gode og stabile postkasse-tømmere.

Snork ZZZZ

Ferien er allerede godt i gang. Weekenden er gået i glimrende og godt selskab med dankortet fremme og på shoppetur med pigerne. Der er nu fyldt op i deres skabe, og de er smilende tilfredse. Elsker at have ja-hatten på og svinge kortet i en sådan fart, at de taber kæben og imponeres. Hvis det skal være muligt, kan det ikke ske for tit - og jeg kan næsten ikke huske, hvornår vi har gjort det sidst - og ved, at det ikke skal gøres det næste lange stykke tid - først skal hullet i kassen lappes.

Resten af weekenden blev tilbragt på en af ynglingssofaerne - med en af ynglingsveninderne ved min side. Jeg har strikket poncho, og den er nu lavet færdig, skyllet op og lagt i facon. Er stadig lidt spændt på at prøve den på for alvor - den kommer ihvertefald ikke til at stramme - og ligner mest af alt et telt, som den ligger der og fylder det meste af en seng i bredden.

Og så har jeg kæmpet - kæmpet mod trætheden, som har været insisterende og overvældende. En insisterende trang til at lukke øjnene og bare hvile mig lidt. I går aftes måtte jeg overgive mig - eller jeg gav mig selv lov til lige at lukke øjnene og lægge mig i sengen - og faldt i søvn før kl. 21, vågnede midt nat med al tøjet på og sov videre. Det må så være det ekstra søvn - og nu er jeg klar til at udnytte ferien istedet for at sove tiden væk......

Det kan godt være...

Det kan godt være, at jeg er startet ugen lidt kaotisk med nogle urolige elever og ustruktureret undervisningssituationer. Det kan godt være, at eftermiddagens kursus trak lidt i langdrag, og jeg var ved at falde i søvn over mit strikketøj - og værst af alt det kan godt være, at jeg bare overhovedet ikke kan finde ud af, hvad jeg skal strikke - og at de projekter, jeg har i kurven, er ved at kede mig til døde......

Men jeg føler mig alligevel totalt i overskud og kan melde, at aftensmaden tog ret præcist 10 minutter at lave, og så nåede jeg endda at smøre madpakker imens. Jeg er så godt som færdig med det, jeg SKAL i dag og har endda nået at være ude at gå en tur.... Nu rammer jeg sofaen - allerede på en mandag og tager endnu nogle pinde på mit kedelige strikketøj - og håber at blive væltet omkuld af god inspiration.

Jeg sætter en klar LIKE ved dagen i dag med mine nye "rette-stempler", som en kollega har givet mig i julegave. Det bliver måske nu en kende sjovere at rette stile.

Ser ud af så lidt...

Jeg synes, jeg har været i gang, siden jeg landede i weekenden i fredags. I gang med elevplaner, forberedelse, undervisningsmateriale.... i gang med at sortere garn, rydde lidt op i kælderen og i viktualierummet.... i gang med at fylde containerne på genbrugspladsen..... i gang med at fylde køleskabet op med mad.... i gang med at fodre vaskemaskine.....

Og nu er det pludselig søndag eftermiddag. Hvor blev den lige af den weekend - og hvor er det man sådan for alvor kan se, jeg har været ? Det tager jo en hulens tid, det der følgen ting på plads. Tror der er beskæftigelse til hele foråret. Ingen fare for at jeg falder i lediggang, hvis jeg fortsætter kursen.

Et par enkelte pinde er det blevet til på en gammel svend, jeg har hevet op af kurven, som er ved at være små-tom for projekter. Det er tørklædet Leftie med pang i - det er et strikketøj, der keder mig lidt - og det går langsomt fremad. Måske optimalt når man nu egentlig skulle rydde op - jeg forfalder ikke lige til at sætte mig en hel eftermiddag med mit strikketøj.

