Lige netop som jeg tror, jeg er på den anden side af det - at børnene er ved at være på den anden side - vender det, og vi får de ondeste tilbagefald. Det er åbenbart en ordentlig omgang, vi skal igennem - og der er ikke så meget andet at gøre end at acceptere det og erklære sig ukampdygtig. Men nøj hvor er det svært for mig at acceptere, at dagene går med det bare ingenting.I dag har jeg fået spændt et sjal ud, der har ligget længe i kurven. Det er strikket i tynd Noro efter en opskrift, jeg har brugt flere gange. Hver gang glemmer jeg, hvor uendelig lange de sidste pinde er. Resultatet er dog sliddet værd - nu hvor det ligger udspændt og kalder på at blive slynget om skuldrene.
Hvil dig nu og slap af, i morgen kommer atter en dag :o) Måske er der kræfter nok til strikketøjet.
SvarSletDet er en utrolig flot sjal, du har strikket dig, nice!