lørdag den 26. april 2014

Til en særlig kvinde

Den gammelkendte boks i varierende størrelse og en kosmetikpung er røget gennem maskinen. Denne gang med en enkelt ny finesse, da lynlåsen er blevet skjult mellem foer og forstof - og i et stof, der forhåbentlig falder i god smag hos den kollega, der på mandag runder et skarpt hjørne.



En kollega, der er meget mere end en kollega. En kollega, der flere gange når livet har bidt hårdt og godt har trådt til med stille eksistens og en robusthed, der kan få mig til at føle vinden lægger sig selv når jeg står og har stået i strid modvind og heftig orkan.

Uden store dikkedarer, uden krav om ord og forklaringer. Hun træder bare stille og sikkert ind og tager noget af kraften ud af de udfordringer der kan synes uovervindelige. Hun er en af de særlige, og jeg er taknemlig og lykkelig over at have lige præcis hende i mit bagland :-)

6 kommentarer:

  1. Det er skønt med gode støtter. Og en fin påskønnelse med lidt hjemmesyet grej.

    Jeg håber, du har gang i både hængekøje og magasiner, - det bliver da vist en lidt for kort weekend.

    SvarSlet
    Svar
    1. Et godt netværk gør livet så meget mere farverigt og håndterbart. Jeg har læst masser af magasiner og fået indviet hængekøjen bigtime :-)

      Slet
  2. Skønt med gode kollegaer, og dejlig med personlig påskønnelse. Jeg er sikker på at det vækker glæde:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det håber jeg, de gør - der er ihvertefald syet omtanke og varme ind i hver en syning :-)

      Slet
  3. Hvor er de bare flotte dine kosmetik punge.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have - det håber jeg også modtageren synes :-)

      Slet