Det bliver ikke til så meget. Roen rammer mig ikke sådan for alvor. Kroppen er i alarmberedskab, og tankerne og følelserne er overrvældende, hvis jeg sidder at stille for længe af gangen.
Så selvom jeg på farten den sidste uges tid for at være der, hvor der var og er brug for mig, har jeg alligevel fået svunget klud og spand over hele hytten, fået sorteret dimser og dippedutter i imponerende omfang og fået hæklet et enkelt og lidt sølle penalhus, der skal indgå i den sværm af gaver, der skal til, når yngste tøsen fylder år næste weekend.
Har opdaget et nyt reaktionsmønster hos mig selv - når krisen kradser, rydder jeg op og gør rent.....
Kære Mie
SvarSletDet lyder til at det er hårdt være at midt i det du er midt i lige nu - når krisen kradser, rydder jeg op og gør rent..... skriver du - jeg har ladet mig fortælle at det er en almindelig reaktion for vi søger efter noget som vi kan styre og kontrollere når orkan raser - alt det bedste til dig og dine kære kh Anette
Kære Anette - tusind tak for din kommentar - det gjorde mig faktisk godt at få sat lidt ord på det jeg har gang i i mine ledige stunde - at styre og kontrollere - selvfølgelig er det det - havde bare ikke lige selv regnet det ud... Kh
SvarSletDitto her. Jeg vaskede gulve, skurede vægge. Malede om. Jeg tror det er en helt almindelig reaktion. Som Anette skriver. Kontrol. For mig var det også fordi jeg IKKE kunne sidde stille og reflektere. Det gjorde for ondt. Så hellere lige i nuet, holde tingene på afstand. Håber I rider stormen af.
SvarSletMvh Sidsel.
Kæreste Mie. Jeg tænker på dig. Knus Susan
SvarSlet