Imens jeg nyder hverdagen, tæller jeg samtidig uger og dage til, vi forlader den igen. Om kun 4½ uge tager vi med gode venner til Rom. Det bliver en børnefri tur helt på de voksnes præmisser. Vi skal opleve, suge til os, shoppe-amokke og spise dejlig italiensk mad til, vi segner. Jeg glæder mig så meget og nyder i fulde drag forventningens glæde.
Rom er rent mekka for lomme- og tricktyve, og da jeg er af den helt faste overbevisning, at man ALDRIG skal gå ned på detaljen, har jeg i dag modtaget den mest fantastiske penge-kat med posten fra Janine King Designs. Hun laver nogle virkelig flotte og farverige tasker, der kan dække næsten ethvert behov. Besøg selv hendes etsy-shop her : http://www.etsy.com/shop.php?user_id=78675
Ingen kommentarer:
Send en kommentar