Men jeg mangler et projekt, der råber på mig - og afsøger diverse strikke-blogs, butikker og biblioteket er også blevet tømt..... Desperationen er så stor, at det er lige før (kun lige før) jeg overvejer at kaste mig ud i julekugle-produktion i januar-måned....

Tålmod og lækkerhed

Den smukkeste sorte taske er flyttet ind til mig her over julen. Det var en gave fra mine forældre - og lækkerheden er overvældende. Skinnet blødt, foret har den klareste gule farve - og anvendeligheden uovertruffen. Den kommer til at følge mig trofast.

Allerede lige om lidt får den sin første luftetur, når turen går ned i byen med tøserne for at få byttet de gaver, der ikke faldt i hel god jord. Der er røster fremme om at op til flere byer skal besøges - og jeg tager en dyb indånding og ruster med mig med den største tålmodighed og mildhed. Ved at byttehelvede er en udfordring, der kræver styrke og overskud. Heldigvis er der godt fyldt op på lige præcis den konto.

Vroum torsdag

Hvor blev den lige af den uge? Torsdag og det var lige for 10 minutter siden, det var mandag. Jeg har været begravet i arbejde - og kun lige været oppe ved overfladen for at trække vejret og kysse min børn - godmorgen, goddag og godnat.

Heldigvis elsker jeg mit arbejde. Heldigvis nyder jeg alle livtagene, jeg tager med de unge mennesker. Heldigvis tager jeg glad afsted hver dag - også til de lange lange dage.

I dag har jeg måttet melde pas og blive herhjemme hos mellemste-tøsen som har kastet op med intervaller på en halv time hele natten og formiddagen. Det gav god arbejdstid ved arbejdsbordet - og en del af de uendelige bunker er nu ekspederet. Der er stadig lidt at rive i, hvis jeg skulle få abstinenser.

Mit strikketøj har fået et par pinde i løbet af ugen - men manglende koncentration gjorde, at jeg i går pillede hele molevitten op og startede forfra. I aften får jeg besøg af 2 skønne tøser, der kommer med deres pinde, deres projekter og deres symaskiner. Vi skal gøre det, vi er bedst til og hjælpe hinanden med projekter, vi er groet fast i eller slet ikke har fået taget hul på - og så skal vi garanteret snakke til ørerne falder af. Jeg glæder mig for vildt.

Weekend-lir

Søndag eftermiddag - og jeg vrider de sidste timer ud af weekenden. En weekend, der er trisset afsted med masser af gode stunder, masser af afslapning og kun en lille portion "udretning" og alligevel tilpas til at jeg føler mig klar til en ny uge.

Strikkepindene er så godt som ikke blevet motioneret. Tilgengæld har vi gjort mange forberedelser til, at julemanden værksted åbner i næste uge. Der er blev smug kreeret af storetøsen, som har hentet inspiration her, der er skrevet lister og ting, der allerede findes på matriklen er fundet frem. Vi er klar.

Der har været tid og rum til hyggeligt familiebesøg, til tag-selv-mad-i-køleskabet, til at bage med pigerne, sidde i sofaen, putte under dyner og til fælles sovning på kryds og tværs i min seng. Og der har været tid til, at jeg har fået pløjet del 2 af Fifty Shades igennem.

Pirrende og spændende læsning på den lette måde - hvor man fanges i et univers mellem ungdomstidens kærlighedsromaner og universitetstidens Marquis de Sade. Hvor der spilles på de lette tangenter men hvor man samtidig er nødt til at vende næste side og finde ud af, hvordan det går de to hovedpersoner. 3. del udkommer fredag - lige til efterårsferien.

Tju hej

Sådan kan en masse dage lige pludselig været gået, fyldte af gode mennesker og livtag med livet i al almindelighed.

En pludselig indskydelse og en kærkommen invasion fra Øst gjorde sit indtog. Gode snakke, grin og dejlige mennesker at dele tanker og liv med. Det blev til lidt krea-sysler, men mest til bare snak og hygge af den gode og energigivende slags.

Den hæklede regnbue var knap af hæklenålen før den blev erobret og aftaget af ældstetøsen, som bestemt mente, at den var lavet lige præcis til hende og passede perfekt. En låne-dele-ordning blev aftalt, og den har hængt om halsen på hende siden.

I dag er Giro'en i Lemvig. Byen genlyder af højtaler speak og alt, og jeg mener virkelig alt, er lyserødt. Vi følger sådan lidt sporadisk med i det - og tripper op til vejen for at se karavane og cykelrytter, uden at det på nogen måde er fanatisk.....

Pust

Vi puster ud efter en krævende weekend og en krævende sidste uge. Vejret kalder også på pust og puha - og et par timer på terrassen med kold cola og strik giver god energi på kontoen. Kroppen er stadig i alarmberedskab og reagerer på selv det mindste og den mindste ændring. Det giver lidt rastløshed og lidt hyper-sensibilitet - men vi lander langsomt og sikkert igen.

Jeg smådrømmer strik og broderi og har raided biblioteket i dag for ny inspiration. En kæmpe stak bøger slæbte jeg derfra i dag - og igen blev jeg forundret over, at jeg ikke udnytter den guldgrube, der findes der, noget mere.

Enøjet eller blåøjet?

Jeg er underdrejet på en lidt underlig måde. Mit ene øje er lukket, og jeg ligner et monster af skræmmende art. Bygkorn lyder diagnosen og med et tidsperspektiv på en uges tid - Jeg er ved at blive vanvittig af at have fornemmelsen af at gå rundt med en halv gren i øjet og samtidig er det så forbandet ømt, at jeg er ved at tude, når jeg blinker.

På positivlisten kan skrives, at det gav mulighed for en god hyggestunden i hver sin ende af sofaen med størstetøsen i dag. Vi fandt et fælles projekt og broderer nu hver vores udgave af et Iphone-etui. Det bliver fint-fint - selvom det er et større arbejde, stingene er micro-små og der er afsindig mange at sy. Der er potentiale for flere hyggestunder.

En sækfuld

Mange timer senere - en del timer med hæklenål, strikkepinde og broderinål i hånden - en del søgen i diverse rodekasse og bilforretninger (hvor jeg følte mig som en elefant i en glasbutik - og hvor butiksassisten smilede overbærende over min famlen mig frem mellem sagerne:-) og gaven til kollegaen står klar.

En hel sækfuld med gode og finurlige sager er det blevet til. Nogle af dem er anvendelige, nogle er mærkelige og spøjse og nogle er bare fordi.... Puden kæmpede jeg mig færdig med i går - Det gik ikke helt efter planen - Jeg troede, jeg kunne brodere på strikstykket, men det så forfærdeligt ud og lignede slet ikke. Nødplanen blev sat i værk, og nummerpladen måtte broderes istedet.

Hoptimisten er blevet super-sød - men her var det ståltråden, der drillede, og jeg måtte have hjælp til at få den drejet rigtig. Den er helt fantastisk, men kommer ikke, kan jeg allerede nu afsløre, i masseproduktion.

Hurra for etsy

Aldrig aldrig gå ned på udstyret - og lækkert legetøj kræver lækker indpakning. Etsy er et vidunderligt sted at finde udstyr, der kan matche ethvert behov og enhver garderobe.

Hele 48 sider fyldt med forslag og ting at vælge mellem. Jeg gik systematisk til værks og fandt lige det etui, der kan matche maskineriet. Så nu kigger jeg igen langt efter postbudet og håber jeg ikke har skræmt ham væk med min bejstring i dag.

Beregning af en ferie

Min klage til vejr-guden virkede - og jeg har nydt foråret og solen fra et sofahjørne med hækletøjet indenfor rækkevidde. Det er blevet til flere rækker på tæppet, gode snak med tøserne og en enkelt lækker lur.

