søndag den 13. april 2014

Mor med en kant

Nogle gange - bare nogle gange kan jeg godt gå lidt sur i alt der her henten og bringen, væren på, servicering, fylden køleskab, få enderne til at nå sammen og være noget for alt og alle - og nogle gange - virkelig kun nogle gange - kan jeg hvæsse kløerne en anelse - og kræve almindelig høflighed og pæn tak for indsatsen.

Mine piger ved, jeg er der for dem 100% dag og nat, til stort og småt og uden for mange dikkedarer - og lige sådan skal det være. De tager mig for givet - præcis som jeg vil have det - og så alligevel kan der engang i mellem gå lige en anelse "hus-slave" i det. Så hvæser jeg lidt og bliver vranten-mor - ikke meget og ikke længe men bare lige lidt.

Mine piger er det største, det bedste og min verden. De griner af min begejstring for dem og deres frembringelser. De griner af min "prale-hylde", hvor alle deres fine ler-figurer er linet op til skue - og de ved samtidig, at jeg er deres hårdeste kritikere - og at når de spørger mig om noget er pænt, fint, flot lavet får de et 100% ærligt svar - ellers skal de ikke spørge.



Måske fordi hun lige vidste, jeg ville elske den, fik jeg i går den skønneste skønneste flettede pung af mit store efterskolebarn. En pung hun i fællesskab med en veninde havde flette og som skulle i min retning, fordi jeg ælsker jo den slags ting..... Og jeg er begejstret på den der barnlige måde, hvor jeg får lyst til at hoppe.

6 kommentarer:

  1. Kender godt den mor ting ;)
    Mon ikke det er helt normalt.

    Sikke dog en skøn taske de har lavet til dig. Så vil jeg også hoppe af glæde over at have sådan en dygtig pige. Nok ikke fra fremmede ;)) hun har det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Kludemutter - dejligt at vide, at jeg ikke er den eneste, der kan blive vranten - bare et øjeblik. Og pungen, den er et klart hit :-) Tror hun kommer til at lære fra sig til sine søskende, når hun kommer hjem på ferie :-)

      Slet
  2. Tænk at have en mor, der er der 99 %, som gider at sætte en streg bare en gang imellem, som nyder at huset er fyldt med dovne (eller i hvert fald trætte) teenagere, og som gider hoppe af glæde over en flettet taske (som er vildt flot!). Der er nogen, der er mere heldige med deres forældre end andre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Eva - det handler nok om at finde balancen mellem væren-der-for og væren-der-selv :-)

      Slet
  3. jeg bare elsker at læse din blog - jeg sidder og klukker imens - hvor er dine piger dog heldige....

    SvarSlet
    Svar
    1. Sikke dog en dejlig besked :-) Dejligt at du nyder at læse med og være med :-)

      Slet