Skønne fibre

Imponerende - intet mindre kan gøre det - jeg kan ikke finde roser nok, når det handler om Marianne Svit, hendes garn, hendes service og superkorte leveringstid.


Søndag aften da kurven var ved at være tom og strikke-desperationen var lige ved at ramme mig, sendte jeg en bestilling afsted på Pebbles og Sanne B's hættetrøje. Allerede i dag havnede garnet i postkassen. Det er lige før, det er hurtigere end at køre til egen garnpusher.



Garnet er lækkert, farverne perfekte med deres mange nuancer og støvede look. Jeg har brugt eftermiddagen til at ae og få det vundet op. Nu er jeg klar til tirsdag aften, som skal bruges i sofaen med knitrende pinde og mindst mulige forstyrrelser.

Færøsk guld

På en tur rundt til mine ynglingsblogs fandt jeg ud af, at Anne har fundet guld. En færøsk guldgrube, som gav strikkekløe. Der er flere modeller, der bare må laves. Jeg drømmer og har allerede lavet min første bestilling.

En sort cardigan med bobler på ærmerne og en trøje, som ikke skal være hvid men koksgrå med pink og limegrøn. Nu er der kun at vente på, at færgen henter posten og bringer mit garn til Danmark. Jeg glæder mig. Se selv med her http://noda-handil.fo/

Billederne er lånt hos Noda

Nød-strik

Søndag aften uden strikketøj. Det var lige før, jeg mærkede panikken brede sig. Vesten er færdig, monteret, skyllet op og klar til brug. Jeg er lidt spændt på om. jeg for alvor bliver glad for den.

Jeg er løbet tør for garn til det halve kongerige og farven er i restordre.

Et andet sjal er røget på pindene i panik. Fingrene må have noget at arbejde med, hvis jeg skal blive klar til mandag morgen.

Grublerier

Der er stadig takkerne omkring det halve kongerige - der er stadig vesten, der mangler et par korte ærmer og en gang montering, og alligevel kan jeg mærke en begyndende strikke-kløe. Kurven er ved at være tom - jeg har ikke veldefinerede idéer på tegnebrættet og påskeferien med god strikketid og overskud nærmer sig.

Måske nogle små i familien trænger til nye trøjer. Jeg har kig på Sanne B's fantastiske trøjer, som nu kan købes hos Marianne Svit. Måske hættetrøjen eller Pebbles. Se selv mere her http://www.mariannesvit.dk/t.dk/

Billederne er lånt hos Marianne Svit

Tung last og dog

Morgenen startede med en varm følelse af at være på rette pind, og at have et job, der på engang er livsbekræftende og fyldt med glæde og samtidig udfordrer mig dagligt på mine grænser, min kompetence og min personlighed. Det var en ganske almindelig tur ned af gangen til første time, hvor jeg blev mødt af flokke af unge mennesker, der hilste mig med et smil og et glad "Godmorgen", der gav mig denne følelse.

Følelsen var yderst velkommen efter en uge, der har budt på tunge skæbner og livsbetingelser for børn i min varetægt eller i min nærhed. Skæbner jeg har skullet forholde mig til professionelt og samtidig ikke har kunnet holde fra livet og som har fulgt med mig hjem.

Dagens dont ved skrivebordet er overstået. Der er stadig lidt til i morgen. Men nu lukker jeg døren til arbejdsværelset og drager ind til mine egne børn, som er så klar til at tage hul på weekend og på fredag aften, der byder på både fredagsslik, Disneysjov og X-faktor.

Klar parat

Det er lige før jeg letter fra matriklen til en lang dag med undervisning og møder. Jeg begynder at tro på, at foråret er på vej. Solen skinner fra en blå himmel, og jeg er klar til at drage ud i vejret og håber dagen også byder på lidt udendørsaktiviteter.

For en uge siden var jeg midt i foråret. Rom var i fuld gang. Jeg så træer, der var sprunget ud med både blade og blomster, fik sol og farve i ansigtet og nød at drikke varm kakao på caféerne under åben himmel. Mere af det - også her på de nordligere breddegrader - tak :-)

Det halve gange 2

Det halve kongerige jeg strikkede som absolut hasteopgave i sidste uge til min veninde, blev modtaget med glæde og stort smil. Hun bar det rundt i det meste af Rom,og jeg blev klar over, at jeg bare må eje et selv også.

Så nærmeste kun lige med benene på dansk jord måtte jeg en tur omkring garnpusheren for at hente Alpaca garn i den varmeste og smukkeste petroleumsblå. Det er på pindene - og jeg glæder mig allerede til at kunne kaste det om halsen - også selvom jeg ved at processen bliver lidt hård. Opskriften er lige frisk nok i erindringen.

Roms ruiner

Historielæreren har måttet tilbage til den gamle historie og have fantasien i sving. Rom emmer af historie, men historie der ligger så langt tilbage i tiden, at det kniber med min paratviden om de forskellige seværdigheder.

Det er spændende og fascinerende at leve sig ind i en fjern fjern fortid - men samtidig ligger det så langt tilbage, at jeg har svært ved at identificere, mærke og forstå tiden og historien. Jeg mister i korte øjeblikke koncentrationen og fantasien til at se, hvad det er for en historie de mange ruiner fortæller mig.

Heldigvis faldt jeg over en genial bog med billeder af ruinerne og en plasticforside, der viste monumenterne i deres oprindelige form. Det hjalp og gav hoved og hale.

Så fyldt af Rom

Så fyldt af indtryk og oplevelser, af god mad, samvær og nærvær, af smil og latter og af sol og forår, at jeg slet ikke ved, hvor jeg skal starte. Det har været 5 fantastiske dage i Rom, hvor vi har travet byen rundt, slænget os på fortovscaféer og spise dejlig italiensk mad.

Harddisken er helt fyldt op og batterierne er ladet til bristepunktet.

Arrivederci

Vi er klar - så klar - og lige om lidt drager vi afsted mod Rom. Jeg glæder mig rigtig meget til at få lidt luft under vingerne, til at opleve, til at undersøge, smage og bare nyde. Programmet for det vi lige skal nå, er langt men kun i mit hoved af frygt for at vælte mine medrejsende omkuld. Manden-min kender min gejst og mit tempo - og ved at jeg som regel slår et kæmpe stort brød op, som ikke altid bliver helt bagt.

Mine forældre er landet på matriklen og skal hygge med børnene de næste 5 dage. Børnene glæder sig - og jeg føler kun et lille stik ved at skulle forlade dem.

Mon ikke jeg har en masse at fortælle, når jeg vender hjem ?

Nød lærer nøgen kvinde

Kameraet var uden taske eller anden beskyttelse - og af erfaring ved jeg, at der i en dametaske med respekt for sig selv er mange mange ting, der kan smudse og ridse det nye vidunder. Frem med hæklenålen og rester fra kurven, og jeg har fremstillet et hylster. Kønt er det ikke nødvendigvis - men det var, hvad tid og fantasi var til - og det er færdig - så kameraet kan komme med mig ud i verden i morgen.

Legetøj

Hele eftermiddagen er gået med at lege - Lege med mit nye kamera, som har et hav af smarte funktioner, og hvor næsten kun fatteevnen og evnen til at at huske hvilke knapper, der skal trykkes på i hvilken rækkefølge for at finde funktionen frem, sætter grænserne.

Der er blevet taget et hav af billeder af alle mulige mærkelige ting. Heldigvis går turen om bare 1½ døgn sydpå, hvor der er måske er lidt flere interessante motiver at lege med.

Overspringshandlinger

Listen over To do er ondt som et langt år. Alligevel er det som om, jeg ikke rigtig kan få taget hul på den. Jeg flyder lidt rundt og får ikke rigtig udrettet noget. Efter en kort dag på skolen skinnede

solen så meget, at arbejdsværelset mange kroge med sol trak hårdt i mig. Jeg fik taget livet af den sidste kardinal og reddet Peterskirken i "Engle og dæmoner" og nuppede en hurtig lille morfar.

Det nye kamera er ankommet. Det skulle undersøges, lades op og brugsanvisningen kaldte også på mig. Det var der jeg for alvor blev klar over, at jeg er i gang med overspringshandlinger for ikke tage hul på To do'erne, for normalt går jeg i en stor bue uden om brugsanvisninger og forventer, at andre forklarer mig, hvordan jeg skal gribe det an eller jeg improviserer og finder først langt langt senere de smarte detaljer.

Endelig hæftede jeg lidt ender på min vest. Den vilde jagt på knapperne til den har været sat ind og er blevet opgivet. Jeg købte knapper, da jeg købte garnet - men de er forsvundet fra jordens overflade.

Nu er der snart ingen vej udenom - Jeg rejser mig og går igang - lige om lidt, tror jeg nok.

Et halvt kongerige

Jeg nåede det - Jeg har turbostrikket et halvt kongerige, fordi idéen opstod en anelse for sent i forhold til datoen på den fødselsdag, det skulle bruges til. Der har været fuld drøn på pindene, og nu ligger det færdigt og klar til at blive overbragt om et par dage.

Nu kan min egen vest få et par omgange. Nu behøver jeg ikke mere skæve til vinduerne for at se om veninden-min lige skulle finde på at kigge forbi. Jeg behøver ikke kaste strikketøjet væk, for hun ikke opdager, hvad jeg fusker med. Mon jeg kan nå at få vesten med på torsdag ? Det kommer til at kræve en kraftanstrengelse - men der kommer "Den eneste ene" i aften. Det er en god strikkefilm.

Spring, hop og drømme

Eftermiddagen er tilbragt i hallen, hvor mellemste-vores har lavet gymnastik-opvisning. Krøllerne var sat, og der var fuld knald på, varme kinder og god energi. Det var ikke mange billeder, det var muligt at få i kassen - for tempoet var højt og krudtuglen sprang afsted.

Kameraet kan vist ikke få skylden - tøsen ej heller - det er nok nærmest fotografen, der ikke var ferm nok. Tilgengæld drømmer jeg drømme om et nyt kamera. Beslutningen skal tages lige om lidt, hvis kameraet skal med til Rom på torsdag. Jeg savner et kamera, der kan være i en lomme, som er hurtig på aftrækkeren og som kan stille skarp for alvor. Vi vakler mellem Nikon og Olympus.

Rent bord

Der er nu gjort rent bord både i bogstavelig forstand og med hensyn til næste uges arbejde. Jeg har virkelig fortjent at læne mig tilbage og tage et par pinde på mit nye strikketøj. En veste-trøje ting, som helst skulle have været færdig i går.

Jeg har netop udspændt et halvt kongerige til en veninde, der har fødselsdag om et par dage og har kæmpet mig gennem de mange mange takker hele vejen rundt. Jeg har strikket det tørklæde mange gange efter hånden, og hver gang snyder jeg mig selv til at tro, jeg næsten er i mål, når jeg er færdig med første bort. Det er man altså overhovedet ikke. Resultatet er tilgengæld alle besværlighederne værd. Jeg har fundet et fantastisk sted med florlette sjaler og har allerede flere på ønskesedlen. Se selv med her http://www.arnica.dk/index.php

Dan Browns "Engle og dæmoner" er også fundet frem igen. Der er nu kun få dage til, vi drager til Rom, og jeg skal lige have slået 4 kardinaler ihjel, inden Rom kan tages med storm. Der er mange jern i ilden, og lige om lidt drager vi ud i verden for at spise italiensk og se "Italiensk for begynder" som optakt til turen.

Sysyfos

Kost og spand er fundet frem men endnu ikke kommet i brug. Jeg er i gang med at forsøge at finde de flader, der skal rengøres. Det er en kamp, og det undrer mig, hvor alle de ting kommer fra, og hvordan de, selvom de bliver ryddet væk, ikke er længe om igen at springe på borde, stole og gulv.

Jeg kæmper en brav kamp med at holde bare sådan nogenlunde orden, men føler mig indimellem som Sysyfos, der bare ruller sten op og op og op. Børnenes værelser ligner mest af alt 3 bombekratere, og jeg har ladet stå til lidt for længe til, de selv kan magte og overskue at få bund i det. Jeg kommer igennem - selvom det kommer til at koste en del overspringshandlinger.

Velkommen

Weekenden bliver budt velkommen efter en hæsblæsende og vidunderlig uge sammen med 100 unge mennesker, der har sagt mit navn igen og igen. Som har krævet min hjælp, min opmærksom, min mening og mit nærvær. De har fået mig med hud og hår og de har præsteret helt fantastisk under helt frie rammer og i en helt anden form, end vi plejer at arbejde på.

Tilgengæld er jeg nu så brugt - på en hel anden måde end normalt - og så klar til weekend. Strikkekurven er toptunet og klar til at blive fragtet med rundt i huset. Fredag aften tager vi i sofaen med børnene spredt omkring os. Klar til bare at være med snolder, snak, strik og måske en lille powernap.

Virus-befængt

Problemerne med min PC lader til ingen ende at ville tage. I dag er den blevet afleveret, renset og skulle nu efter sigende kører upåklageligt - bortset fra den lille detalje med det trådløse net. Jeg afventer spændt - og skynder mig at bruge den - inden den igen måske går helt grassat i virus advarsler og andet forstyrrende geil.

Foråret trænger sig så småt ind i det lille hjem. Vi mærker det om morgenen, hvor det nu er lyst, når vi tager afsted - også de dage, hvor vi skal tidligt afsted. Overalt lokker forårsbebudere, som lyser op i karme og på borde. Det giver fornyet energi og snart begynder jorden udenfor at lokke - men først vil jeg se om, jeg ikke skal have givet huset en ordentlig omgang forårsrengøring.

En ordentlig buket forårsblomster er også afleveret hos vores egen personlige "Skatte-dame", som igen i år har sørget for, at vi havde penge tilgode hos skattevæsenet. Det er jo strengt taget penge, der har manglet i det daglige budget og alligevel føles det hvert år som en gave. Vi smiler stort og bredt.

Ledning-helvede

Endnu ikke trådløst forbundet med omverdenen. Manden-min har kæmpet en brav kamp og talt mange mange timer med udbyder. Problemet kan ikke rigtig lokaliseres - min tålmodighed er løbet ud og nu har vi trukket tykke ledninger rundt i hele huset, så det næsten føles trådløst, hvis ikke man lige skvatter i de mange ledninger :-)

Samtidig har de sidste dage ikke budt på megen god arbejdstid alligevel. Vi har været i gang med at kokkere til nogle venners fest. De holder kobber-bryllup og kunne ikke helt overskue menuen. Det kunne vi og har nu brugt gode timer i køkkenet med at lave buffetretter. Husbonden er hurtig med filmen, så billederne er lettere plastificerede.

Jeg er også kommet igang med pindene igen. Et hurtigt indfald om at en veninde må have et halv kongerige til halsen til sin fødselsdag i lige netop den røde farve, der matcher hendes nye støvler, har sat mig under et vist pres, da fødselsdagen er lige om hjørnet. Jeg mangler nu kun de sidste pinde på mellemstykket, inden jeg går i gang med de uendelige mange takker omkring sjalet.

Afhængig - hvem mig ?

Det trådløse net er nede her på matriklen - Helt nede. Vi har kun en enkelt livline ud af huset på det store arbejdsværelse. Jeg arbejder og leger bedst på min egen bærbare med mine egne ting, billeder og finurlige veje ind til tingene. Det føles som en "lammer" - Meget føles enormt besværligt, og jeg opdager, hvor afhængig jeg er af den elektroniske verden. Jeg glemmer at nyde friheden ved ikke at kunne lave dette og hint - og traver istedet hvileløst omkring maskineriet i håb om, at den vågner op til dåd. Der er bestilt nyt hardware og med lidt held kommer det i morgen.