Jeg havde ellers rustet mig til blæst, rusk og gråvejr med favnen fyldt af forårsfarver og blomster - og endelig en limefarvet voksdug, der kunne erstatte den røde halv-jule-dug. Julen varer altså næsten til påske - men nu er dømt dobbelt-forår - både inde og ude.

Jeg lægger planer, tæller garn, bladrer i strikkebøger og forsøger at hitte ud af, hvor meget garn, der går på en påskeferie. Det ville være noget nært katastrofalt at gå tør for projekter, når butikkerne er lukket. Jeg må hamstre - ikke mad men garn.

Orange weekend

Det er ikke planlagt, der er, så vidt jeg ved, ikke nogen højere mening med det - men jeg må konstatere, at der er gået orange i min weekend. Jeg hækler med orange, blomsterne i vindueskarmen er orange - og jeg retter opgaver med orange.

Det er en af de her degne-weekender - hvor stakkene på arbejdsbordet skygger for udsynet, og hvor der kun er en vej, og det er fremad, selvom man mest af alt har lyst til at løbe skrigede væk. Jeg holder mig selv til ilden og har et fast greb i nakken mens jeg messer.... "en uges påskeferie...6 ugers sommerferie.... en uges efterårsferie..." osv.

Jeg snyder mig til en række på hækletøjet hist og pist og husker også at nyde, at jeg har verdens bedste job. Ville bare godt have lidt mindre af det lige nu.

Lørdags-sump

Der er gået lidt lørdags-sump i den. Vi trisser rundt og laver lidt hist og pist, mærker roen ved tanken om en hel uges ferie og masser af tid til at gøre det, vi bør men også til at gøre det, vi lyster.

Vi fortsætter lidt klippe-klistren, lidt leg med stempler og et enkelt pandebånd, er det også blevet til. Jeg har ikke et klart projekt i kurven - og venter spændt på mit garn fra Garnudsalg - lige nu er det strandet i Ålborg hos GLS, og jeg småbander lidt over, at de med garanti først kører ud med det på mandag.

I pakken skulle der gerne være garn til et par trøjer til pigerne. En lavendel-lilla til mindstetøsen og sorte og hvide striber til mellemste-barnet.

Tidsrøver af format

Jeg har vægret mig - flere har forsøgt at lokke mig i fordærv - men jeg kender mig selv og jeg kender den digitale verden og hvordan man pludselig har brugt flere timer på det bare ingenting. Ingen wordfeud til mig.

Pludselig og bare fordi mine to tøser så på mig med de særlige øjne, de kan kigge på mig med - sidder jeg i saksen og har fået tidsrøveren installeret på min telefon. Jeg er grebet og skæver hele tiden til skærmen for at se, om de er dukket op med et godt ord, jeg skal matche :-)

Bliver kun lettere irriteret, når den accepterer ord som "burd" - hva' filan er en burd? Og hvor skal jeg nu finde strikketid - for slet ikke at snakke om tid til at få holdt skidtet fra døren ?

Lige om lidt

Det, der føles som en lang og streng spidsbelastning på arbejde, er lige ved at være slut - og lige om hjørnet venter friheden, tid og overskud til at tage fat på nogle af de forsømte opgaver, der ligger lige i kølvandet på en sådan periode.

Noget af det første bliver nok en grundig oprydning og rengøring på det matrikelnummer, der har været forsømt og ikke meget brugt det sidste stykke tid. Der er stadig en god bunke gaver, der kun figurerer på To-do-listen og som skal findes, købes og pakkes ind. Der skal tænkes i juletræ og julemiddag - men først og fremmest og før noget andet - skal der styr på storetøsens fødselsdag i weekenden, hvor vi fylder huset med gode mennesker og lægger os i selen for at give hende en rigtig god dag.

Jeg glæder mig til lige om lidt.....