torsdag den 2. april 2009

Skøn strik

Pebbles er et hit at strikke. Opskriften er lige til at gå til, garnet glider godt, og de smukke nuancer fryder øjet, mens trøjen tager form. Det er et af de strikkeprojekter, hvor både processen og forhåbentlig også produktet er en fornøjelse.

Jeg har fundet mig en solplads ved køkkenbordet og nyder solens varme stråler. Terassen er ved at trænge til en forårsrengøring - men det får lov at vente til, det er ferie. hvor både tid og energi er uendelig. Lige nu lader jeg op til sidste dag i morgen.

Tjapper-hunden mener åbenbart, at forårets komme byder på nye priviligier. Den har tiltusket sig en plads i solen, siddende på stolen med hovedet på spisebordet. Jeg nænner næsten ikke at jage den væk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar