Wroum og kærligt gensyn

Mens de der teenagere passede godt på sofaen, ræsede jeg afsted med symaskinen. Dens brummen virker beroligende på unge mennesker i lige den alder - og samtidig så tillokkende, at de endte ved bordet med mig, hvor de flettede venindearmbånd.

Tre små bokse voksede frem fra maskinen - som jeg tror, jeg ved, hvor skal havne. Der er bare lige en masse brikker, der skal falde på plads først. Det handler om sommerferie - og måske sommerferie i det franske hos den familie, jeg boede hos for 20 år siden - og hvor børnene nu har fået børn. Hvis det lykkes, kommer det til at kræve gaver - masser af dem - og hjemmelavede.

Allerede da jeg var 18 år, nørklede jeg gerne med hænderne - så meget at den familie jeg var au-pair hos trak overbærende på skuldrene, når rengøring, strygning og madlavning røg en tur, fordi jeg liiiige var i gang med et eller andet projekt. "Les conneries de Mie" kaldte de det - De skal få "tosserier" skal de :-) Åh hvor jeg håber, det kan lykkes.