Torsdag var i den slags selskab, der giver glæde og varme i maven på både børn og voksne. Vi drog på visit et af de steder, hvor man går ind med træsko på, hvor man føler sig tilpas, velkommen og nærmest hjemme og i et selskab, der giver en dyb og inderlig fornemmelse af at høre til og af at være rigtig.
Det kreative og hygge er i højsæde. Der skal sysles og det gælder både børn og voksne. I går gik vi amok i Hama-perler - og især pigerne fik frembragt fine fine ting. Jeg klokkede lidt i farvesammensætningen og brugte en god portion tid på at sortere de perler, jeg væltede af pladen igen.
Mit strikketøj havde jeg glemt hjemme - O skræk..... og det gav lidt rastløshed, og jeg måtte ud på lånemarkedet for at få stillet de værste abstinenser. Vi "store" piger fik ikke rigtig udlevet alle vores ideer - og var lidt uforløste, da vi driblede i hver sin retning - men med en klar intention om at tage revanche one of these days. Jeg glæder mig allerede :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar