lørdag den 12. april 2014

Lørdags-blues

Ferien er skudt i gang - og jeg mærker, at det lige tager lidt længere tid, end det var planen at genvinde kræfterne. Jeg hænger lidt - i snot, tungt hovedet og skidtmas fornemmelse. Jeg strikker en pind her og der - og bruger uendelig meget tid på at gå i cirkler og gå rundt om mig selv.



Mens jeg cirkulerer, aer jeg lidt det blå garn i kurven. Normalt går jeg udenom blå. Jeg elsker blå til alle andre, men det tætteste jeg har i min garderobe, der bare kan minde om blå - er gråt. Men den her lyse petroleum, tror jeg, kan blive et hit.

Jeg tænker Sommersky - og lurer lidt på hvilket mønster skyen skal have. Men først slider jeg lidt mere på gulvtæppet og tager et par runder mere.

6 kommentarer:

  1. Kender godt det der med man lige skal bruge de første dage af ferien på overhovedet at lande ..
    Den blå silk mohair er flot. Jeg har selv strikket i det garn - og har også brugt den som følgetråd. Hvis du har det svært med blåt kunne jeg måske foreslå at du bruger en grå som bundfarve, og den blå som følgetråd - det giver et flot blåt skær. Eller du vil måske strikke i ren silk mohair ?

    SvarSlet
  2. åh Mie ønsker dig en god påske - håber solen vil skinne på jer i det jyske og at du finder den helt rigtige løsning med det blå garn :) - jeg holder meget a' blå og især i de turkise/petrol farver :)

    knus go bedring

    SvarSlet
  3. Det er ellers noget lækkert garn! Når man lige har fået ferie skal man jo også lige trappe lidt ned inden man kan finde roen så tag du bare et par runder mere så kommer roen og du kan gribe strikkepindene. God påske!

    SvarSlet
  4. Rigtig god påske, og god fornøjelse med det flotte garn. Fantastisk farve.

    SvarSlet
  5. Min lørdag gik også med cirklen rundt.... Jeg skal love for at søndagen er skudt anderledes i gang. Helt nye kræfter. Det håber jeg også for dig.

    SvarSlet
  6. Wau for smukke farver dit garn har :-) God bedring til dig.

    SvarSlet